tirsdag den 31. januar 2012

31.1 Husker du Pam??

Tilbage i september stod den på Pam's Pickles (se link lidt længere nede i teksten) Pickles som blev frembragt ikke uden en vis portion stolthed, da ingredienserne stammede fra min egen have. 
I dag - hvor lyset fra solen gav et svagt genskin af sensommerens varme glød - fik jeg lyst til at stikke skeen dybt i glasset og finde nye veje for dets anvendelse.

Frikadeller med quinoa
- Og det kom der, som du kan se på billedet, noget godt ud af. Quinoa-frikadeller med spinat, pinjekerner, knoldselleri, ost og altså også pickles.


Quinoa er rare at arbejde med: 
  • De klistrer ikke sammen efter kogning
  • De ser forrygende ud, hvis de blandes med rødbeder, hvorved kornene farves yndigt pink 
  • Anvendelsesmulighederne er ganske mange, fordi smagen er forholdsvis neutral - i hvert fald i de lyse korn. Der findes også sorte og brune quinoa; de er mere fyldige i smagen. 
Du kan finde quinoa i større supermarkeder og helsekostforretninger.


Jeg lavede disse frikadeller til frokost i dag og spiste dem sammen med pickles, en humpel brød og en rest salat. Har du lyst til at lave dem, må og skal du ud at investere i en god pickles med masser af skarphed fra sennep og eddike - det vil fremhæve og understrege smagsnuancerne i frikadellerne.
Du kan også gå i Pams fodspor og lave den selv.....nu kan jeg (efter 5 ugers ventetid + det løse) ved selvsyn og ud fra egne smagsløg sige god for hendes opskrift.


Ingredienser:
1½ dl. hvide quinoa
(kogende vand)
2 dl. letmælk
-
100 g helbladet spinat, groft hakket
75 g fintrevet knoldselleri
2 æg
35 g cheddar, fint revet. 
1 stor spsk. grov pickles, let hakket
20 g pinjekerner


Fremgangsmåde:
  • Mål quinoa af og hæld det i et dørslag.
  • Overhæld med kogende vand (for at fjerne bitterstoffet saponin).
  • Dryppes let af og hældes i en gryde sammen med mælken. 
  • Lad mælk og quinoa koge op og sluk så for varmen. 
  • Lad det trække 45 minutter under låg.
  • Tilsæt så de øvrige ingredienser og bland godt.
  • Steges på panden i koldpresset raps- eller olivenolie. 
Serveres med lige så meget pickles, som man kan forestille sig at spise.



30.1 Tærte med kirsebær og vaniljecreme

Morten havde fødselsdag i går. Pæn opførsel, smukt vejr og tærte til dessert. Det hører sammen. I nævnte rækkefølge. 

Når man har fødselsdag er kravet, at man må få lige det, man allerhelst vil have. Morten er dedikeret fan af (ski) tærter (ski) og vaniljecreme. En tærte med creme, der bliver spist af en skiløber, må med andre ord være noget nær det tætteste på en lykkelig kombination, man kan komme - og jo, han var glad. Vi andre også..


Undervejs...


Italiensk tærte med kirsebær og vaniljecreme


Opskriften kommer fra det italienske, digre værk "Sølvskeen" og lyder navnet: "Dolce de ciliege". Tærtedejen er pakket med citronskal, der er cognac ved kirsebærrene og god vanilje i vaniljecremen. 


Vi fik (trods alt) lidt mere end blot kage...
Lasagne, brød og salat. 
En lasagne kan du vist godt fremmane et billede af for dit indre øje, så den springer vi let og elegant henover.




Brød med masser af hørfrø er på vej til at blive den nye dille.. det mærker jeg tydeligt. Den blide knasen og jagt mellem tænderne efter de små, glatte krapyl er en lille fornøjelse i sig selv. 




Vintersalat med danske elstar, tørrede blåbær, bagte rødløg og pinjekerner. 

