Nogen her i huset sværger til pasta.
Mit svaghed skal findes hos risottoens bløde sjæl...
Risotto med rødvin, bacon, tørrede svampe og estragon |
På køkkenbordet stod en flaske rødvin, halvt drukket - og hokus pokus: risotto til aften kom i fokus.
Jeg har ikke nogen mængder - men venlig vejledning kan jeg godt ryste af mig:
Du skal bruge
En god håndfuld risotto-ris, arborio er optimalt (og i en snæver vending kan man, hvis man ikke er italiener, bruge grødris. (Men det har du ikke fra mig..)
2 pænt store løg, fint hakket
2 fed hvidløg, fint hakket
En ordentlig humpel knoldselleri, groft hakket eller revet
1 pakke bacon, skåret i mindre stykker
ca. 1½ l god, kraftig fond
1/4 flaske anstændig rødvin
en lille håndfuld tørret, fransk estragon
En alm. håndfuld tørrede svampe, let knust - Karl Johan er optimal her
Revet parmesan til servering
Fremgangsmåde:
- Svits de to slags løg og bacon i lidt olie, indtil løgene er klare.
- Tilsæt risene, og sauter indtil risene er let transparente (du skal ikke anstrenge dig med at fjerne det afsmeltede fedt fra bacon; det giver krop og smag i denne ret og er helt på sin plads)
- Hæld en god sjat fond ved, som lige akkurat dækker det hele.
- Tilsæt selleri og lad det hele koge langsomt op under lettere fraværende omrøring med en træske.
- Nu kommer det sjove:
- Fra nu af og den næste 35-40 minutter vil risene pænt bede dig om få lidt at drikke. Så giver du dem det, de vil have: godt med fond, og lidt mindre rødvin.
- Undervejs i denne proces fodrer du også risene med såvel estragon som svampe, alt imens du med ægte deltagelse og indlevelse synger en arie på det bedste skoleitaliensk, din velmenene provinslærer fik banket ind i hjerne og hjerte på dig.
- Når risene ikke orker mere; når der er en lille bitte kerne tilbage derinde i risene, som er en anelse faste - SÅ kalder du flokken til samling, river parmesanen og bortfører resten af rødvinen ind til bordet.
- Din risotto skal være All' oro; som en bølge, skulle jeg mene at det hedder. Med andre ord er vi ikke ude efter en stiv risret, hvor skeen står vandret og dirrer i gryden. Slet ikke.
- I modsætning til en ægte risotto skal du ikke vende parmesan og smør i retten sekundet inden serveringen - det gjorde baconfedtet for dig til at starte med.
- Lad blot lidt dale ned på toppen sammen med friskhakket persille - og ikke et øje er tørt.
At lave risotto er madens zen. Man er der bare, rør og tilføjer, og wupti, jo mere zen - jo bedre Otto
SvarSletDet lyder godt. Men jeg har bare aldrig lært at sætte pris på det trods kæmpe kærlighed til italiensk mad - hælder til det 'andet' ligesom pastemanden ;-)
SvarSletNemlig Camilla. Enig, enig & enig!
SvarSletLærke: Man kan nok ikke lide alt, særligt ikke, hvis det også handler om konsistenser. Jeg tror at mange har et vist forbehold overfor risottoen, fordi den har en konsistens som minder om hhv risengrød og morgenmad - og det forvirrer billedet! Måske er det også det, der gør sig gældende for dig...
Mia kan ikke lide risengrød eller nogen typer af kogt morgenmad - men jeg er VILD med Otto og hans ris... jeg har længe sværmet rundt om rødvin til formålet men har ikke turdet - jeg tror jeg snart tør
SvarSletDejligt muntert sprog, man bli'r i godt humør af dine replikker, men risotto i 35-40 minutter!!!
SvarSletSmå buttede ris i så lang tid i gryden er vist ikke set i nyere tid.
mvh
cep
Åh jo - jeg har vist aldrig lavet risotto på færre minutter...og jeg har fået overleveret måden at tillave den på af en italiensk kvinde for en del år tilbage. Jeg holder fast i min let bløde, men dog fuldt ud strukturfaste risotto, der skal have sine 35-40 minutter i gryden ;)
SletVh Nina
Hmm,ikke helt enig. Og så lige det med bølge - du tænker nok på all'onda. Oro er jo guld, og det ville nok fordyre retten en hel del.
Sletmvh
cep