søndag den 23. september 2012

Skrækkeligt, skrækkeligt.


Der har i denne weekend været tid til at tage handsken i egen hånd og få klaret en god del af det, der hører sig til, når man har en have:

  •  Rødbeder og gulerødder er taget ind i garagen og ligger  nu under en betryggende dyne af sand. 
  • Endnu en stak gule, røde og grønne bønner er blancheret og smidt i fryseren
  • Endnu en ordentlig portion pesto af noget blandet herkomst (lad os kalde det, ehmn, grønne urter i skødesløs sammenkomst) er sendt på ophold samme sted. 
  • Men hvad med pærerne og æblerne? Ja, helt ærligt. Hvad med dem! Jo, det spørger vi også os selv om. For koldt forår? Forvirrede bier, uden lyst til bestøvning af vores træer dette år? Noget helt fjerde? Konklusionen er i hvert fald den, at beholderne til dette års koldpressede æblemost, tørremaskinen til æblechips og de utallige poser med frugtmos til vinterens morgengrød står stand by....i hvert fald indtil næste år. 
Det er lige til at blive lettere deprimeret over, og i skrivende stund overvejer man kraftigt, om man skal genoptage sin ungdoms noget blakkede vane med at opstøve æbler hvor det var muligt. Der blev taget alternative og kreative midler i brug, og man havde vel nok troet, at denne form for selvbestaltet Robin Hood'ske tidsfordriv var fortid for ens vedkommende....men nu ved jeg ikke helt...Noget æblereglementæblereglement bliver det ikke til i år. 



Dette snapshot måtte jeg have med - det er en fennikel, kan du nok godt se. Min skosnude nederst i venstre hjørne viser noget om, hvor frygtindgydende stor den er. Det er DESVÆRRE ikke fra min have, men min svoger og svigerindes, som har noget mere sund og nærende landluft end hvad jeg kan hamle op med. Den både så og smagte helt fantastisk; ikke for sejt og trevlet kød og masser af saft og smag.  



Dette her vokser til gengæld upåklageligt i vores have! Hjemmelavet chokoladepålæg - denne gang fyldt med knasende mini-smarties. Oh, det var et skrækkeligt påfund, det må du aldrig forledes til at give dig i kast med. Skrækkeligt. 



Tænk bare på, hvordan man kan smøøøre det ud på en skive nybagt rugbrød, så chokoladen smelter endnu mere og begynder at løbe ned af armen. Nej, lad hellere være, jeg lover dig; det er virkelig skrækkeligt. 

torsdag den 20. september 2012

Mens vi venter på...

..weekenden, smukke septemberdage, kanelsnegle, det næste hold stangbønner, artige børn, en jernpande, der kunne tænke sig at være helt plan med kogepladen, lønforhøjelse, (flere) kanelsnegle, rengøringsdamen (som aldrig kommer) og bussen, der enten kommer for sent eller for tidligt....ja, så kunne man læne sig tilbage og lade sig fornøje med en billedserie, der alle har ét til fælles:



















...Det var vist ikke alt for svært...vel?

søndag den 16. september 2012

Sæson for sene.. og fotogene.. hindbær

Hvis man skal tage naturen under lup, må et utal af bær være noget af det fineste, jeg kan komme på. Blåbær med den karakteristiske, indprentede krave, jordbær med en usandsynlig rød farve og små kerner, der er trykket fint på plads. Transparente, røde (og hvide) ribs, der lokker til en mundfuld - om man bryder sig om den syrlige eksplosion i munden eller ej. 

Og så er der hindbærrene. 



- bløde og skrøbelige ser de ud, og det matte skær kan forlede een til at tro, at de er tørre og kedelige... lige indtil man klemmer lidt saft frem og overvældes af de smukke, dybrøde nuancer. 



I augustnummeret af Smag Bedre fandt jeg en opskrift på en dressing med hindbær/sennep vinaigre, der så højst indbydende ud og som også smagte tilfredsstillende. En klassisk vinaigrette med sennep, hvori der var tilføjet friske, purerede hindbær og en anelse honning. Fløjlsblød, sød og syrligstærk på én gang - her i selskab med nyhøstede rødbeder, feta, hestebønner og masser af krydderurter.





- og så var der også lige en håndfuld tilbage, der måtte lade livet til fordel for en dessert, der nok aldrig går helt af mode...

Selvom indlægget handler om hindbær, er mine fingre i skrivende stund mere sorte end det man kan forvente af en tur rundt om et bed med hindbær - og det er de, fordi tiden også er moden til højst farefulde ekspeditioner ud (og ind) i uvejsomme og ægte brombærkrat. En ekspedition, der gerne efterlader synlige spor på de, der vover at kæmpe sig frem til de bedste bær - og måske af samme grund gør fangsten særlig eftertragtet? Var der ikke også noget med en tærte med brombær og rom?? Hmm... det var der vel i grunden... hvis man altså vidste, hvor opskriften befandt sig. 
Måske bør man ruste sig til dagens anden ekspedition og få den opskrift frem i lyset.  En tærte med bær til dage med regnfulde dage - det lyder slet ikke så tosset!

mandag den 10. september 2012

På indkøb


Det er sæson for nektariner - nu også i denne lettere sammenpressede i form, akkurat som man har set det hos ferskner de seneste par år. Som med sidstnævnte kan det ligeledes anbefales at sætte jagten ind efter denne type nektarin; yderst sødmefuld og med en god smag. 


- Hvorfor lade sig nøje, når man kan få begge??


- og abrikoser oven i hatten...


...for ikke at tale om de uimodståelige, mørke blommer.

