Det ord finder du nok ikke lige i første omgang i nudansk ordbog - men du fanger nok betydningen alligevel:
Midsommerost, syltede kvæder og knasende brød |
Klokken er eftermiddag. Alle har fået fri, alle er hjemme og mødes ved bordet for en kort stund inden den resterende dag atter fortsætter. Det er sådan et tidspunkt, hvor en ostemad slår alt andet med flere alen. Tilpas robust til at lægge en dæmper på den mest påtrængende sult, og tilpas let til at byde aftensmaden velkommen lidt senere.
Nu vi er ved det med tiden, der stryger af sted: jeg godt kunne se mig selv lave en liste over alle de ting, jeg gerne ville foretage mig, hvis man havde en lørdag uden tidsbegrænsning. Nøj.
Én af de ting, som jeg med garanti skal foretage mig i morgen er at bage mit første brød med den nye surdej. Surdejen er nu omdannet til en slags fordej, som venter på yderligere instrukser i morgen tidlig.
I morgen kan vi godt smide fjernsynet over ligusterhækken. I morgen sidder jeg foran min ovn og forsøger på mest indædte vis at kigge igennem römertopfens 5 cm tykke lervæg, som skal bevare brødets fugtighed. Det er lidt svært. Ikke at bevare fugtigheden...men det havde du nok gættet.
Husker du disse?
- Føromtalte frugtstænger med grød.
Disse er taget op fra fryseren og spist på stedet - uden problemer. Faktisk tror jeg, at jeg foretrækker dem sådan. Med andre ord kan du roligt lave en stor portion, pakke dem forsvarligt i fryseren og tage dem op derfra efterhånden som trangen melder sig.
Jeg er blevet mindet om, at der fortsat mangler en opskrift på den hvide chokoladeis med passionsfrugt - det skal der gøres noget ved! Snarest.
Sidste bemærkning er, at jeg har nyt fra Madstafetten!! Det kommer der mere om meget snart!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar