Lækre squashdeller
Hvis du har squash i din have, er der en god chance for, at du har rigtig mange! Måske for mange, og så er det god stil at dele ud af overfloden. Jeg var heldig at få en stor portion, og en noget er brugt til disse vegetariske frikadeller. De er faste, lækre og meget velsmagende.
Nb: Du skal have en blender til at findele chiafrøene i.
God fornøjelse!
Ingredienser:
300 g revet squash, drænet vægt
2 æg
3 fed hvidløg, hakket meget fint
1 stort løg, hakket meget fint
100 g chiafrø, findelt i en blendet
100 g finvalsede havregryn
50 g fintrevet fast ost
6-8 kraftige stænger bredbladet persille (både blade og stængler bruges), alt hakkes meget fint
1 spsk. hvedemel
2 tsk. salt
2 æg
3 fed hvidløg, hakket meget fint
1 stort løg, hakket meget fint
100 g chiafrø, findelt i en blendet
100 g finvalsede havregryn
50 g fintrevet fast ost
6-8 kraftige stænger bredbladet persille (både blade og stængler bruges), alt hakkes meget fint
1 spsk. hvedemel
2 tsk. salt
Fremgangsmåde:
- Vask og riv en squash og kom den op i et dørslag, så vandet kan løbe fra
- Kom 300 g drænet squash op i en skål sammen med de øvrige ingredienser og bland alt godt sammen
- Lad farsen hvile i 30 minutter, så chiafrøene kan nå at suge væsken til sig
- Steg frikadellerne i en blanding af smør og olie, indtil de er gyldne på begge sider og gennemstegte
En portion hjemmelavet sennepspickles, lidt god mayonnaise og en skive nybagt rugbrød fuldender smagsglæden.