Blåbærrene var ganske delikate. Vi havde fået dem i gave ved nytårstid, og blev indviet igår aftes. De er bløde og saftige, men er ikke proppet med tilsat sukker; æble og limekoncentrat kan jeg godt acceptere. Herforuden en anelse vegetabilsk olie. Stadigvæk ok, når resultatet er så lækkert som hos disse bær. 

mandag den 30. januar 2012

29.1 Hjemmelavet friskost


Hjemmelavet friskost


Hjemmelavet friskost er i virkeligheden en gammel traver, som ikke desto mindre fortjener en tur i manegen igen; en retro-runde, om man vil…

 Vi bruger smøreosten til forskellige ting her i huset:
  • Smurt tyndt på en pandekage, der kan tages med på arbejdet som madpakke eller formiddagsmad
  • Til kold pastasalat
  • Til at smøre ovenpå fladbrød, inden de bages i ovnen
  • Som dip til grøntsager og chips
Grundingrediensen:

2½ dl. cremefraiche, skyr, fromage frais, el. lign. tyktflydende surmælksprodukter– evt. en blanding af creme fraiche og et mere fedtfattigt produkt. Du har med andre ord selv en finger med i spillet, når fedtprocenten skal fastsættes.

Eksempler på forskellige tilsætninger:

  1. 1 spsk. ajvar, mild eller hot, et drys friskt kværnet peber, et lille nip salt
  2. 1 spsk. grøn eller rød pesto
  3. 1 tsk. meget finthakket løg, ½ tsk paprika edelsüss, ½ tsk. tørret dild, ½ tsk. friskt kværnet sort peber, ½ tsk. salt = så har du en såkaldt ”pikant ost”
  4. 2 spsk. blandede, meget finthakkede urter (eks. purløg, karse, persille og oregano), et drys friskt kværnet peber, ½ tsk. salt, 1 spsk. olivenolie
Fremgangsmåde:

  • Start med at tage et kaffefilter og sæt det i en tragt. Tragten skal stå med tuden i en beholder, som kan opsamle vallen, der løber fra.
  • Mål så det valgte mælkeprodukt af og skrab det over i kaffefiltret. Dæk til med plastfolie og lad det stå natten over eller fra morgen til aften.
  • Ca. 10-12 timer senere kan du vende din "friskost" ud af kaffefiltret - nu nydeligt formet derefter. Blandes med et af ovenstående forslag og opbevares dernæst på køl, ca.  5 dages tid. 
Tip: 
Vallen, der løber fra, er god at bage med - navnlig til koldhævet dej. Det er vallens indhold af mælkesyrebakterier, det handler om: bakterierne hjælper dejen med at udvikle en "sund kultur", som i sidste ende har både indflydelse på brødets smag og næringsværdi. 
Det var kort fortalt. Meget kort fortalt - men sagens kerne er, at du skulle tage at bage et brød, når du alligevel står med vallen. Den kan opbevares et par dage på køl, før du benytter dig af den, så ingen stress her.

søndag den 29. januar 2012

28.1 Cremet pålæg, der ville så gerne være venner med den store, slemme Hr. Nougat


Engang imellemopstår trangen til at eksperimentere med de enkelte råvarers formåen. Se, hvad der kan komme ud af så lidt som muligt; altså både hvad angår antallet af ingredienser og den efterfølgende forarbejdning.




Nøddepålæg med hasselnødder, abrikos, vanilje og appelsin
Skrækkeligt, skrækkeligt, stygt, slemt og farligt let at lave. Når man rister hasselnødderne, fremhæves smagen af nougat voldsomt.

Det kan bruges som:
- smørepålæg ovenpå ristet brød
- sammen med friske frugter og en lækker creme fraiche
- som smagsgiver i morgengrøden
- frosset og serveret sammen med mangosorbet - og så er vi ikke nået længere. 
Ser du, det forsvinder, gør det. Forsvinder, før anvendelsesmulighederne bliver udforsket til fulde. Ser man det.

