onsdag den 29. februar 2012

28-29.2 På kornet

Vi er gået tilbage i tiden:




Nogle velsmagende, men vel saftige og modne pærer strøg afsted i en gammel klassiker; bygvandsgrød med pære og vanilje. Ristede croutoner lavet af krydderkage gav en behagelig kontrast til den bløde grød. 


Når man tager ordet bygvandsgrød i sin mund og smager på det, dukker billederne af muggen fangekælder, vikinge-smalkost og blege børn med rande under øjnene automatisk op for øjnene af en. Det er lidt synd. Et godt tilbehør af spændende knas, koldt smør, kryddersukker eller frugtkompot højner oplevelsen. 
I øvrigt burde man ranke sig og hævde, at det naturligvis bare er fordi man er sådan lidt Ny Nordisk Mad-inspireret....!


Jeg bagte boller for første gang med surdejen i går. 






Det gik udmærket, hvilket jeg i mit stille sind var lidt i tvivl om på forhånd, da jeg brød samtlige regler:
1) For våd dej
2) Kold hævning
3) For kort hævning, i forhold til temperaturen


En meget varm ovn fik dog sparket liv i sagerne, og krummen var derfor ganske spændstig. 
Nybagt brød en tirsdag morgen var et hit. Måske skulle man forkæle sig selv med det snarest igen!!

mandag den 27. februar 2012

27.2 Salat med pære, midsommerost, kvæde og feldsalat

Efter lørdagens togt til grøntsagernes slaraffenland var det ingen sag at ryste en salat ud af ærmet her til aften:




Feldsalat, pærer, Thises midsommerost, kvæde og en sennepsdressing. Nej. Der er ingen rodfrugter at skue - vi flottede os og slog et par isbjørne ihjel + et par gråspurve i dagens anledning. Det er dog trods alt danske pærer, kvæder, ost og grøn salat, så lidt samvittighed har jeg dog gemt i mig.




En rispostej slog følge med salaten. Den ser lidt syg ud, den postej. Det er den nu ikke - tvært imod kan den (næsten) modvirke snue, dårlige vaner, mopset humør og almen gnavenhed. Der er nemlig ublu mængder af persille og rucola deri - blendet til en fin olie, som hjalp risene med at binde sammen. Finthakkede grønne bønner, som også indgik i postejen, er garanteret også godt for noget. Måske smagsløgene? 
I hvert fald var der en ryddet postejform og et ditto salatfad, da vi var færdige! 

søndag den 26. februar 2012

26.2 Filosoferende betragtninger



Temmelig meget fuld af ingenting
Ja, ehmn. Nogen kom før fotografen denne gang.
Jeg kan derfor være behjælpelig med at fortælle, at der har været: vaniljekranse, klejner, brune kager, havregrynssmåkager, korenderkager, falske makroner, fedtebrød, ingefærsnitter, svenske chokoladebrød, pleskner, m.m.....i denne kagedåse. 


Nu vil den opmærksomme læser nok påpege, at det da i reglen også er selve meningen med en småkagedåse, og at det i denne sammenhæng er noget mere interessant at finde ud af, hvad der har netop har været deri. Godt, så. Jeg løfter sløret: Der har været noget så fredeligt som kokosmakroner deri. Saftige, nybagte kokosmakroner med revet appelsinskal.


Vi havde dåsen under armen til et hyggeligt arrangement her til eftermiddag, og så gik det, som det nu går med den slags. En småkage er til  for at blive spist; ja, det er faktisk den dybere mening med en småkage. 

lørdag den 25. februar 2012

24-25.2 Early bird

Det gælder om at se fordelene ved den situation, man nu engang befinder sig i. At acceptere og overgive sig til de vilkår, der ikke står til at ændre. 


Den omstændighed jeg her refererer til, omhandler en ung dames veludviklede sans for at vågne før hønsene. Der er ikke noget at stille op; man kan lige så godt indrette sig og få det bedste ud af det tidlige morgengry. 


