lørdag den 29. december 2012

Hvad skal man dog gøre af sig selv


En (for mig) højt elsket tid på året rinder så småt ud. Et godt år er tillige på nippet til at takke af.

Skønne juledage afløses af en mild rastløshed, som skal anbringes på noget af relevans. Her har man gået og nydt livet, fordøjet og forbrændt, været eftertænksom, distræt - men også temmelig nærværende i fremstillingen af det nye Lego legetøj m.m. til familiens yngre medlemmer. Nu mangler man noget, man kan kaste sin ildhu over og stille skarpt på - og helst noget, der giver lidt mere mening end synet af (mere) marcipan.


I går kunne man se en skikkelse vandrede rundt i haven med skiene på nakken og kigge op i den blå himmel efter et tegn på sne - eller blot lidt forsvarlig kulde til en begyndelse.. 
Da et begyndende hold i nakken var under anmarch skiftede personen taktik...og kiggede ned. 
Dér i den sumpvåde have kunne rastløstheden og juleafmatningen få kamp til stregen. Nu hvor haven atter var blotlagt for sne og frost, kunne man nemlig svinge spaden og nå ned til de guldklumper, der lå og gemte sig lige indenfor rækkevidde. Guldklumper og insisterende og omsiggribende pælerødder. For ikke at tale om de ting, der rask væk kunne indsamles med en vallen og rød næve. Jordskokker, peberrod, kørvel, persille, grønkål og porrer fulgte velvilligt med indenfor til klargøring og forsvarlig opmagasinering. 

Det føles godt at kunne bruge nogle af disse sprøde og friske ting til den nært forestående nytårsmenu. 


Det er da ikke.....nej dét er det ikke! 
Men kan kunne jo godt ønske at det var. Vores have lige nu, altså.

Tilbage til klargøringen af den menu.

onsdag den 19. december 2012

Kan det være meget bedre?


Det er egentlig nu, man skal huske at nyde det hele. 


Om en god uges tid er ét af årets højdepunkter afviklet.. Løjerne er begyndt at falme og forventningerne er forlængst indløst. Afløst af nye forventninger, bevares. Men ikke helt på samme måde. 


Nej. Lige nu skal man huske at nyde. 


Alt det lækre


De uventede pakker, man kan få lov til at indløse på posthuset


- og de behagelige udflugter, som kun kan fremme den gode stemning.


Lige nu. Lige nu.

torsdag den 13. december 2012

En fortælling om et fredagsritual


Der var engang en familie. 
Helt normal, meget normal. Denne meget normale familie på to voksne og to små børn havde et meget normalt liv med 2 x fuldtidsarbejde, et hus, en have, børn og et liv at passe. 
Det med søvn gjorde man ikke så meget i. Det var nu også noget opreklameret, det med søvnen altså. 

Når aftenstunden sneg sig ind på det lille hjem, de huslige pligter var vel overstået, og to, små poder med renskurede ører var lagt til at sove, skete der som oftest det, at Den Ene i husstanden kastede sig ud i diverse sportslige aktiviteter bevæbnet med pandelampe og refleksvest. Udenfor. 

Den Anden, hvis arbejde var ganske aktivt, trak vejret dybt og satte sig veltilfreds med en kop te, tegnegrejet og computeren. Så var det meste inden for dovenskabens rækkevidde; det vil sige en arms længde.

På et tidspunkt ville Den Ene dukke op igen med frisk luft i tøjet og eventuelt bande lidt over pletvis dårlig asfaltbelægning. Den slags har en betydning, hvis fødderne befinder sig ovenpå en række hjul. Den Anden ville nikke forstående men måske også hentyde noget om, at det aldrig havde været menneskets pligt at befinde sig oven på 10 hjul.


På den måde kunne aften efter aften afvikles uden megen dramatik, og ofte ville man efter dette korte pusterum fra larm, pligter eller andet fælt, trække vækkeuret op og begive sig til køjs.


På den lange bane var det ikke helt sundt at køre den slags parallelløb, men Den Ene og Den Anden voksne befandt sig et sted i livet, hvor tiden til at puste ud med egne projekter ikke rigtigt eksisterede, og derfor var det en behagelig døs at blive lullet ind i. 