Nøddepålæg med hasselnødder, abrikoser, vanilje og appelsin

Du skal, hvis du har lyst til at smage, bruge følgende:
75 g hasselnødder
50 g usvovlede abrikoser, skåret i mindre stykker
et nip vaniljepulver
saften af ½ appelsin

  • Rist hasselnødderne i ovnen ved150 grader, indtil skallen begynder at løsne og duften fra hasselnødderne breder sig. Køl let af
  • Gnub hasselnødderne i et viskestykke, så skallerne sorteres fra - få så meget af som muligt
  • Blend nødderne i en foodprocessor, indtil de begynder at creme - det tager få minutter. 
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og blend, indtil det hele er ensartet og cremet.
  • Sættes på køl og nydes indenfor en overskuelig periode grundet den friske appelsinjuice

fredag den 27. januar 2012

27.1 Vi opruster




Der er lidt tomt på hylderne her i huset. Lagrene er ved at være støvsuget efter decembers svulstige sortiment - hvis man altså ser bort fra en vindtør krumme hist og her. Småkager kom der, så du nok, og nu altså også müsli. Med andre ord tid til at rulle med hofterne og blande løs atter engang. 


Farligt velegnet til syrnede mælkeprodukter, et skvæt af din yndlingssirup og lidt frisk frugt.




Det er sådan en müsli, der har godt af at komme i et glas, hvor åbningen lige akkurat er for smal til ens hånd. 
Holder det så pilfingrene tilbage? Niks, men lidt præventiv handlekraft er ikke af vejen i ny og næ.
Skrevet fra en computer, hvor tasterne knaser, når man trykker på dem....

torsdag den 26. januar 2012

26.1 hverdagens æstetik


Nogen gange koger man suppen for længe på det samme ben, og sovser tingene ind i unødvendigheder.







Behøver alt at være syltet ind i forklaringer?

- for hvad skal man med dem, når sjælen bliver glad ved synet af et undseeligt løg, der har været i nærkontakt med en rødbede og en ovn.


Roger over/

onsdag den 25. januar 2012

25.1 Nogen har været på den grønne gren...

...efter grønne bønner.


Dagens billeder tog udgangspunkt i Gæve Damers Komite, som atter engang fandt sted hos mig. 


Edamame bønner med aromatisk marinade

Edamame bønner + medfølgende marinade: 
  • Citronskal og saft
  • Appelsinskal og saft
  • Koldpresset sesamolie
  • Sojasauce
  • Frisk hakket ingefær
  • Rød chili

Alt blandes og serveres sammen med bønnerne. Servietter til flugtivrige dråber kan anbefales på det varmeste. 
Hvad bønnerne angår plejer jeg at overhælde dem med spilkogende vand og lade dem trække heri ca. 7 min. før tandsættet kommer i beredskab. 


Du spiser bønnerne; ikke bælgen. Det kan ske på to måder: Den artige, høflige og stuerene model fungerer ved at du bruger dine fingre. Den sjove, uhøjtidelige og mest nærliggende model fungerer ved at presse bønnerne ud af bælgen med tænderne. Sidstnævnte giver dig mulighed for først at dyppe bælgen i en marinade - og videre ind i munden. Langt mere tiltalende, hvis nogen skulle finde på at spørge mig. 


Man kan ikke holde stemmebåndet kørende alene på grønne bønner i flere timer - noget mere måtte til:




Koldhævet franskbrød med svedjerug og fint revet butternut squash. 


Havde dette nu været en blog med færre indlæg:
- var billedet af brødet først offentliggjort, når jeg stod med en færdig opskrift. havde jeg med overlegene håndbevægelser publiceret det på bloggen.... men takket være mit eget påfund, der trods alt løber nogle måneder endnu, er det jo ikke sådan det foregår her på køkkenbordet. Man kan alternativt og med optimistisk spejderånd kalde det en appetitvækker, indtil de tørre facts rammer et indlæg. Nemlig. 

tirsdag den 24. januar 2012

24.1 Klistergaranteret kage


Vi fik besøg i dag. 
Nogle små mennesker ( + 1 stk. mor)  havde annonceret deres ankomst ved kaffetid. Alle som een elsker de kage, og alle som een var de godt klar over, at noget rart til maven ville stå parat, når de ankom denne eftermiddag. 