Det gjorde Køkkenhjælperen og jeg alvor af i dag, for vi drog til marked før de fleste havde fået morgenmad. Gumlende på sin obligatoriske, lune fiskefrikadelle traskede min lille søn af sted ved min side, mens vi provianterede til ugens løb:




Friske og gode, danske råvarer. Det gør mig glad.




Med en vellykket surdej i huset er der ikke så langt imellem ønsketænkning med maven til handling og nydelse. Med andre ord landede endnu en sandwich på tallerkenerne her til aften. Grøn urtemayonnaise, æg, salat og rejer. 



Sidstnævnte er aftensmaden fra i går: pandestegt (på skindsiden) lyssej med gårsdagens rodfrugter. 


På nuværende tidspunkt er det legalt at have et lettere anstrengt forhold til rodfrugter. Jeg gætter på, at du har fortæret kilovis af disse prægtige grøntsager vinteren over på adskillige måder - den ene mere kreativ end den anden - og at dine ideer højst sandsynligvis er ved at skrabe bunden. Det er naturens orden. Der er lys for enden af tunnelen. 

torsdag den 23. februar 2012

23.2 Hverdagens survival kit

Dette er hverdagens redningsplanke:


Kryddersmør
Hvor olie er bilens forudsætning for at køre, er godt kryddersmør køkkenets livline på en travl hverdagsaften. Godt kryddersmør kan tilføre smag til alt fra en bagekartoffel til et stykke fisk. Det kan smøres på ristet brød eller bruges til at bringe smag frem på det, du har på panden. Smør tilfører salt og en dyb følelse af vellyst, der tilfredsstiller sanserne - af samme årsag behøver du heller ikke de store mængder, før dine smagsløg er opmærksomme på, hvad der sker.


Ingredienser:
50 g blødt smør 
20 g tomatpuré
2 tsk. tørret persille
1 tsk. paprika, rosen
1 tsk. engelsk sauce
1-2 fed hvidløg, fint hakkede (ikke pressede. Det vil tage pusten fra alle de andre ingredienser og forpeste dit køleskab)
1 tsk. balsamico glace


Alt blandes godt og grundigt med en ske. 
Færdig.


Her til aften kom kryddersmørret ovenpå nogle rodfrugter, som blev bagt af inde i ovnen med lidt vand i bunden af fadet. 
Resterne bruger vi i morgen aften, hvor de skal indgå i en slags salsa med linser, fint hakket rødløg, de bagte rodfrugter (hakket i fine tern) og så den sauce, der samlede sig om rodfrugterne inde i ovnen. Sidstnævnte regner jeg med at give et kort opkog, inden den hældes henover grøntsager og linser. 


Vi får se....gør vi.

onsdag den 22. februar 2012

22.2 Når tre har nok i sig selv

Efter lidt vanskeligheder i begyndelsen er surdejen nu fuldstændig kampklar og parat til at indgå i et samarbejde med det mel, jeg fodrer den med. Følgende brød er med andre ord et resultat af min surdej:


Basic country bread
Grundopskrift på surdejsbrød fra bogen: Tartine Bread  af Chad Robertson 

Brød på vej til bagning.
 Bemærk de små luftblærer øverst på det forreste brød.


Et godt pejlemærke i forhold til hvor meget dejen har hævet:
når dejklumpen flyder, er brødet  hævet tilstrækkeligt
Jeg bliver aldrig træt af at konstatere, hvordan mel, vand og salt kan blive til et perfekt brød: 3 ingredienser - og der er ganske simpelt dét. End ikke en mikroskopisk klump gær fra de forenede spritfabrikker fik lov til at snige sig med i selskabet. Intet andet end vand, salt og mel. Hvorfor tilsætte mere, når mel og vand er nok til at nå det perfekte? 


- Øhm....det skulle da lige være lidt smør, vaniljecreme, m.m. til en fastelavnsbolle! 
Men det er en anden snak, en anden sag. Hver ting til sin tid. Nemlig.

tirsdag den 21. februar 2012

19-21.2 Smukke, syndige og sprøde fastelavnsboller


Nu kunne man godt forledes til at tro, at nogen er faldet af på den. At nogen holder siesta... og glemmer at holde op med at holde siesta igen. 