Lige indtil en aften, hvor den ene voksne fik en fiffig idé: Hvad med at indføre en aften...en fredag aften...hvor man efter podernes sengetid skulle skiftes til at mikse en drink efter eget påhit, og som skulle nydes i hinandens selskab? Ideen fik lov til at bundfælde sig, og det skulle snart vise sig at være et hit, der nu er fast forankret i det lille hjem:

Hver fredag (når der ikke er selskabelige arrangementer) skiftes vi nu til at mikse en drink, én drink, til hinanden, som vi nyder sammen. Der er skabt et hul i den ellers pakkede kalender, hvor der afses - og prioriteres - tid til at få snakket med hinanden. 

Nu tænker du måske, at det lyder vel puritansk og lige lovligt udfordrende at strække en hel drink over en fredag aften? Ser du: jeg skrev sandfærdigt, at vi konstant mangler en times søvn hist og her i det store regnskab, og så ville den komiske reaktion ved lidt mere alkohol bare være, at vi begge faldt i søvn hen over spisebordet efter ganske kort tid, hvilket er en højst ubekvem stilling at sove sin beskedne rus ud i. Derfor. 

Omtalte drink er, naturligvis, bare et påskud for at få snakket sammen og prioritere tid med hinanden - saftevand, popcorn, nybagt leverpostej eller postevand går lige vel an. Måske nok ikke lige postevand alene; så bliver det trods alt lidt for svært i længden af fastholde begejstringen - men pointen er nok lige rundt om hjørnet under alle omstændigheder.

Det kan anbefales. Vel kan det så.

søndag den 9. december 2012

Rester af hokkaido - græskarsmør

Græskarsmør med fennikel og chili
I skrivende stund skulle jeg have været i færd med at konkurrere med min søster og mor om at fremstille den mest perfekte æbleskive. Have lavet farverig marcipankonfekt med de mindste og klippet hjerter til julepynt. Det endte anderledes, idet en snestorm indefrøs planen og reviderede vores forventning om denne søndag i advent. 

Hmpf. Hmpf. Æv og snyd. Disse blev spist sidste år...


Nu er der til gengæld tid til at udgive det indlæg om den bagte hokkaidos endeligt, som har været planlagt i et  beskedent stykke tid. 

Græskar bliver urimeligt cremet efter opvarmning, og det kan udnyttes til et smørbart pålæg eller dip, som kan spises til rå grøntsager, ovenpå lunt hjemmebagt brød eller bruges som base i en karryret.

Rester er en svær størrelse at lave en opskrift efter, idet de færreste kan siges at levne samme mængde. Derfor får du blot vejledende anvisning på, hvad jeg har gjort med det, der var tilbage hos os.

Hvis resterne af din hokkaido har været opbevaret på køl, kan du uden problemer lave dette græskarsmør 4 dage senere -på det tidspunkt virker synet af græskar atter voldsomt opkvikkende og fornyende.. 


Græskarsmør

Ingredienser
Omtrent ½ hokkaido - uden fyld. Fyldet giver du til dine høns. Eller nabo. Eller luner det i en pandekage sammen med en rest hakket oksekød.
2 fed hvidløg 
Et ordenligt drys friskt kværnet sort peber
Et par centimeter rød chili, finthakket
Fintrevet skal og saft fra 1 citron
Fintrevet skal og saft fra ½ appelsin
evt. 1 tsk. grofthakkede fennikelfrø, hvis noterne fra den tilberedte hokkaido ikke længere er at spore.
Evt. lidt frisk ingefær

Fremgangsmåde:

  • Hak hokkaido groft - brug også skallen
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og blend det hele sammen til et meget cremet dip/smør
  • Drys evt. med ristet sesam og nigellafrø ved servering.

Her er der som sagt ingen æbleskiver. Ingen klippede, flettede hjerter og ingen marcipankonfekt. 

Der mangler noget, gør der!! Meen: man må tage revance og måske købe en sneplov til bilen...

...når nu man ikke kan prale af kane og rensdyr!

mandag den 3. december 2012

Den enes død er den andens brød...

Ak! 