Månelandskab?

Niks, intet månelandskab her
Nej. Intet månelandskab, men et nærbillede af denne sneglekages fyld: 

  • dulce de leche
  • groft hakkede, brændte mandler 
  • små stykker kandiseret kvæde. 

Rullet til en roulade, skåret til snegle...næsten... og i stedet vendt rundt, så hver snegl kunne vende opad. 




Før bagning penslet med karamel og cognac; det er her garantien for klister kommer ind i billedet.


Bagt, spist og nydt. 


Den er væk. Helt væk.




Særlig fin hjælp til aftensmaden i kraft af to fætre, der nok vidste, hvordan tingene skulle håndteres.



mandag den 23. januar 2012

23.1 Det er ikke altid, at alting giver mening.

Et klik. To klik. 47 klik. 
Du kender det sikkert godt. Man kunne kalde det "internet-paradokset": Du starter ét sted og ender et helt andet. Undervejs har du klikket dig forbi alt mellem himmel og jord, som (og her starter miseren) har fanget en vis procentdel af din interesse. Man tænker ved sig selv, at man helt sikkert vender tilbage til de forbi-klikkede sider - mens den bagerste del af hjernen (eller hvor den del af hjernefunktionen nu sidder) udemærket godt ved, at det er den tykkeste løgn. Man vender aldrig tilbage, for næste gang man klikker løs, ender man nye, fristende steder. 


Sådan har jeg det med mine opskriftsmapper. Side om side står de fyldt med opskrifter op mod de tusinde og råber på mig. Jævnligt lister jeg en lille lap mere ind mellem siderne, og lover samtidig mig selv, at den ikke skal glemmes. Værst er det med kagemappen. Det vil aldrig gå, hvis alle de kager skulle forbi køkkenbordet. 








Hvorfor har jeg dem så? Og dig? Jeg vil æde min gamle hat på, at du også ligger inde med en mappe eller to, som bliver opdateret med jævne (eller ujævne) mellemrum.
Måske kan denne hamstertendens ledes tilbage på vores forfædres samlergen - det er da i hvert fald en flot tanke. Måske det ene - måske det andet..... Mon ikke vi bare skal kalde os for opskriftsoptimisterne!? 


Vær med i klubben :)

23.1 Længsel efter...

Dagen i går formåede at bringe hæder og ære til sit navn. Søndag er for mig en dag uden nævneværdige planer, med tid, overskud, hygge og ikke alt for meget stress og jag.Og sådan blev det: En søndag, hvor samtlige projekter havde medvind, og overskuddet større end man sædvanligvis kan mønstre.


Ved eftermiddagstid blendede Køkkenhjælper nr.1 og jeg en ganske ukritisk blanding af bær til en tyk smoothie. Foruden bær kom vi: dadler, tykmælk og en sjat af den gode brombær-hindbærsaft (som blev lavet under misfornøjede omstændigheder) i krukken og blendede, til vi ikke orkede at høre mere på stavblenderens højlydte kværnen. 






Diskussionen gik lidt frem og tilbage; skulle vi tilsætte lidt mere væske og gøre den helt drikkeklar med sugerør i rigelige mængder - eller skulle vi bare hælde den i små skåle og finde noget müsli frem? Den sidste overvejelse vandt over sugerørene (her skal det tilføjes, at Køkkenhjælperen var knap så velvilligt indstillet) - og snart sad alle med en lille skål foran sig og nød det kolde gys. 


Lidt atypisk for en dag, hvor det skiftevis regnede og sneede - men længslen efter at gå rundt en varm køkkenhave med beskidte, bare tæer, listede frem og gemte regnvejret og den kolde fornemmelse væk for en tid. 