Sådan forholder det sig ikke. Søndag var reserveret til familiebesøg, og så skulle det vise sig, at mandag og tirsdag skulle bruges til omgangsyge. 

Den slags er bestemt ikke befordrende for køkkenbordsaktiviteter, hvorfor vi springer direkte tilbage til søndagens aktiviteter: 



Sprøde, flagede fastelavnsboller. Min mors. 
Jeg spiser dem een gang om året, og det er et højdepunkt i sig selv. 




Rullet ud gang på gang med fedtstof mellem lagene




Hhv. creme og fyldte chokolader...




Skindet bedrager... de er mere syndige end som så!




Den lyserøde farve kommer fra den hjemmelavede hindbærsaft - hvilket man smagsmæssigt lige kunne ane. Jeg får lyst til at kombinere creme og hindbærsyltetøj næste år. Det er vist sådan mange gør; jeg har bare aldrig selv prøvet kombinationen.




Hjemmelavede forårsruller til aftensmad.


Den dag var min mor meget, meget populær.


En hilsen fra én, som glæder sig til andet end vandgrød... 

lørdag den 18. februar 2012

Nyt fra madstafetten!

Efter en længere juleferie er madstafetten atter oppe at køre! Det er Vores mad, der har æren af at starte den op i det nye år: 

Jeg er jo med i den der madstafet, som Nina fra Kunster på køkkenbordet har startet. 
Og mine ingredienser har jeg fået stukket ud af Fenja fra Fenjas mad:

lakrids
mango
rødkål
skaldyr 
linser 

- og de har stået skrevet op på en seddel, siden jeg kom hjem fra juleferie. 
Midt i januar fik jeg dem købt (dem jeg ikke allerede havde i køkkenskabet), og så har de ligget på køkenbordet og kigget ondt på mig siden. Jeg er virkelig blevet udfordret.

Linser er bestemt ikke noget som normalt indgår i vores køkken. Alligevel havde jeg en pose røde linser liggende i køkkenskabet, fra en dag jeg faldt over dem i netto, og håbede på at manden bedre kunne acceptere dem i chili con carne. Han hader bønner og linserne var ikke meget bedre. Så at skulle lave noget ud af dem var vist god træning.

Mango plejede bare at være noget jeg serverede for araerne. En gang vi skulle have gæster til morgenmad (inden vi gravede stuen ud i Hou), havde jeg en liggende i frugtskålen, som var meget moden. Naboen kommer lidt før resten og spørger om der er noget hun kan hjælpe med. “Ja hun kan da lige skære den der ud i både.” Jeg skulle nok have lyttet til hende, da hun sagde, at hun ikke vidste hvordan hun skulle gøre. Jeg tegnede og fortalte og gik lige ind i stuen med brødet. Da jeg kom tilbage til køkkenet, var den blevet forvanlet til mangomos, og jeg mener virkelig grast til ukendelighed. Ved ikke om hun havde været oppe at stå på den. Den kunne på ingen måde reddes. Øv.

Rejer og rødkål så jeg ikke de store udfordringer i. 

Lakrids var det straks meget værre med. Jeg havde både lakridssirup og lakridsrodspulver i skabet, men jeg har virkelig ikke evner til at finde på andet end is med toppings. Sorry men jeg elsker det virkelig på den måde. Ved godt det er kedeligt.

Men jeg tog kampen op med dem og fik da noget ud af det:


Mangokokoslassi.

Rødkålssalat med citrusfrugt (og rejer på andendagen).
Linsehummus.
Serveret med entrecotesteg fra Irland.
Til dessert smørkolais med lakridspulver og sirup.


Først rødkålen. Men der havde været “mus” i den. Sådan går det når ting skal ligge så længe før “man” tager sig sammen.