Jeg er en stakkels julegris af marcipan, vistnok.
Min skæbne er mig ganske slem; jeg havner i en sok. 
En lille dreng med hang til sødt skal klemme om min mave, 
og spise lidt hist og spise lidt dér; nej, nej: Det vil jeg slet ikke have!



Én havde nok forestillet sig en fremtid så lys, 
måske som minister, en degn eller bare dronningens vikar -
Nu er det for sent; jeg er lovet væk, oh.....var ham drengen dog blot.......





vegetar!

torsdag den 29. november 2012

Hel hokkaido sendt i ovnen med ordre på at blive der knap 2 timer

Bagt hokkaido
Vi fik den arresterede hokkaido en aften, hvor kødet var fraværende. Hokkaidoen, som var fyldt til bristepunktet, kan have fristet en og anden autonom i søgen efter vægtigt kasteskyts. Der var ikke lige nogle sortklædte, frustrerede unge mennesker indenfor synsvidde, så hokkaidoen blev anbragt i ovnen i stedet for. 

Det er en oplagt sag at bruge som tilbehør en dag man har gæster, da man dels kan forberede den flere timer før, dels tager selve bagningen, som skrevet, knap to timer.
Den kan også spises som vi gjorde det: med en appelsin/peanutdressing og en rissalat til.

Du får sandsynligvis og lykkeligvis rester - og dem kigger vi nærmere på én af de næste dage.


Selve opskriften på bagt hokkaido med appelsin/peanutdressing er her:

Ingredienser:
1 stor hokkaido - jeg fandt en økologisk sværdvægter på lidt over 2 kg, men mindre kan gøre det!
Fyldet passer altså til en stor hokkaido. Har du en lille, skal du reducere mængden af fyldet
Fyld
½ dl olivenolie
2 tsk. fennikelfrø
180 g knoldselleri, renset vægt
130 g porre, renset vægt (svarer ca. til en mellemstor porre)
2 fed hvidløg
1 laurbærblad, gerne friskt
1/4 rød chili uden kerner
100 g kikærtespirer*
saft af 1 citron
½ bundt citrontimian - eller ½ bundt timian og fint revet skal fra ½ citron
1-1½ dl. fløde
Salt og peber

Ved servering:
Rigelige mængder grønt drys; koriander, basilikum og bredbladet persille. Hertil en overskåret lime til at presse udover herligheden på tallerkenen. 




Fremgangsmåde:

  • Start med vaske hokkaidoen grundigt med en stiv børste - skallen kan spises efter tilberedning
  • Skær toppen af hokkaidoen - gem den til senere
  • Undersøg om du har alle 10 fingre intakt? Hokkaido er noget så forbistret hård og kniven smutter let. Brug gerne en savtakket kokkekniv eller brødkniv; så er du på ret kurs. 
  • Tag trevler og kerner ud af hokkaidoen - dette kasseres. 
  • Gå videre til fyldet:
  • Hak selleri i små tern, porre i tynde ringe og hvidløg og chili i mikroskopiske stykker
  • Rist fennikelfrø på en tør, hed pande få sekunder, indtil de begynder at dufte aromatisk 
  • Hæld olie henover frøene og skynd dig at komme de rengjorte grøntsager (hvidløg, porre, selleri og chili) på panden, så temperaturen sænkes. 
  • Rør grundigt rundt, mens du hoster, bander og svovler over den røde chili, der lystigt driller dine luftveje. 
  • Efter godt 5 minutter tilsættes laurbærblad, citronsaft, fløde og finthakket citrontimian (hvis stænglerne er friske og unge, hakkes de med), og du fortsætter med at stege ved jævn varme nogle minutter endnu - ca. 5 minutter. 
  • Smag til med salt og peber. Blandingen må gerne være let syrlig; husk, at den skal ned i en beholder, der bliver fedladen, blød og vamset, når tilberedningstiden er ovre. 
  • Fyldes i hokkaidoen, låget sættes på og den listes ind i en kold ovn.
  • Tænd ovnen på 150 grader, og lad den få 1 time
  • Skru op til 165 grader og fortsæt endnu 30 minutter
  • Til sidst skruer du op på 200 grader og lader hokkaidoen få de sidste 10 minutter ved god varme - måske skal du her tage låget af for at lade varmen få lov til at fordele sig helt ind i kernen
  • Løftes over på et fad med let høje kanter, så den har et støttekorset. 
  • Serveres sammen med følgende dressing:
  • Dressing
  • saften af 1 clementin
  • 50 g crunchy peanut butter
  • 100 g creme fraiche 9%
  • 1 tsk. sød chili sauce
  • 1 tsk. soja
  • 1 tsk. limesaft
Fremgangsmåde:
  • Alt blandes godt sammen - evt. med en gaffel, da peanut butter skal mosles lidt med, før det fordeler sig. Man kan for nemhedens skyld godt blende...men så behøver du i hvert fald ikke bruge en crunchy type!
Tip:
  • Har du en rest ris tilbage fra dagen før, gerne iblandet vilde ris, kan du riste disse i olie sammen med groft skårne forårsløg på en pande. Lad dem køle let af og vend dem herefter med clementiner skåret i skiver samt rucolasalat. 