Billedet er fra min mors køkkenhave hvor solbærrene, skovjordbærrene og hindbærrene fra smoothien kommer fra. Havtorn, som kan anes på det første billede, har hun også haft  fingre i. 

lørdag den 21. januar 2012

21.1 Gullasch a la Morten

Nok linser, ris og vegetarisk vellyst.
Ind med den kraftige rødvin, røget bacon, skært oksekød og masser af tid til at lade maden simre i.


Gullasch 


Min mand Morten stod for aftensmaden i dag. Ingen vinter uden simreretter, og denne gryderet tegnede sig som en værdig del af det repertoire. 
Den er ikke autentisk, men Mortensk. I dette tilfælde vil jeg helst have sidstnævnte:


Ingredienser:
250 g skært oksekød i strimler
150 g bacon - " -
2 store løg, fint hakket
1 porre, - " -
3 fed hvidløg, - "-
1 l. bouillon, okse
ca. ½ kg. kartofler i tern
ca. ½ kg. rodfrugter i tern (pastinak, knoldselleri, gulerod, m.m)
1 rød peberfrugt i strimler
1 dåse tomatpure
1 dåse hakkede tomater
paprika, edelsüss samt røget paprika - efter smag
½ dl. fløde
1 spsk. gastrique (eller rørsukker og eddike til at justere såvel syre som sødme)


Fremgangsmåde:

  • Svits bacon, indtil fedtet er smeltet fra. 
  • Svits oksekødet i fedtet fra baconstrimlerne (mens bacon stadig er i gryden).
  • Tilsæt løg, porre og hvidløg i gryden sammen med paprika og sauter, indtil løgene er klare.
  • Tilsæt bouillon, to slags tomat samt peberfrugten.
  • Kog op.
  • Når retten har simret en lille time, tilsættes rodfrugter, kartofler og fløde.
  • Koger atter ½ time, eller indtil urterne er godt møre.
  • Smag til med peber, salt og gastrique.
  • Serveres rygende varm med godt brød og evt. en klat creme fraiche.



20.1 Fiskefrikadeller....uden fisk.

Jeg kan på stående fod ikke lige helt komme med en seriøs forklaring på, hvorfor disse nette frikadeller skulle komme i sammenligning med fiskefrikadeller, for der er ikke skyggen af fisk eller ben i dem - tvært imod fristes jeg næsten til at sige. 
Bestemt egnet til folk, der ikke kan fordrage fisk.






Måske var det fordi jeg gik og drømte om nybagt rugbrød, agurk og remoulade; i hvert fald fik vi det således.
Lækre var de - det var såmænd resterne af risretten fra i forgårs, der er blandet med et æg, fast modnet ost og groft hakket spinat. 
Det er ikke altid at konsistensen er til at ramme, når det kommer til grøntsagsdeller - men disse var gode. Jeg skrev målene ned på risretten, da jeg lavede den, så en skønne, skønne dag kommer der helt bestemt en opskrift på både første og anden etape.

torsdag den 19. januar 2012

19.1 Ovnbagt butternut squash med chili, appelsin og timian

Pjask. Dryp. Så var man tilbage. Pjask pjask. Tilbage til det regnfulde land, hvor den fugtmættede atmosfære krøb ind og gjorde vold mod det gode humør. 
Måske har det noget at sige, måske ikke. Men nogle intense farver skader i hvert fald ikke øjne  - ej heller humør:


Ovnbagt butternut squash med chili, appelsin og timian
Serveret med en ris-linseret og ristet, tyndt skåret nakkekam. Sidstnævnte blev overhældt med en syrlig marinade (bl.a. lime, ingefær, soja og hvidløg) ved servering. Alt blev puttet ind i ovnen og klarede sig selv, mens verden stille og roligt tikkede videre.




Pt. i færd med at gøre kål på den absolut sidste stump panettone. Suk.



12.-18.1 Udflugt, udlængsel og...

...ud, ud, ud. Bare ud. Afsted gik det mod det kolde Nord, mod den klare luft og lidt mere fart under fødderne end vanlig. 