032a

Rødkål snittes, blandes med en frisk mandarin i stykker, 1 dl tyrkisk yoghurt og et skvæt fløde. Blandes godt og stilles på køl til aftensmaden skal spises. Jo længere den står, jo mere tøselyserød bliver den.

030
035

Linserne var bestemt en udfordring. De er ikke et stort hit her i huset, på trods af de var landet i køkkenskabet engang. Så kom jeg i tanke om at jeg ææælsker hummus, og det måtte da kunne laves af linser. Så jeg kogte hele posen. Nu kunne jeg jo lige så godt lave base til fryseren. Til næsten en pose røde linser brugte jeg 2 gange så meget vand (det stod på posen), et løg og 3 store fed hvidløg. Koge, koge. Drænede det i en si og blendede det. Delte portionen i tre og puttede de to i fryseren. Den sidste kom i blenderen igen med mange små fed hvidløg og hørfrøolie. Blende, blende. Mere olie på toppen. Færdig.

021 

028
Begge dele blev serveret med en lækker rosa/rød entrecote fra Irland.

039

Resten af rødkålssalaten blev spist dagen efter til frokost sammen med en kæmpe håndfuld rejer. Men glemte at tage billeder.

Nu mangler jeg kun lakrids og mango, da jeg jo fik rødkålssalaten med rejer på dagen efter.

Lakridsen var faktisk en af mine store problemer. Jeg havde både lakridsrodspulver og salt lakridssirup stående i køkkenskabet. Men jeg er ikke så opfindsom, så normalt bruger jeg dem kun som drys på is. Jeg søgte på nettet og i kogebøgger, men fandt intet jeg havde lyst til at forsøge mig med. Så jeg valgte den sikre udgave. Til gengæld kan jeg fortælle at isen er Alvesta LCHF is med smørkolasmag, på dansk smørkaramel. Den er bare mums.

044

 Min sidste ingrediens var mango. Den lå på bordet og modnede, og modnede, og modnede. Og da jeg endelig var klar, så var det ca 5 dage siden den havde været klar. Til gengæld ville solsortene gerne have den ud i sneen. Så de gode dyr var rådne, eller noget. Manden afsted efter en frisk, som jo ikke var moden, på trods af det stod på den med store bogstaver. Så den mangokokoslassi jeg havde planlagt blev udskudt, og vi måtte tage et glas vand til maden. 5 dage senere var den klar.

Mangoen befries for stenen, som er stor og flad og sidder midt i frugten. Når man kigger på frugten kan man sagtens fornemme hvor stenen er. Der er ligesom en linje på den ene side, og det er siden af den flade sten. Skallen skæres også af.

047

 Jeg blendede frugten med 1 dl tyrkisk yoghurt og ca 3 dl kokosmælk, som var en hjemmelavet rest fra et projekt, som i høre om en anden dag. Derefter spædede jeg den med et skvæt cuba strawberry, som der tilfældigvis var havnet i mit barskab. Det var blevet rigtig godt, men manden mente at det var for grynet, så jeg var desværre nødt til at drikke det hele selv. Det var fordi kokosmælken havde været på køleskabet. Men bare rolig. Jeg ofrede mig.

050


052

Så skulle jeg finde på 5 nye ingredienser til den næste i madstafetten, som er Camilla fra Mad & Have. Og jeg tror sagtens vi kan glæde os, for hun laver virkelig lækker mad. Det var lidt svært at finde på de 5 nye ingredienser, men her er de.

Sirup
Torsk
Rugbrød
Philadelphiaost
Kagecreme

Dette er ting jeg selv har risiko for at få til overs, så trænger til lidt hjælp til at komme videre med disse ingredienser.

Velbekomme og god arbejdslyst.

18.2 Surdejsbrød??

Altså, nu er det ikke for at anfægte dine færdigheder, Nina...men det er da ikke...??






Nej, niks og absolut ikke. Det må jeg indrømme. Det er ikke surdejsbrød bagt i römertopf. 
Det er bedst at undgå emnet for en tid. Der er et væsen på køkkenbordet, der åbenbart trænger til rekonvalescens, strygen med hårene og lidt mere forplejning, før det kan ende som et brød. 