Før jeg nåede at se mig om, var alt spist, fortæret og nydt til sidste dråbe. Det er vel også det bedste der kan ske for perfekt modnet frugt. 

torsdag den 6. september 2012

Coq au vin a la Nina

Coq au vin a la Nina - inden simretiden indtraf
Nu forholder det sådan, at enhver franskmand med blot en anelse respekt for sig selv ville vende sig i graven ved dette stunt. Heldigvis er jeg hverken nærved eller næsten-franskmand, så jeg tog mig den frihed at følge et lyksaligt input gøre lige præcis hvad der passede mig - dog med kraftig skelen til den klassiske udgave. Der er tale om en blanding af to klassiske tilberedninger af kylling/hane: coq au vin; altså (ung-)hane og bacon braiseret i rødvin, løg og urter, og så kylling med fennikel, rosmarin og citron. 

Ingredienser til denne ret: 
1 økologisk unghane 
1/4 bundt frisk timian eller 1 håndfuld tørret
olivenolie til at stege i
150 g røget bacon, meget gerne tørsaltet, i tynde stykker
150 g perleløg, blancherede og skrællede (eller fra glas..)
1 bakke danske champignons: store champignons skæres midt over, små forbliver intakte. 
4 fed hvidløg, knuste med håndroden
1 stor spsk. tomatpuré
salt og peber efter smag
skrællen af ½ øko citron, fint hakket
1 fennikel, skåret i grove skiver fra bund til top 
bouquet garni/suppevisk (oregano, rosmarin, timian, persille)
5 spsk. cognac
1 tændstik :)
2-4 dl rødvin af anstændig kvalitet
1-2 dl vand
melbolle: 1 spsk. saltet smør og 2 spsk. hvedemel

Fremgangsmåde:
  • Rens og skær grøntsagerne i de anviste stykker. Sæt til side.
  • Parter unghanen i 8-10 stykker. Lad benene sidde på. (Hvis du dog parterer således, at skroget ligger tilbage, skal du brune det af og koge det med i hele processen for at få så meget smag med som muligt)
  • Gnid timian godt ind i kødet og brun det herefter (på alle sider) ved god varme i en rummelig stegegryde, indtil kødet er smukt gyldent. 
  • Tag kyllingestykkerne op og kom baconstykkerne ned i stegegryden. Svitses af ved høj varme - hæld fedt fra undervejs. Tilsæt champignons, hvidløg, perleløg og fennikel, og fortsæt med at svitse dette i ca. 5 minutter. Tilsæt evt. lidt afsmeltet baconfedt, hvis det bliver for tørt i gryden. Pas på, at hvidløgene ikke branker - så er det bedre, at du skruer lidt ned for varmen, hvis det er for svært at styre. 
  • Kom kyllingestykkerne tilbage i gryden. Varm cognac forsigtigt op i en anden lille gryde og sæt ild til uden at gøre skade på hverken emhætte eller øjenbryn. Hæld den antændte cognac over kyllingen med rolige bevægelser. Knib en tåre, mens flammerne roligt fordeler sig udover kyllingestykkerne, og hank så op i dig selv med myndig hånd, når showet er overstået (det vil sige: når flammerne er forsvundet). 
  • Kom rødvin, citronskal, tomatpuré, bouquet garni og vand ved, og lad det hele koge forsigtigt op.
  • Læg låg på og lad retten småsimre de næste 40-50 minutter.
  • Når kødet er så mørt, at det falder fra benene, tager du hele herligheden op med en hulske, og gør klar til at jævne saucen med smørbollen: i en skål blander du en god sjat varm sauce med smørbollen, indtil du har en tyk jævning. Dette kommer du tilbage i gryden, som kommes i kog under omrøring. Lad koge 5 minutter, indtil retten er jævnet og melsmagen væk. Smag til med salt og peber, evt. også en ny omgang af krydderurterne fra din bouqet garni - denne gang hakket fint. Hvis friske skal de have et opkog. 
  • Serveres af en afmålt tjener med fastmejslet ansigtstræk og et stivet viskestykke over højre arm. 
Retten kom til verden denne mandag aften, hvor én af børnenes oldemødre på 91 år var inviteret til at spise med. Besøget udløste også retten til at lave dessert, hvilket måtte blive en helt og aldeles klassisk ymerfromage med en rårørt bærsauce: Blåbær fra Norge, brombær fra krattet udenfor, jordbær fra haven - rørt op med hyldeblomstsaft. 



Hvornår var det lige, at man sidst lavede ymerfromage....? - og hvor er det i grunden synd og skam. Blødt, luftigt, fyldt af prikkende vanillekorn og i kontrast en syrligsød sauce af bær. 


tirsdag den 4. september 2012

Et indlæg udelukkende til ære for smukke, glødende farver

Det er sæson for fødselsdage. Sæson for smukke blomster, livlige farver og sanseindtryk, der nok kan være svært for en dag i november at hamle op med



Der må være et endnu ikke opdaget vitamin eller impuls, som gør os endnu mere glade, når vi ser på farver som disse.


- Billeder, der ætser sig fast på nethinden, og ruster os mod den tid, som uundgåeligt rykker nærmere


Imens er det tilladt at nyde alt det man kan, og bringe alt det smukke videre med sig


 - indtil næste års fødselsdag, hvor blomsterne atter byder sig til i overflod. 

Se, nu var det meningen, at der skulle ha' stået noget om en dressing med hindbær og sennep, som endte på tallerkenerne denne dag - men ved du hvad? Jeg tror faktisk at vi, bogstavelig talt, lader billedene tale for sig selv til i morgen. 
Så kan du i samme indlæg også få en historie om en coq au vin, der tog en heldig drejning, om  genopdaget ymerfromage med saftige bær - og livet i al almindelighed. 
Sådan må det være.