Mod en lille hytte, der måske nok har svært ved at prale af moderne faciliteter og bekvemmeligheder  (der nævnes i flæng: indlagt vand, fjernsyn og internet), men til gengæld vinder på små, stemningsfulde rum med plads til både skitøj og kager, skitøj, hmm... og flere kager. 















Ej blot til langrend og telemark..




Nordmændenes svar på Dulce de Leche: "Hapå". Det ligger svært godt i munden...

Groft brød med havregrød


Tilbage igen - og klar til flere kunster på køkkenbordet!

onsdag den 11. januar 2012

11.1 Jeg skal liiige...

 - hvad?! Da ikke igen?








Ehmn...jo. 
Når sneen ikke vil komme til os, må vi komme til den!


Rigtig god uge til dig.
Nina

10.1 Mange titler


I dag får du ikke nogen billeder af mad eller råvarer - men noget, der snerper derhen...




Du får i stedet et billede af mine kogebøger (hovedparten). Alle bidrager de til inspiration, fornøjelse, søvnløse nætter - og bliver brugt hver og en. Ellers må de ikke stå der.


Kogebøger er for mig noget helt særligt. Nogle af dem tager jeg kun frem på specifikke tidspunkter af året, fordi en eller anden forudgående (og som oftest ganske uvedkommende) historie knytter dem hertil. 
Andre er mere all round. 
Fælles for dem alle er, at de ikke kan undværes - og at der altid er plads til een mere i flokken... 

mandag den 9. januar 2012

9.1 Nu skal man jo ikke.....

falde for fristelsen og vride en masse løstgående snak af sig om at slå en for stor dej op..men det var lige før:

Grov brøddej med masser af rugmel og havregrød
Bemærk, at dejen "lækker" olie: hvis du vil bruge olie i en brøddej, så lad være med at ælte det med i dejen; det hæmmer dejens evne til at hæve. Fordel i stedet olien henover dejen (brug enten hænderne eller en pensel), når du sætter den til at hæve. For det første får du ikke en tør skorpe under hævning, for det andet er den let at bearbejde og ælte, når du går videre til næste skridt. 


Groft brød uden frygt for at støde ind i ovnens loft


Endnu en gang tid til müslistænger - klik for opskrift her



Müslibarrer




- og så skal du nok få den opskrift på desserten fra nytårsaften - i morgen. Helt bestemt.

søndag den 8. januar 2012

7-8.1 Uhørt cremet is af hvid chokolade, fløde og passionsfrugt



Husker du nytårsaften?


Der var noget med en dessert, som kunne lidt mere end sit fadervor. Noget med en hvid chokoladesauce med passionsfrugt, som var blevet frosset - men nu altså genopstået i bedste H.C. Andersen-stil i et endnu bedre format :


hvid chokoladeis med passionsfrugt

Her ser du et billede af en is, som end ikke ejer begreb om hvad det vil sige at være pindet, krystalliseret eller på nogen anden måde eje et gen, der gør den uindtagende. 

God som sauce? Jeps. Helt bestemt. 

God som is??? 
Ja ja ja ja ja ja ja!!!!



Endnu et billede?! 
Hmnjae..... der var jo også to datoer for dette indlæg. Når jeg nu har skamrost isen til uanede højder, er det vel på sin plads at servere den to dage i træk..  
Sidste billede viser desuden en rest af mango-isen - også fra nytårsaften.

Der kommer en samlet opskrift i morgen.

fredag den 6. januar 2012

6.1 Guddommelig risotto med rødvin og bacon


Nogen her i huset sværger til pasta. 
Mit svaghed skal findes hos risottoens bløde sjæl...


Risotto med rødvin, bacon, tørrede svampe og estragon
Efter en forholdsvis modvillig oprydning og gennemgang af fryseren (fryseren, som atter fryser), viste det sig, at der lå en pæn mængde hjemmelavet, kraftig fond. 
På køkkenbordet stod en flaske rødvin, halvt drukket - og hokus pokus: risotto til aften kom i fokus.