Dette er i stedet muffins med grød og tørrede frugter og chokolade. Besynderlig kombination, men et udfald at de forhåndenværende ingredienser. Det er et sært held, at man engang imellem kan stå i den situation, for resultatet var godt. 

fredag den 17. februar 2012

16-17.2 Eftermiddagsbehageligheder


Det ord finder du nok ikke lige i første omgang i nudansk ordbog - men du fanger nok betydningen alligevel:

Midsommerost, syltede kvæder og knasende brød

Klokken er eftermiddag. Alle har fået fri, alle er hjemme og mødes ved bordet for en kort stund inden den resterende dag atter fortsætter. Det er sådan et tidspunkt, hvor en ostemad slår alt andet med flere alen. Tilpas robust til at lægge en dæmper på den mest påtrængende sult, og tilpas let til at byde aftensmaden velkommen lidt senere. 

Nu vi er ved det med tiden, der stryger af sted: jeg godt kunne se mig selv lave en liste over alle de ting, jeg gerne ville foretage mig, hvis man havde en lørdag uden tidsbegrænsning. Nøj. 



Én af de ting, som jeg med garanti skal foretage mig i morgen er at bage mit første brød med den nye surdej. Surdejen er nu omdannet til en slags fordej, som venter på yderligere instrukser i morgen tidlig. 
I morgen kan vi godt smide fjernsynet over ligusterhækken. I morgen sidder jeg foran min ovn og forsøger på mest indædte vis at kigge igennem römertopfens 5 cm tykke lervæg, som skal bevare brødets fugtighed. Det er lidt svært. Ikke at bevare fugtigheden...men det havde du nok gættet. 

Husker du disse?



- Føromtalte frugtstænger med grød. 
Disse er taget op fra fryseren og spist på stedet - uden problemer. Faktisk tror jeg, at jeg foretrækker dem sådan. Med andre ord kan du roligt lave en stor portion, pakke dem forsvarligt i fryseren og tage dem op derfra efterhånden som trangen melder sig. 


Jeg er blevet mindet om, at der fortsat mangler en opskrift på den hvide chokoladeis med passionsfrugt - det skal der gøres noget ved! Snarest.


Sidste bemærkning er, at jeg har nyt fra Madstafetten!! Det kommer der mere om meget snart!

onsdag den 15. februar 2012

15.2 Surdej, der trives

Den surdej, den surdej:



surdej


Det er et godt tegn, at jeg har rykket surdejen op i et større glas. Gæringsprocessen er nu så aktiv, at dejen skummer op og fylder rigtig meget - navnlig den første ½ time efter fodring. Nyt husdyr eller surdej; pasningskravene er næsten de samme. Jeg slipper for at putte seletøj på glasset og tage turen rundt i kvarteret inden sengetid - men ellers er sammenligningen god nok. 


Surdejen består pt. af lige dele grahamsmel og fint hvedemel, der er blandet sammen med vand til en tyktflydende konsistens. Ikke mere? Mnja..  der skal nok være en kvart million bakterier fra hænderne, der rørte klumperne af mel ud i væsken - for ikke at tale om regimet af luftbårne, vilde gærceller, der bare altid forstår at møde op lige dér, hvor det sjove sker. 
I virkeligheden er der faktisk jævn god trængsel dér i glasset. 


Lyset på billedet skal du lige bemærke; billedet er taget ved 17-tiden her til aften, hvor solen var ved at gå ned. Lyset fra solen var på det tidspunkt helt gyldent og blødt. 



tirsdag den 14. februar 2012

14.2 Afdeling for Mindre Begivenheder På Køkkenbordet

Det er vist ikke første gang jeg sætter dén overskrift på dagens indlæg. Det er nok heller ikke den sidste. Så er du ligesom advaret og forberedt.