*jeg laver dem selv, men du kan købe noget der hedder azukispirer, hvilket plejer at være en blanding af lidt grovere spirer (fra ærteblomstplanten), som ikke bliver slatne, når de tilberedes.

Dette er mad, der ligger solidt og godt i maven..

onsdag den 21. november 2012

Et indlæg, der strengt taget ikke handler om mad

....men om et klædeskab, hvis døre åbnede sig for os og tillod os adgang til et landskab, hvor man hvert sekund forventede at støde ind i en heks, løve eller bæver:





På vej mod årets første skiløjpe




- Vi fandt dem ikke....men havde dem i tankerne.


tirsdag den 13. november 2012

Cookies med havregryn og rosiner

Cookies med havregryn og rosiner

Lige på falderebet inden december vælter døren ind og tager billedet, er det på tide at introducere dig til en højt elsket småkage: cookies med havregryn og rosiner. Strengt taget vil jeg nok kalde dem for småkager, men ophavet stammer fra Det Store Amerika (nærmere betegnet Colorado) - og der opererer man slet og ret i.. cookies. 
Cookies kan med andre ord godt have småkagestørrelse - og det har disse. Spiser man bare én, kan man altså stadig passe kjolen til julefrokosten...det kan måske godt knibe en smule, hvis man gør nummeret efter med de mere bombastiske artsfæller.

Mængden rækker lige akkurat til at klejnerne, de brune kager og vanillekransene kan tage over og lave et nydeligt småkage-overlap.


Cookies med havregryn og rosiner

Ingredienser:
235 g smør, saltet
150 g farin
250 g hvidt sukker
3 æg, str. midt i mellem
125 g rosiner
1 tsk. vanillepulver fra Urtekram
200 g hvedemel
1 tsk. salt
1 tsk. kanel
2 tsk. bagepulver
170 g havregryn, finvalsede
30 g havregryn, grovvalsede
Evt. 100 g hakkede hassel- eller pecannødder

Fremgangsmåde:

  • Bland de to slags sukker med smørret og rør det godt sammen
  • Tilsæt de resterende ingredienser og bland det hele godt sammen 
  • Sæt dejen på bagepapir i små toppe (de flyder godt ud) og bag dem ved 175 grader (varmluft) i knap 20 minutter, til de er gyldne og faste. 20 MINUTTER?! Ja, det tager det i min ovn. Det kan lyde af meget, og siden der ikke er angivet vægt på småkagerne, og forskellen på din og min ovn kan være mærkbar, vil jeg naturligvis råde dig til at sætte minuturet efter bare 10 minutter og så mærke efter. 
  • Har lige spist én... jeg tror faktisk, at efter fedtebrød med romglasur, guldkornssmåkager, brune kager med kardemomme og revet appelsinskal - ja, så tror jeg altså, at dette må være min yndlingssmåkage!




onsdag den 31. oktober 2012

Gittes kringle!

Så kom den. Opskriften på det, enhver spejder med renhjertet sjæl og oprigtig entusiasme kan sværge på er den bedste kringle - og selvom jeg ikke kan påstå at have en uniform med duelighedstegn hængende i skabet, er jeg alligevel helt klar på at sværge ved dens karakter.


