Dagen i går formåede at bringe hæder og ære til sit navn. Søndag er for mig en dag uden nævneværdige planer, med tid, overskud, hygge og ikke alt for meget stress og jag.Og sådan blev det: En søndag, hvor samtlige projekter havde medvind, og overskuddet større end man sædvanligvis kan mønstre.
Ved eftermiddagstid blendede Køkkenhjælper nr.1 og jeg en ganske ukritisk blanding af bær til en tyk smoothie. Foruden bær kom vi: dadler, tykmælk og en sjat af den gode brombær-hindbærsaft (som blev lavet under misfornøjede omstændigheder) i krukken og blendede, til vi ikke orkede at høre mere på stavblenderens højlydte kværnen.
Diskussionen gik lidt frem og tilbage; skulle vi tilsætte lidt mere væske og gøre den helt drikkeklar med sugerør i rigelige mængder - eller skulle vi bare hælde den i små skåle og finde noget müsli frem? Den sidste overvejelse vandt over sugerørene (her skal det tilføjes, at Køkkenhjælperen var knap så velvilligt indstillet) - og snart sad alle med en lille skål foran sig og nød det kolde gys.
Lidt atypisk for en dag, hvor det skiftevis regnede og sneede - men længslen efter at gå rundt en varm køkkenhave med beskidte, bare tæer, listede frem og gemte regnvejret og den kolde fornemmelse væk for en tid.
Billedet er fra min mors køkkenhave hvor solbærrene, skovjordbærrene og hindbærrene fra smoothien kommer fra. Havtorn, som kan anes på det første billede, har hun også haft fingre i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar