Et klik. To klik. 47 klik.
Du kender det sikkert godt. Man kunne kalde det "internet-paradokset": Du starter ét sted og ender et helt andet. Undervejs har du klikket dig forbi alt mellem himmel og jord, som (og her starter miseren) har fanget en vis procentdel af din interesse. Man tænker ved sig selv, at man helt sikkert vender tilbage til de forbi-klikkede sider - mens den bagerste del af hjernen (eller hvor den del af hjernefunktionen nu sidder) udemærket godt ved, at det er den tykkeste løgn. Man vender aldrig tilbage, for næste gang man klikker løs, ender man nye, fristende steder.
Sådan har jeg det med mine opskriftsmapper. Side om side står de fyldt med opskrifter op mod de tusinde og råber på mig. Jævnligt lister jeg en lille lap mere ind mellem siderne, og lover samtidig mig selv, at den ikke skal glemmes. Værst er det med kagemappen. Det vil aldrig gå, hvis alle de kager skulle forbi køkkenbordet.
Hvorfor har jeg dem så? Og dig? Jeg vil æde min gamle hat på, at du også ligger inde med en mappe eller to, som bliver opdateret med jævne (eller ujævne) mellemrum.
Måske kan denne hamstertendens ledes tilbage på vores forfædres samlergen - det er da i hvert fald en flot tanke. Måske det ene - måske det andet..... Mon ikke vi bare skal kalde os for opskriftsoptimisterne!?
Vær med i klubben :)
NINA - du har bagt min yndlingssmåkage!!! Hvornår skal jeg komme til kaffe, og hvorfor har man yndlingssmåkager???
SvarSletJeg går og drømmer om æblehorn, ligesom Vor Bager i Tønder (jeg har arbejdet der!!) laver dem, jeg har mærket en opskrift og jeg har æblemos i køleskabet....
Hehe....haps, og fisken bed på! Jaa, vi er nogle, der sværger til fedtebrød med romglasur :D
SvarSletKaffe kan man altid drikke; fanger dig lige in persona..
Hvad angår æblehorn så er det også til at falde i svime over. Når den dag oprinder må du gerne invitere den anden vej!
Og nu vi er ved æbler; jeg arbejdede engang i et køkken, hvor chefen lavede den mest henrivende kringle med æbler og vaniljeremonce - han tog desværre opskriften med sig hinsides, men en dag må jeg gøre forsøget og genskabe den..