mandag den 23. januar 2017

Grillet aubergine med parmesan og sprødristet brød

Grillet aubergine med parmesan og sprødristet brød

I forrige indlæg skrev jeg om en osteliste, der havde inspireret mine børn til at kaste sig over et utal af oste i løbet af et helt år. Jeg nævnede også, at dette års liste ville komme til at handle om grøntsager.

Vi startede for alvor op i sidste uge og fik lavet listen klar. Aftensmaden var et sats, for en aubergine kan være noget af en udfordring med sin svampede konsistens og næsten for neutrale smag.
Men...besynderligt nok var det lillesøsteren på knap 6, der skovlede auberginer indenbords, mens storebroderen på 8 måtte kaste håndklædet i ringen. Han smagte, men kastede sig så over de andre ting på bordet.

De grillede auberginer vil snildt kunne fungere som en del af antipasti eller som en miniting på et tapasbord. Det er samtidig en virkelig god måde at bruge dels en rest tomatsuppe og noget tørt brød på!

Har du ikke en god, tyk og cremet rest tomatsuppe indenfor rækkevidde, kan auberginerullerne med held serveres sammen med godt charcuteri, oliven og forskellige oste.

Ingredienser:

1 aubergine
40 g parmesan, fint revet
40 g brødkrummer, meget gerne tørt. Revet eller plukket så fint så muligt
2 stængler timian
1 fed hvidøg
skallen af 1/4 citron
lidt flagesalt
1 dl. olivenolie (både til pensling og til at blande i raspen)

Fremgangsmåde:
  • Skær auberginen i ½ cm tykke skiver. Læg dem på en bageplade, pensl med olie, drys lidt knust flagesalt på og grill dem i ovnen, til de er gyldne. Vend dem og gril undersiden, så de bliver gyldne på begge sider (olien trænger igennem, så du behøver ikke pensle her). Har du en rigtig grill indenfor rækkevidde, er denne naturligvis klart at foretrække, men ovnen kan også gøre det.
  • Bland de øvrige ingredienser godt sammen og bred det ud over aubergineskiverne
  • Sæt dem atter ind i ovnen, men kun så længe, at raspen bliver fint gylden.
  • Rul sammen og anret rullerne ovenpå en lunet, tyk og cremet tomatsauce eller, som nævnt ovenfor, solo som en del af en lækker anretning.

lørdag den 14. januar 2017

En sand genistreg: lav denne osteplan med dine børn

Vi skriver nu år 2017. Et funklende nyt år, der blot venter på at blive foldet ud og taget i brug. 
I det forgangne år har mine børn og jeg haft en fælles glæde og fornøjelse ved at kaste os over en plan, der skulle vise sig at rumme nok spænding og interesse for et helt år:

Godt krøllet, nærved ulæselig og med flere væseners håndskrift.
Dette er en OSTELISTE!


En liste, som mine børn og jeg fandt på at lave, da 2016 ikke var ret mange dage gammel. En liste, der så dagens lys mest for sjov, fordi vi alle tre godt kan lide oste, men også med den skumle bagtanke at få fjernet enhver form for skepsis og afstand til at prøve noget nyt.
Det skulle vise sig at gå over al forventning. Vi startede, som sedlen her indikerer, i det ret børnevenlige hjørne, og startede med at smage, hvad der lige var i køleskabet. Så greb det om sig. I forretningerne kom begge børn med nye oste, som vi var nød til at smage, og fordi glittet indpakning fænger alle under 1,5 meter, har både Babybel og Buko også haft sin plads på sedlen. At jeg IKKE sagde nej, når jeg måske tænkte mit omkring lødighed og kvalitet, gjorde til gengæld, at jeg har kunnet få begge børn til at smage på samtlige oste, jeg selv har støvet op: gedeoste med bukkehorn, de mest skimlede blå oste man kan tænke sig, krasse, lugtende og godt modne fastoste og mystiske ukendte produktioner. Kun én gang måtte vi opgive at spise os igennem en ost, alle andre gange har vi med jubel smagt, vurderet og haft nogle virkelig gode oplevelser sammen. Vi har nået at smage over 35 forskellige oste, og sedlen bliver gemt.  

Nu?

Nu går vi i gang med en ny liste. Denne gang skal det handle om grøntsager. Der er noget med en pige på 5½, der har et lidt forbeholdent syn på den slags råvarer. Hun og jeg (og den altædende storebror) skal ud at handle, på torvet, i køkkenhaverne og på rov hvor vi kan, for at skabe den længste og mest brogede liste af grøntsager i det år, der nu er gået i gang.

Det har til dato været den bedste måde at gå til en bestemt råvare uden forbehold. I stedet har nysgerrighed, glæde, interesse og fælles oplevelser været knyttet sammen om noget så simpelt som en løbende smagning af en stak oste. 

Jeg glæder mig - og det gør mine børn også.