Gittes kringle
Til 4 stk.

Ingredienser:
200 g margarine (el. smør)
2 dl. mælk
100 g gær
2 æg
2 spsk. sukker
2 tsk. salt
600 g hvedemel

Fyld - se note!!*: 
300 g margarine (el. smør)
300 g sukker
2 spsk. mel
et par dråber mandelessens
Så mange skrællede æbler, du kan skamme dig til at lægge på kringlen, ovenpå remoncen

Fremgangsmåde:
  • Fedtstof smeltes og mælken kommes heri
  • Tag gryden af varmen og opløs gæren her
  • Tilsæt æg, sukker og saltet
  • Melet røres i, lidt ad gangen. 
  • Dejen æltes godt igennem og sættes til hævning under et klæde, til den er hævet til dobbelt størrelse
Imens klargøres fyldetfedtstof, sukker, essens og mel blandes godt. Æblerne skrælles og skæres i både (kernehusene fjernes naturligvis). Hav det hele parat på køkkenbordet.
  • Når dejen er hævet tilstrækkeligt, deles den i fire, som rulles ud til rektangulære stykker. På midten smøres remonce, æblerne lægges ovenpå, og der drysses evt. med kanelsukker. 
  • Siderne skæres i tynde strimler på skrå; ca. 2 cm brede. Buk den ene ende op om fyldet, og start herefter med at lægge strimlerne på - skiftevis fra den ene og den anden side. De skal lappe indover hinanden for at holde sammen om fyldet. 
  • Smøres med sammenpisket æg og drysses med hakkede mandler og tesukker. 
  • Lad kringlen stå i 10 minutter, før den bages.
  • Bagetid: ca. 20 minutter ved 185 grader

Vigtige noter omkring kringlebagning: 

Gitte bruger margarine, og jeg bruger smør. Der er plads til både den ene og den anden folkeskare her - du bruger med andre ord det, du har inden for rækkevidde.

* Når du kommer til at skulle lave fyldet, holder opskriftens militante orden op. Det er her, Gitte trækker på smilebåndet og lader os forstå, at man selv er herre over situationen - er du til æbler, kanel og rosiner? Godt, så går du ud af dén sti. Mere til marcipan, chokolade og orange? Nuvel, så er det sådan, det må være- så kan du bruge forholdet :150 g marcipan, 150 g fedtstof samt 1 spsk. mel som remonce. Æblerne kan stadig puttes ovenpå...
Valget er dit, der er mange valgmuligheder.... og det er op til dig, hvad der skal puttes i! 

Min personlige favorit er altså æble, kanel og rosin - men tanken om æble, marcipan og kanel gør nu også noget ved sjælen. 
Nu vi er ved det: Som ganske ung arbejdede jeg på et traktørsted, hvor ejeren lavede det mest fantastiske kringlefyld: skrællede æbler blev kogt en anelse møre i en remonce (smør, sukker, en anelse mel) sammen med en fed vanillestang, der gav saft og kraft til molevitten. Oh...det får jeg lyst til at lave igen... en lys og sart kringle med den mest henførende duft af æbler, smør og vanille...


Kringle med æble, rosiner og kanel

torsdag den 25. oktober 2012

Bloggens første video-billedserie


Du finder her en god håndfuld billeder, som jeg har taget igennem det seneste år. Billeder, der har været sjove at bygge op  - men så sandelig også sjove at fortære.

Forhåbentlig kan billederne i sig selv også være til fornøjelse og lettere opmuntring - de kommer i hvert fald her, hvis man altså klikker.

Klik....!


onsdag den 24. oktober 2012

Man kan vist lige nå..


Det er ved at være sidste udkald for at hente buketter ind fra haven som disse. Det er i det hele taget sidste udkald for flere ting. Dem behøver vi ikke at dvæle ved. 

Det er straks langt sjovere at begynde at tænke på alt det, som lige er på nippet til at træde ind på scenen og modtage begejstrede klapsalver. 


 - kvæder, for eksempel. 


- som kan indgå i salat med rosenkål, som også er ved at være klar til rampelyset.