Du skal i stedet for have historien om en kogebog, som jeg sætter meget pris på:




Forfatteren Lene Hannestad har med denne kogebog indfanget den særlige stemning, der knytter sig til årstidernes skiften. 
På en indlevende facon skriver hun om forventningen til det, som følger i kølvandet af en ny årstid: sprængt summerbuk, grønne asparges med parmesansmør, ovndampet pigvar på urtebund, rabarberflødeis med kompot - og indimellem/kombineret med disse sanselige opskrifter titter anekdoter fra såvel barndommen som voksenlivet op på en velfungerende måde. Naturligvis er det fortællinger med direkte reference til mad.


Det er en kogebog uden så meget som et eneste fotografi. I stedet er den fyldt med smukke akvareller og forfatterens personlige vinkel knyttet til hver eneste opskrift, så man kommer endnu tættere på den oplevelse hun selv har af maden og den særlige årstid, der følger med.


Når der skal bages varme hveder, kan det kun lade sig gøre fra denne kogebog.. Det kan man i øvrigt se her: varme hveder.


Ikke mere snak - jeg skal ud og kigge lidt på min surdej. Tale lidt til dens bedre jeg. 
I morgen skulle der gerne være sket noget - eller nok i hvert fald. Nok til at jeg kan gå videre til næste skridt...

mandag den 13. februar 2012

12-13.2 Vi har set jer....kom frit frem!





Jeg holder af sne. Rigtig meget af rigtigt meget sne.
- men jeg holder også af årets første vintergækker, der stædigt finder deres vej igennem sne, blade og frossen jord. 


Kolde, klare dage kalder på suppe


simpel rødbedesuppe
Her en blendet rødbedesuppe med.. ja, rødbeder, madæbler, kraftig hønsefond og løg:

Fremgangsmåde:

  • Svits et par løg i olivenolie, indtil de er klare.
  • Tilsæt revet rødbede - rundt regnet 3-400 g, og to store, skrællede madæbler
  • Hæld knap 1 liter hønsefond ved og lad koge 15 minutter
  • Blend og server suppen med god creme fraiche eller flødeskum på toppen. Kørvel på toppen er også rigtig fint heri.
  • En skål med citronbåde til at kalde rødbedernes smagsnuancer frem, og så ikke mere. Jo; naturligvis et godt brød ved siden af. 

Tip: Flødeskum er i særdeleshed god, hvis man vælger at servere suppen kold som en let forret.
Suppen tager 25 minutter at lave. Højst.




Nu vi er ved det med brød... her er min nye surdej. Lavet på punkt og prikke efter anvisningerne i Tartine Bread af Chad Robertson.
Jeg kan ikke vente - og eh, det er vist humlen ved det hele - for at vente er jo netop lige dét, jeg skal. Kan faktisk ikke gøre ret meget andet. 
Vi venter.
2 dage endnu.

lørdag den 11. februar 2012

11.2 Kompensationsbakke

Hvad søren er den af... en morgenmadsbakke!? 

Er vi kravlet i seng, dårlig og upasselig??



Næh, nej. Vel er vi ikke det, 
vi er såmænd kravlet ind i sofaen med computer, bakke, tæppe og god musik. 


Det du kan se på billedet er faktisk en kompensations-bakke: Et plaster på såret og trøst til de tiltrængte. 
Nogen er nemlig taget til fødselsdag fra årle morgenstund..uden mig. 
Der er et arbejde, der venter forude. 


Det er nu heller ikke så tosset, det med arbejdet; det er ikke alle forundt i disse tider.  


Det er med andre ord en ganske hæderlig lørdag, der venter forude. Jeg håber det også gælder for dig! 

fredag den 10. februar 2012

9.2 På dybt vand

Jeg tog tilløb til en ny slags småkager i går. 




En småkageopskrift ved navn "provencalsk mandelkage" lød så lovende, at det kun kunne gå for langsomt med at afprøve dem. Godt købt snak og fine billeder. Bogen er ældre end min dåbsattest, så der er ikke så mange at sagsøge - og jeg kan da også godt spise dem. Det skal ikke være for det..