Jeg har ikke nogen mængder - men venlig vejledning kan jeg godt ryste af mig:


Du skal bruge 
En god håndfuld risotto-ris, arborio er optimalt (og i en snæver vending kan man, hvis man ikke er italiener, bruge grødris. (Men det har du ikke fra mig..)
2 pænt store løg, fint hakket
2 fed hvidløg, fint hakket
En ordentlig humpel knoldselleri, groft hakket eller revet 
1 pakke bacon, skåret i mindre stykker
ca. 1½ l god, kraftig fond
1/4 flaske anstændig rødvin
en lille håndfuld tørret, fransk estragon
En alm. håndfuld tørrede svampe, let knust - Karl Johan er optimal her
Revet parmesan til servering


Fremgangsmåde:

  • Svits de to slags løg og bacon i lidt olie, indtil løgene er klare. 
  • Tilsæt risene, og sauter indtil risene er let transparente (du skal ikke anstrenge dig med at fjerne det afsmeltede fedt fra bacon; det giver krop og smag i denne ret og er helt på sin plads)
  • Hæld en god sjat fond ved, som lige akkurat dækker det hele. 
  • Tilsæt selleri og lad det hele koge langsomt op under lettere fraværende omrøring med en træske.
  • Nu kommer det sjove:
  • Fra nu af og den næste 35-40 minutter vil risene pænt bede dig om få lidt at drikke. Så giver du dem det, de vil have: godt med fond, og lidt mindre rødvin. 
  • Undervejs i denne proces fodrer du også risene med såvel estragon som svampe, alt imens du med ægte deltagelse og indlevelse synger en arie på det bedste skoleitaliensk, din velmenene provinslærer fik banket ind i hjerne og hjerte på dig. 
  • Når risene ikke orker mere; når der er en lille bitte kerne tilbage derinde i risene, som er en anelse faste - SÅ kalder du flokken til samling, river parmesanen og bortfører resten af rødvinen ind til bordet. 
  • Din risotto skal være All' oro; som en bølge, skulle jeg mene at det hedder. Med andre ord er vi ikke ude efter en stiv risret, hvor skeen står vandret og dirrer i gryden. Slet ikke. 
  • I modsætning til en ægte risotto skal du ikke vende parmesan og smør i retten sekundet inden serveringen - det gjorde baconfedtet for dig til at starte med. 
  • Lad blot lidt dale ned på toppen sammen med friskhakket persille - og ikke et øje er tørt. 


torsdag den 5. januar 2012

5.1 Karamel-brødbudding med æble og kanel

Dette er den mest afsindigt lækre eftermiddagsting, du kan sætte foran dine nærmeste. Tør jeg skrive, at det er lavet på baggrund af noget tørt brød?! 
Jo, den er god nok. Vi skal rette blikket mod de kære englændere og snuse lidt til deres forkærlighed for puddings:


Karamel-brødbudding med æble og kanel
Historien bag denne ret er rendyrket snusfornuft og husmoderlig omsorg for efterladte råvarer - og det er vel i grunden ikke det værste der findes. 


Nytårsaften vil nogen vide, at der stod pindemadder på programmet. Runde pindemadder. Dette kan godt give enhver med lidt økonomisk sans nervøse trækninger i lommeulden, da en betragtelig del af det anvendte brød ender som frasorteret levnedsmiddel. 
Jeg lagde det hele til tørre i en stor skål - og har ellers sidenhen spankuleret rund om selvsamme, mens jeg ihærdigt eftersøgte min hjerne for gode ideer. Den kom i dag, og ventetiden har gjort brødet godt. Det var tørt, ja knasende - og ikke bare "daggammelt" som puddings ofte foreskriver - og det gav retten en overflade så karamelliserende og knasende, at det hele var den rene idyl ved eftermiddagsbordet denne regnfulde torsdag. 