Jeg kan vistnok aller bedst lide råvarerne fra denne tid og så frem til januar-februar... så kommer afmatningen, hvor man har kigget længe nok på den enorme spand med rødbeder (der aldrig bliver tømt...), og hjørnet i haven, hvor jordskokkerne venter på opgravning. Der er længe til de bekymringer. Lige nu er der blot et sandt overflødighedshorn overalt, som kan nydes uden krampetrækninger. 

De sidste grønne tomater blev plukket i dag. Der er ikke så mange - men måske lige nok til en portion grøn ketchup. De ligger ude i skuret og keder sig. Måske skulle man....hmmm....ja, jo! Sørme! Det kan vist godt lade sig gøre inden dagen helt når til ende...

Roger over/

fredag den 19. oktober 2012

Noget med noget..



Der var noget med en buket. 
Der var noget med en fødselsdag 
- og der var noget med udsigten til lidt feriestemning i et sommerhus. 

Kameraet var med på sidelinjen alle dagene:



Brombærsyltede løg


Små sprøde tærter med figner i æble/pernod-karamel, æblesorbet, vanilleis samt råsyltede havtorn

En dessert, som du kommer til at læse og høre mere til. Tidskrævende, men gæstevenligt og særdeles spiseligt...


Så drog man afsted; et sommerhus ventede forude, den salte råvåde havgus kaldte, sten, der skulle kastes i vandet ventede lige rundt om hjørnet - man måtte af sted.
Sletterhage Fyr ved Helgenæs

Såvel buket, fødselsdag som miniferie er afviklet på smukkeste vis. Nu er der blot et par dage tilbage at lave ballade i, før hverdagen atter kalder...

lørdag den 13. oktober 2012

Man holder gryderne i kog for tiden.


Der er det sædvanlige rugbrød, der skal bages, et par glas hindbærmarmelade, der skal forsegles (kogt lige præcis så stift, at det kan tåle omgang med trøffeldej samt hindbærsnitter og - ikke mindst- roulade). Der er (endelig) æbler, der skal presses og kiks, der skal bages. 

Så er der også noget andet. Noget, der for godt 1 år siden satte lignende aktivitet igang. En forventningens glæde er begyndt at simre rundt langs kanten, og man er nød til at gøre noget. Gøre ting, som man slet ikke kan lade være med, når der sker sådan noget. Bage, for eksempel. Koge, for nu at tage et andet eksempel. Skære og marinere - for et tredje. Så siger jeg ikke mere. 

Blot: 
Vi tog på torvet i dag, kæmpede os frem trods kastevinde og iskolde, generøse regndråber. Hvorfor? Jo, for  at se, om vi var heldige nok til at få årets buket hjem, før frosten gjorde det for sent. Man kan købe sig til mange buketter igennem et år - men få er så smukke som de, der er skabt af georginer. Jeg køber kun én buket gennem et helt år - og selvom den ikke er så overdådig som sidste års udgave, er det dog stadig nok til, at mit hjerte smelter, når jeg ser på den. 


Nu er buketten nænsomt båret hjem, råvarerne købt og delvist forarbejdet. Så er det bare med at vente...


Mens man gør det, kan man kigge lidt på billedet. Kan du også se to fugle?! Det er altså bare blade fra en syren...

tirsdag den 9. oktober 2012

Henrivende æblesmør med citron, ingefær og kanel

Æblesmør
Der har været tale om et æble-afsagn her hos os. Æbletræer, jo tak, det havde vi. Æbler...jovist... et par stykker dumpede da ned på den våde græsplæne. Mange æbler? Nej, se det var jo problemet. Flotte æbler? Nej, det var de heller ikke. 
Gråd og tænders gnidsel er heldigvis sat på stand by, idet et par pålidelige kilder har sørget for, at der nu står æbler på trappestenen foran vores hus; Filippa og Rød Ananas. 

Man kan lave meget af sådan nogle æbler. Det kan man helt bestemt. Hvad man i særdeleshed kan lave, er et uforligneligt skønt æblesmør - som altså ikke indeholder et gram smør - men som er smørbart. Det ligner rav, man bliver lykkelig (for en stund) af at spise det, og det sætter enhver bekymring på pause. En skive ristet brød, lidt blød ost med blånelse i - og så dette på toppen. Oh, salig fryd - og sådan noget!

Det tager to timer at lave - men man kan give sig i kast med andre projekter undervejs.

Ingredienser:
1300 g æbler (renset vægt; dvs. uden kærnehus, skrællet)
450 g sukker
skal af 1 citron 
saft af 2 citroner
1½ kugle syltet ingefær
4-5 spsk. af sukkerlagen fra de syltede ingefær
1½ tsk. kanel

Fremgangsmåde:
  • Skræl æblerne og fjern kernehusene
  • Riv skallen af 1 citron og pres saft ud af 2
  • Smelt sukker til gyldent karamel i en gryde med tyk bund - vær over det som en høg! Det går fra yndigt til forfærdeligt på ganske kort tid. 
  • Når sukkeret er smeltet, tilsættes ingefærlage, citronskal og saft sammen med æblerne. Det vil koge voldsomt op og karamellen vil klumpe fast til grydeskeen: 


  • I det næste kvarter skal du røre lidt i denne klodsede masse, mens gryden står på god, jævn varme. Mit komfur går op til 9, og jeg har gryden på 6 i disse 15 minutter. Du skal ikke mosle det hele sammen, men røre nu og da - væske begynder at samle sig i bunden, og karamellen begynder laaangsomt at smelte.
  • Efter 15 minutter tilsætter du kanel og finthakket ingefær, og skruer så ned (på 3 for mit vedkommende) og lader nu æble-karamellen snurre i 45 minutter under jævnlig omrøring. 
  • Når de 45 minutter er vel overstået, skruer du en tak mere ned for varmen (2 for mit vedkommende); nu er massen kogt næsten ud og har farve som gylden karamel. 
  • Den sidste time kommer til at gå med at røre godt i gryden, så den ikke brænder på. Nu er væskeindholdet ved at være godt reduceret, og ved slutningen af timen slipper det grydens sider en anelse, når man rører godt rundt.
  • Smages til med ekstra citronsaft, kanel eller/og ingefær 
  • Hældes/skrabes over på  rengjorte, skoldede glas, som lukkes til med det samme.




tirsdag den 2. oktober 2012

Knap så skrækkeligt: lys fisk med sprød kørvel- og persilleskorpe


Hvis man havde skrupler over at føre det farligt slemme chokoladepålæg med smarties ud i livet, kan man her puste ud og få hold på sig selv igen: Kulmule under et beroligende tæppe af kørvel, persille, rasp, citron...nå ja, og smør. 

Lækre hestebønner og rå majs herunder, hvilket giver den travle og hårdtplagede husmoder mulighed for at trække vejret et øjeblik: Alt er sat i forvaring i ovnen, og således frigøres både god samvittighed over opvarmning af ovn men også overskud, fordi alt er smækket ind samme sted. 
Er man ekstrem påholdende, kan man i en rask vending også lune ægtemandens slippers på nederste ovnribbe - men så må man være så meget over sagerne, at hverken ægtemandens fødder bliver forbrændt eller, at maden kommer til at bære præg af brændt kameluld. Vi må her på redaktionen understrege, at det er en sand udfordring for den ægte husmoder. 




Ingredienser:

En kulmulefilet (eller anden, lys fisk) ca. 4-500 gram
2 håndfulde rå hestebønner (alternativt harico verts) - ikke flere, end hvad der kan ligge under fisken. Bønnerne må ikke være for grove.
Koldpresset rapsolie
1 majskolbe, kernerne skåret fra kolben med en skarp kniv
Salt 

Urterasp:
60 g saltet smør
40 g rasp
en lille håndfuld kørvel, skyllet og duppet tør
et bundt glatbladet persille, skyllet og duppet tør
1 tsk. citronsaft
1 tsk. fintrevet citronskal
½ tsk. sort peber
1 nip salt

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Læg hestebønner og majs på et stykke bagepapir
  • Læg kulmulen ovenpå med skindsiden nedad - skær den eventuelt over som vist på billedet
Urterasp:
  • Blend alt sammen i en foodprocessor eller hak krydderurterne meget fint med en kniv og rør dernæst alt grundigt sammen pr. håndkraft.
  • Bred urterasp udover fisken med en spatel. 
  • Hæld rapsolie udover hele herligheden i en tynd stråle - lidt nærig skal man være, ellers tager smagen over. 
  • Drys forsigtigt med en anelse uraffineret havsalt
  • Bages i knap 20 minutter, indtil fisken er klar. På grund af det ret tykke lag urterasp skal du nok påregne 20 minutter - det kan ellers virke af ganske meget for en filet af denne type*. 