Jeg havde faktisk mine bange anelser, da jeg læste forholdet: 1 1/4 LITER vand til 250 g malede mandler, som skulle koge ind til en tæt masse. Jeg følte mig dog så meget på højde med situationen, at jeg ivrigt gik til projektet med forventningens glæde lysende over mit hoved som en yndig glorie. 
Det skulle vise sig, at jeg var stavnsbundet ved gryden de næstfølgende 3 timer med tilbagevendende risiko for at blive skoldet af varm mandelmasse, der pluttede og bløbbede op fra gryden, når jeg rørte. Stædigheden sejrede dog, og massen kogte da også ind. Til sidst. 


Resultatet er nogle seje, men meget velsmagende kager - bagt kun på mandler, appelsinskal, vand og rørsukker. Så har vi prøvet dét! 
Næste projekt, tak. 

onsdag den 8. februar 2012

8.2 Fladbrød med havre og farin

Vi fik en nem aftensmad her til aften - en slags æggekage med robust fyld. Da der ikke indgik nogen form for tærtebund, lavede jeg disse fladbrød til: 




Delvist hvedemel, delvist fint kværnet havregryn. En anelse farin for at karamellisere en smule, og så ellers en tur i ovnen, indtil de var sprøde. Da vi fik dem til aftensmaden, blev de vendt om og smurt med koldt smør. 
Smagen af havre var ikke så gennemtrængende som ønsket, så jeg vil anvende en lidt større procentdel havre næste gang - med andre ord er der ingen opskrift, før jeg er helt tilfreds. 


Dagens sidste bemærkning har absolut intet med mad at gøre - men den kræver en vis tankevirksomhed fra min side: Den håbefulde Køkkenhjælper nr. 1 skal snart til fastelavn. Den håbefulde Køkkenhjælpers mor skal lave et kostume. Selvsamme mor havde regnet med at sy et Superhelte-kostume. Det virkede tilpas ukompliceret....indtil drengen med lys i øjnene proklamerede her til aften: "mor, jeg vil da være KROKODILLE! Sådan en, mor, som gemmer sig i vandet og siger WAAAARH!!!!" 
Det kan ikke være anderledes. Vi forsøgte lidt spagt med lidt mere tilgængelige forslag som løve og tiger - men nej. Drengen (og det skal han have ros for) står fast ved sit ønske. Øhm...javel, ja. En krokodille bliver det. Waaarh... 
Pt med skitseblokken fremme og stofresterne på bordet - og en kende bekymret over takkerne på ryggen. 

tirsdag den 7. februar 2012

7.2 Sandwich med agurkesalsa

Det er ikke nødvendigvis altid sådan, at den mad man hurtigst kan få skruet sammen, også er det man kommer værst fra start med:



Godt brød, anstændigt pålæg og en hjemmelavet salsa til at binde alt sammen med - og så var der faktisk ikke mere at sige om dén sag!
Eller...det vil sige: 


Salsaen kan du godt få stukket ud, i hvert fald i store træk:


½ agurk (med skræl og kerner) og 1 håndfuld usvovlede abrikoser skæres i meget små tern
Så hakker du 1/4 rødløg og en lille håndfuld basilikumblade fint og blander dette heri
Pres saften af 1 lime og hæld det i blandingen
Tilsæt 2 spsk. koldpresset sesamolie, 1 nip havsalt, og 1 tsk. rørsukker og bland alt godt.


Må gerne trække en times tid, før det bruges i din sandwich


Koldt, sprængt oksebryst vil også gøre sig godt sammen med denne salsa - tilsæt da 1 stor teske friskt revet peberrod og erstat sesamolien med koldpresset rapsolie.

mandag den 6. februar 2012

5 - 6.2 Stor kalas og festlig anvendelse af havregrød

Der var familiefødselsdag på programmet i går, for min mands mormor fylder 90 i dag. Lad os nu være ærlige og se det i øjnene: en mandag er morderlig fin til storvask, indkøb og rugbrød med leverpostej - men ikke forfærdelig meget velegnet til en rund fødselsdag. Søndag var belejligt tæt på og lige ved hånden; ergo tog vi forskud på den glædelige begivenhed allerede i går:


Tusmørke, stemning...og kringle


90 års-fødselaren
Tænk at fylde 90 år - og bære det så flot! Det vil jeg også gerne lægge billet ind på, tak.