Man tager en bid, som er engleblød og lun i munden. Hist og her mødes tænderne med en knasende sprød bid, som giver hele molevitten en behagelig, afvekslende oplevelse. 


Man kan naturligvis servere lidt kold creme fraiche eller skyr til - men man kan også lade være og spise den som den er. 
Man kan putte rosiner, revet citron- og appelsinskal ned i sin budding, før den bages - men man kan også lade være. 
Man kan spise det hele mens den er lun - andet kan faktisk ikke lade sige gøre...


Du kan komme det hele lidt nemmere til livs ved at lave karamelsaucen i god tid og sætte den på køl indtil anvendelse.


 Karamel-brødbudding med æble og kanel

Ingredienser:
100 g seriøst tørt, fuldkornstoast eller franskbrød i skiver. Skorpen må gerne være med. 
3 madæbler uden skræl
kanelsukker
smør til formen


karamel-sovs: 
½ dl. hvidt sukker
½ dl. mørkt muscovadosukker
2 dl vand
25 g saltet smør
1 dl. piskefløde
1 dl sødmælk
et strejf vaniljepulver (urtekram)
1 æg 



Fremgangsmåde:
  • Smør et ildfast fad og drys med kanelsukker
  • Skær æblerne i grove både og læg dem i fadet
  • Knus brødstykkerne groft og pres dem ned over æblerne. Her må man godt mosle det hele lidt samen
  • Hvis ikke du har karamelsaucen i ærmet, skal du lave den nu:
  • Smelt de to slags sukker på en pande
  • Tilsæt smør og vanilje når sukkeret er ved at smelte - rør rundt
  • Tilsæt vand - regn med at det vil bruse op og størkne. Det er ok, fortsæt med at røre under jævn varme, indtil det hele er kogt sammen. 
  • Kog et par minutter for fuld skrue, så du fornemmer at noget af væsken er fordampet, og der er gode, store bobler over det hele. 
  • Tilsæt mælk og fløde og kog atter et par minutter for fuld skrue - mens du naturligvis holder stand ved panden og rører stille rundt.
  • Lad saucen køle af indtil fingervarm
  • Rør det sammenpiskede æg heri og hæld hele molevitten ud over det ildfaste fad
  • Lad det trække 20 minutter
  • Tag en stor ske, vip fadet og hæld atter noget af væsken henover brødstykkerne, så de får mulighed for at suge så meget af saucen som muligt. 
  • Drys med kanelsukker og sæt fadet i en 200 grader varm ovn 25 minutter, indtil det hele er gyldent og hævet en anelse op. 
  • Serveres lun

5.1 Opskrift på brombær-hindbær- og solbærsyltetøj

Som lovet kommer der her en opskrift på gårsdagens syltetøj:



Syltetøj med brombær, solbær og hindbær
Ingredienser:
100 g solbær
100 g brombær
100 g hindbær
¾ dl vand
Skallen af 1 appelsin (kun den orange, yderste membran) – skåret i de stykker du kunne tænke dig  at spise på et senere tidspunkt i syltetøjet…
½-1 hel stjerneanis
¾ tsk. marmelit/melatin, rød + ¼ dl rørsukker
2 dl rørsukker


Fremgangsmåde:
·         Varm forsigtigt bær, appelsinskal og stjerneanis op med vandet
·         Når bærrene koger tilsættes sukkeret. Rør forsigtigt indtil sukkeret er opløst og bærrene atter koger.
·         Bland melatin med sukkeret og bland forsigtigt, men med jævne bevægelser, i det kogende syltetøj, så der ikke dannes klumper.
·         Lad koge op og skum eventuelle urenheder fra syltetøjet med en hulske.
·         Hældes på skoldede glas, du evt. har vendt i konserveringsmiddel (atamon) eller spiritus. Lukkes til med det samme.
·         Så længe glassene er uåbnede, skal de bare stå ved stuetemperatur, men grundet den meget lille mængde konserveringsmiddel, skal de stå på køl, så snart der er åbnet for låget.