onsdag den 29. juni 2016

Friterede valnødder og rosmarin på sprød salat

Det er sommer. Hedebølge er der i skrivende stund ingen af, men en overvældende trang til at spise friske, sprøde og ikke alt for tunge sager rumsterer i baghovedet og påkalder sig opmærksomhed.

Det bliver med andre ord til ret mange salater og grønt i adskillige afskygninger, når arbejdsdagen er omme, og tempoet drosles ned.

Hvis lysten til udelukkende at skovle en skål salat ned skal være realistisk, opstår der automatisk et behov for at tilsætte nogle komponenter, som skaber balance og giver en fedme og dybde, som helt rå grøntsager kan have svært ved at levere i sig selv.

Ristede, næsten friterede valnødder og rosmarinkviste er et excellent eksempel herpå.
De kan serveres til de fleste salater, men vælg gerne nogle komponenter heri som har en vis tyngde og et godt bid - som eksempelvis pærer og groft skåret kål.

Ingredienser
100 g valnødder
1,5 dl. olivenolie
1/4 dl. rødvin
1 spsk. farin
3 kviste rosmarin, ribbet
et nip havsalt

Fremgangsmåde:

  • Kom samtlige ingredienser op i en pande og tænd for middelhøj varme.
  • Rør stille og roligt rundt, mens valnødderne og rosmarinen stille og roligt begynder at syde og simre. På grund af farinen er det en god idé at bruge en paletkniv, så det karamelliserede sukker ikke brænder på.
  • Når rosmarinen er helt sprød og valnødderne har ændret en anelse farve og nu ser lidt mere brune og sprøde ud, tages panden fra varmen og afkøles
  • Kan bruges med det samme valnødderne og rosmarinen ikke længere er så varm, at den vil brænde de øvrige salatingredienser af.


søndag den 12. juni 2016

Vanedannende karamel til vafler, vanilleis, ristede teboller, kærestesorger - og det modsatte

Saltet karamelcreme

Der er ting, man gerne lister op om natten og sniger sig til at småspise lidt af.

Nej. Det er ikke marinerede sild i eddikelage.

- men det kunne sagtens tænkes at være denne saltede karamelcreme, som er så tilpas blød, salt, sød, cremet og hyggelig, at selv det fæleste mareridt på magisk vis fordufter ved første skefuld.

Inspirationen kom efter vi i sidste uge lavede flødeis med karamel; en opskrift, jeg vender tilbage til.   

Cremen minder om Dulche de Leche, men der er lidt mere salt og lidt mere toffee-fornemmelse i denne udgave.

Kan holde sig på køl i de par timer den kan stå i fred.

Ingredienser:
4 dl sukker
0,5 dl. vand
4 dl. piskefløde
1 knivspids salt

Fremgangsmåde:
  • Kom vand og sukker i en tykbundet gryde og bring det op at koge. Lad det koge, indtil farven skifter til gylden karamel - det tager knap 10 minutter. Undlad at gå fra gryden, da farveskiftet kommer ganske pludseligt.
  • Tilsæt fløde og lad det koge sammen under omrøring. Det er ok, at sukkeret trækker sig sammen og bliver til en arrigt sydende, tyk klump hård karamel. Du skal blot røre tillidsfuldt videre.
  • Lad massen koge ind til en tyk, men stadig flydende creme. Det tager godt 20 minutter afhængig af kogepladens kapacitet og hvor god du er til at nedstirre karamelcremen til den rette konsistens. Et godt råd er at hælde det fra grydeskeen og se, hvor tykt det falder derfra - det skal være som en tyk sauce. (Det stivner mere, når det kommer på køl, så du skal ikke gå efter en alt for fast konsistens).
  • Når du kommer til den rette konsistens, tilsætter du salt. Rør godt rundt, smag til og fjern så gryden fra varmen. Lad cremen køle helt af, før den kommer på køl i et tætsluttende glas.
  • Er cremen blevet for tyk, kan den uden problemer gøres blød og føjelig, ved at tilsætte lidt piskefløde og lune cremen igennem. Er den for tynd, kan den sættes til at koge yderligere ind.


tirsdag den 7. juni 2016

Den bedste opskrift på kammerjunkere


Forleden holdt min datter og jeg en fridag sammen.
Sammen konspirerede vi lidt om dagens indhold, og jeg havde beredvilligt smidt "cykeltur" og "biblioteksfærd" ind i programmet, da hun uden varsel klart kom med sit ønske: "Mor, jeg vil bage en kage. Og jeg skal have forklæde på". Godt!

Vi snakkede lidt frem og tilbage om konceptet og blev enige om, at det bedste i virkeligheden var at gribe det fantastiske vejr og bage kammerjunkere. Sprøde, vaniljeduftende minikager, som kunne nydes sammen med iskold og fløjlsblød koldskål nede i haven.

Opskriften er en genganger. Jeg bager kammerjunkere hvert år. I år var bare særlig, fordi min datter gik op i projektet med liv og sjæl, fik lært om at ælte dej og trille det ud, skære, smage og bage. Det er interessant at tænke over, hvor pokkers mange usynlige læringsprocesser der faktisk er at hente i sådan et projekt. Mest er jeg dog bare simpelt lykkelig over det nærvær og den overlevering af håndelag, der stille og roligt blev givet videre i denne hyggestund. 

Ingredienser:

6 dl hvedemel
1 dl havregryn, malede (kan klares i en elektrisk kaffemølle) Alternativt bruges grahams- eller speltmel
1½ dl rørsukker
140 g smør, saltet
1½ dl mælk
½ spsk vanillepulver (ikke sukker, men ren vanille. Forhandles bl.a. af Urtekram)
1 stor spsk bagepulver
½ spsk kardemomme


Fremgangsmåde:
- Alt vejes af og kommes i en rummelig skål
- Æltes hurtigt sammen
- Trilles dernæst til lange pølser, som fragtes over på en bageplade
- Bages i en forvarmet ovn, 180 grader, i ca. 25 minutter. Fornemmer du, inden tiden er gået, at stængerne vil kunne klare at blive skåret, uden at dejen går i stykker, tager du blot bagepladen ud af ovnen. Der er stor forskel på ovne, så du må være opmærksom.
-Når stængerne har sat sig i knap 5 minutter, kan de skæres i skiver, som atter fragtes over på en bageplade.
- Tørrer ved 170 grader i ca. 15 minutter
- Når kammerjunkerne er kølet helt af, kan du - heldigt nok - tillade dig at smage på en for at tjekke tørhedsgraden. Er de let bløde i midten, skal de tørre lidt længere tid.