Spises med brød og hvad køkkenhaven ellers formår.

*Fisk er en sart fødevare; intet i denne verden er så nemt som at tilberede fisk for meget. Fisk må ikke være sejt at tygge og der må ikke komme hvidt skum fra fisken - så er du ved at tilberede den for meget. Fisken skal kunne skilles i flager og være smukt klar (ikke gennemsigtig) - i hvert fald når der er tale om tilberedning som her.

Har du en rest (tilberedte) bønner til overs dagen efter, kan disse blendes med de forhåndenværende krydderurter, creme fraiche, hvidløg, en anelse grov sennep og smages til med sort peber. Smager godt smurt på ristet brød, eller som dip til rå grøntsager.

søndag den 23. september 2012

Skrækkeligt, skrækkeligt.


Der har i denne weekend været tid til at tage handsken i egen hånd og få klaret en god del af det, der hører sig til, når man har en have:

  •  Rødbeder og gulerødder er taget ind i garagen og ligger  nu under en betryggende dyne af sand. 
  • Endnu en stak gule, røde og grønne bønner er blancheret og smidt i fryseren
  • Endnu en ordentlig portion pesto af noget blandet herkomst (lad os kalde det, ehmn, grønne urter i skødesløs sammenkomst) er sendt på ophold samme sted. 
  • Men hvad med pærerne og æblerne? Ja, helt ærligt. Hvad med dem! Jo, det spørger vi også os selv om. For koldt forår? Forvirrede bier, uden lyst til bestøvning af vores træer dette år? Noget helt fjerde? Konklusionen er i hvert fald den, at beholderne til dette års koldpressede æblemost, tørremaskinen til æblechips og de utallige poser med frugtmos til vinterens morgengrød står stand by....i hvert fald indtil næste år. 
Det er lige til at blive lettere deprimeret over, og i skrivende stund overvejer man kraftigt, om man skal genoptage sin ungdoms noget blakkede vane med at opstøve æbler hvor det var muligt. Der blev taget alternative og kreative midler i brug, og man havde vel nok troet, at denne form for selvbestaltet Robin Hood'ske tidsfordriv var fortid for ens vedkommende....men nu ved jeg ikke helt...Noget æblereglementæblereglement bliver det ikke til i år. 



Dette snapshot måtte jeg have med - det er en fennikel, kan du nok godt se. Min skosnude nederst i venstre hjørne viser noget om, hvor frygtindgydende stor den er. Det er DESVÆRRE ikke fra min have, men min svoger og svigerindes, som har noget mere sund og nærende landluft end hvad jeg kan hamle op med. Den både så og smagte helt fantastisk; ikke for sejt og trevlet kød og masser af saft og smag.  



Dette her vokser til gengæld upåklageligt i vores have! Hjemmelavet chokoladepålæg - denne gang fyldt med knasende mini-smarties. Oh, det var et skrækkeligt påfund, det må du aldrig forledes til at give dig i kast med. Skrækkeligt. 



Tænk bare på, hvordan man kan smøøøre det ud på en skive nybagt rugbrød, så chokoladen smelter endnu mere og begynder at løbe ned af armen. Nej, lad hellere være, jeg lover dig; det er virkelig skrækkeligt. 

torsdag den 20. september 2012

Mens vi venter på...

..weekenden, smukke septemberdage, kanelsnegle, det næste hold stangbønner, artige børn, en jernpande, der kunne tænke sig at være helt plan med kogepladen, lønforhøjelse, (flere) kanelsnegle, rengøringsdamen (som aldrig kommer) og bussen, der enten kommer for sent eller for tidligt....ja, så kunne man læne sig tilbage og lade sig fornøje med en billedserie, der alle har ét til fælles:



















...Det var vist ikke alt for svært...vel?