Min svigerinde stod for produktion af kringler, hvilket hun gør så godt, at vi andre end ikke tør bevæge os ind på dét felt. I dagens anledning var der en ny variant med på fadet: appelsin-remonce. Ikke dårligt, slet ikke dårligt! Meeen.....den klassiske udgave med kanel, rosiner og æble er nu heller ikke til at kimse ad!


Nu til havregrøden:

I den evindelige søgen efter små, hyggelige ting til en lille drengs eftermiddagsmadkasse, kom disse stænger frem i lyset:

Frugtstænger med grød og kakao
Som navnet antyder, så er vi ikke ude i kategorien "Kage", men nærmere "Madpakke Special" - disse stænger er tilpas mættede med energi til en aktiv dreng, der for tiden befinder sig i frostgrader fra 7.30-15.00 - og tilpas sunde til at moderen gerne vil sende dem med ham i supplement til eftermiddagsmadderne i ny og næ.
Opskriften får du her:


Ingredienser:
75 g grød - kold og derfor også tilpas stiv. Øllebrød er velsagtens den eneste type, der ikke dur her
50 g ren peanutbutter, den cremede udgave (uden sukker og hærdet, vegetabilsk fedstof)
75 g meget fint hakkede svesker
50 g meget fint hakkede tranebær (tørrede)
3 tsk. kakao med top
1 tsk. lakridsrodspulver
3-4 tsk. ahornsirup
20 g groft hakkede solsikkekerner
1 nip salt (det skal du undlade, hvis grøden er kogt med salt)
1 nip vanillepulver


Fremgangsmåde:

  • Alt blandes rigtig, rigtig godt - har du hakket de tørrede frugter for groft, får du et problem...
  • Trilles i kokosmel, evt. blandet med en anelse flormelis
  • Opbevares på køl

lørdag den 4. februar 2012

4.2 Grove, koldhævede rugboller

Koldhævede boller med rugmel og rugkerner


Jagten er gået ind på nogle grovboller, som faktisk lever op til deres navn. Boller med masser af kerner og groft mel. 
Vi er godt på vej... 









fredag den 3. februar 2012

3.2 Havtorn, appelsin og clementin i skøn forening

I januar og februar topper kvaliteten af appelsiner og clementiner. Godt det samme, for æblerne og pærerne fra sensommerens overdådige høst er for længst fortæret.


Smoothie med havtorn, appelsin, clementin og tykmælk
Citrusfrugternes indhold af C-vitamin er berømt - men blegner i forhold til havtornens bær: om du spiser et enkelt bær eller en hel appelsin kommer nemlig ud på ét. 


Kombinationen af appelsin, clementin og havtorn er livlig, frisk og syrlig - et ordentlig spark aroma ind i munden! En cremet tykmælk og lidt rørsukker sætter den mest pågående syre lidt tilbage, og den endelige tilføjelse af kanel og kardemomme (meget diskrete mængder) runder smagsoplevelsen af og tilføjer nye dimensioner til drikken.


Jeg tror til gengæld, at der er én herunder, der er bedøvende ligeglad med såvel dimensioner og aromatiske spark til smagsløgene...... 





torsdag den 2. februar 2012

2.2 Jævnt godt

Hvem kan sige sig fri for at knibe en lille tåre, når aftenmenuen står på:



Nystegte, hjemmelavede frikadeller
Hjemmelavet rødkål & hjemmebagt, anstændigt rugbrød.


Så er der ikke så meget mere at tilføje.



Eller, det vil sige: hvorfor pokker er ens mormor altid bedre til at stege frikadeller end en selv?!