tirsdag den 30. april 2013

Madpandekager med havens urter

Sidste sommer gravede jeg noget op i min mors baghave. Noget, hun var særdeles villig til at slippe af med - og noget, som jeg var særdeles villig aftager af.


En brændenælde.

I erkendelse af at jeg kun én gang de forgangne 4 år har taget tiden til at finde et sted i naturen, hvor der hverken var sprøjtespor eller benzin/dieselrester, var tiden moden til at få en plante selv at råde over.

Nu står den her. 

Ved siden af jordskokkerne, som alle mener breder sig ukontrolleret. 

Det gør de ikke her. 

Vi spiser dem - jordskokkerne, altså. 

Nu er turen så kommet til brændenælden, som også bliver sat på en alvorlig anvendelsesstrategi, således haven fortsat kan rumme andet og mere end blot disse stikkende, mørkegrønne blade.

Til aften fik vi madpandekager med urter fra haven; persille, purløg, estragon og altså også brændenælde. En temmelig stor håndfuld blev finthakket og blandet i pandekagedejen - det er som om man slet ikke kan få nok grønt for tiden!



Opskriften kan du finde HER

fredag den 26. april 2013

Har du en rest tør gulerodskage??



Jeg havde for nylig fulgt en ny opskrift på gulerodskage til punkt og prikke. 
Dejen virkede bekymrende tør, så jeg tilføjede mere væde. Alligevel var det første gang en gulerodskage allerede fra ovnlågen formåede at virke en anelse tør. Der blev, selvsagt, ikke spist op, før kagen nåede det kritiske punkt, hvor alt satte sig fast i mundhulen og ikke ville længere.

Den sidste rest kage blev findelt og bredt ud på et stykke bagepapir i et jævnt lag.



Tørrede dernæst i eftervarmen fra ovnen og endte i et sylteglas med skruelåg, da knaset var kølet helt ned.

Et par hverdage senere følte man et behov for dessert. 

Fryseren stillede nogle smukke hindbær til rådighed, køleskabet lidt creme fraiche og køkkenskabet var klar med glasset fyldt med kageknas. 

Det eneste der skulle gøres før anretning var en forsigtig håndterning af hindbærrene, der blot skulle tø op. Da bærrene begyndte at safte, blev de forsigtigt vendt med lys honning - og sat til at vente på anretningen:
Et forsigtigt drys kanel på skeen med creme fraiche for at understøtte smagen i kageknaset - og det var altså det. 
En god kombination mellem sødt og syrligt, sprødt og blødt. 

Andre forslag til anvendelse:

  • Blandet med havregryn, rosiner, grove kornflager, nødder mm. kan knaset være en glimrende del i en hjemmeblandet müsli.
  • Som lag i en trifli i stedet for makroner
  • Ovenpå vanilleis sammen med en frugtsauce
  • Ristet i karamelliseret sukker på en pande får knaset konsistens som krokant
  • Som en del af et crumble-låg ovenpå syrlige frugter 

Note:
Det eneste du skal tænke på, hvis du køber dig til hindbærrene er, at de i så fald skal koges for at udrydde eventuelle fæle bakterier. Så bliver det en let kompot - men det går (næsten) lige så vel an. 
Endnu en note:
Krydderkage, squashkage, ølkage....alle disse krydrede kager er særdeles velegnede til at tørre og anvende på denne måde. 

onsdag den 24. april 2013

Frisk ananas- og peanutdressing

Som skrevet står er det onsdag, dressingens dag. 

Frisk ananas- og peanutdressing


Sidste uges udgave var en frisk creme fraiche dressing med krydderurter og hvidløg - denne uge en mere sødlig og krydret variant. 

Dressingen er en god følgesvend til kålsalater, navnlig spidskål og hvidkål, men tåler ligeledes iceberg og sågar kinakål - den stakkels afviste kålsort. Jeg tror den udgik af det brede repertoire i slutningen af 80'erne, og har i hver fald hos mig endnu ikke fået en renaissance. Den skal dog med her, for den sprøde og søde kålsmag vil gå godt i spænd med dressingen. 
Du behøver ikke et kæmpe udbud af tilbehør i salatskålen, idet dressingen rent faktisk både leverer frisk frugt og nødder i forvejen. Insisterer du, er det frisk kokosnød i store, klodsede stykker, der skal til for at fuldende salaten.

Dressingen kan suppleres med frisk hakket chili, fint revet ingefær og revet limeskal, hvis man har lyst til at give smagsnuancerne et ekstra spark smag. 

Ingredienser:
400 g frisk ananas
75 g peanutbutter
120 g kokosmælk (blandet, så du får såvel creme som væske)
1 appelsin, saften
1 tsk. rød karrypasta
2 tsk. sojasauce
1-2 tsk. rørsukker eller palmesukker
Evt. 1 tsk. limesaft

Fremgangsmåde:

  • Kom alt op i en food processor (eller skål, hvis du bruger stavblender) og blend alt godt sammen.
  • Smag til - den skal være krydret, sød og en anelse syrlig på én gang. Er det en meget moden ananas, kan du helt undlade sukker. 
  • Dressingen skiller ikke men forbliver forholdsvis tyk og cremet.

Mindst holdbar i 4 dage - måske ugen ud. 

Note:
Af uransaglige årsager kom en kommentar fra Malou - Klidmoster ikke frem i kommentarfeltet, men hendes forslag om at bruge dressingen til vietnamesiske forårsruller er bestemt også et godt tip!

søndag den 21. april 2013

- og så er vi færdige med den dag..


Søndag aften er det mest oplagte tidspunkt at lægge planer i. 

Mandag er jævnt tilfredsstillende, fordi man dagen igennem er så artigt opfyldt af at gøre alt det man har planlagt

Tirsdag...er bare tirsdag.

Onsdag er den mest geniale dag at opfinde dressinger i.

Torsdag er sådan en dag, hvor man er meget optaget af at tænke på kage. Og spise kage - måske fordi man på dette tidspunkt er blevet lettere løssluppen på så meget. Planlægning blandt andet.




Fredag er Fredagsritualets dag - og det er verdens bedste ritual. Ville slet ikke fungere en tirsdag.

Lørdag er den langsomme nydelses dag



...og så... så kom søndag igen.

Nogen gange ville jeg hellere have to lørdage i træk.

onsdag den 17. april 2013

Ugens dressing: pitabrødets forårskåde frelse

Ugens dressing...det er da vist nyt? Og ja, det er nyt. Konceptet altså. 

Én gang om ugen er det nemlig

- sådan nogenlunde og omtrent - 

tid til at blande en dressing, som så holder ugen ud

- igen sådan nogenlunde og omtrent. 

Man kan også bare købe en dressing i forretningerne. 

Men jeg vil gerne selv. Kan selv. Det vil du måske også.

Derfor denne lille, nye ting på bloggen. 





Denne uge får du en klassisk creme fraiche-dressing, som klæder såvel pitabrød, falafler, kold pastasalat, rejer, avocado og æg....og garanteret også en masse andet, jeg ikke kan komme på i skrivende stund. 
Opskriften er temmelig børnevenlig, hvis ikke barnagtig, men det kan vi alle have alvorligt brug for i ny og næ. 

Ingredienser:
2 dl. creme fraiche 18%
2 dl. A38
2 dl. fint hakket purløg/estragon/persille*
2 fed hvidløg, fint hakket
2 tsk. ketchup
salt og groft kværnet peber efter smag
Evt. et skvæt citronsaft 

Fremgangsmåde:
Pluk og vask krydderurterne godt, grundigt og grundigt igen. Tør dem forsigtigt af.
Hak krydderurterne fint, kom dem op i en skål, og tilsæt de andre ingredienser.
Smages til med salt og peber.

Holdbarhed: ca. 1 uge på køl

* Har du en køkkenhave, og ovenstående krydderurter residerer heri, kan du højst sandsynligt vandre ud og nippe af disse ingredienser til dressingen. Det kunne jeg, hvorved indlæggets overskrift måske nu giver mere mening for dig..

En tilføjende bemærkning: 
Har du stadig dressing tilbage ved ugens slutning, kan resten kommes i: en dej til et madbrød, en æggeblanding til en tærte, en pandekagedej, som en del af væsken i en madmuffin - blandt andet.

søndag den 14. april 2013

Hvis tallerkener kunne tælle..

Man taler så tit om, at huse kan fortælle historier. Hvad disse mure dog kunne berette, hvis bare de kunne tale, siger man tit og ofte. Det kan de altså ikke. Til gengæld er der så mange andre vidnesbyrd fasttømret i vores huse som kan bidrage med en forståelse for, hvad der er sket derinde. 

Det er lidt sværere at indfange historiens vingesus, når talen falder på en tallerken, et glas, en bestemt kniv eller et skåret fad. Rengjort i hvert fald.. 


Af samme årsag har jeg over et halvt års tid taget et billede af et bestemt fad, som har været inde på bordet fra tid til anden. Historien startede den dag, hvor jeg købte fadet i en genbrugs til færre end få penge og frem til i dag, hvor vi nu har haft fornøjelsen af det utallige gange.


Eftermiddagsmad med hjemmebagte kiks



..ditto her..





Tiltrængt vitaminbombe i form af broccoli, abrikoser, rødløg og friske jordskokker



Surdejsboller med tørret frugt



Alt-i-ovnen-aftensmad: kulmule med løvstikkepesto og squash samt ovnbagte kartofler
Ostegratinerede vegetardeller, grønkålssalsa og nybagte boller

Én burde knipse et billede med (mere) mad fra dette fad i fremtiden - så kan det også få lov til at tale lidt med...

onsdag den 10. april 2013

Jeg har endnu ikke knækket koden

Øh..undskyld. Hej du der. Fortæl mig lige...hvordan er det man gør?



Hvordan er det man finder den hemmelige vej gennem klædeskabet og ud på den side af verden, hvor man har




Tid. Tid.

Der er ting man gør, fordi man skal. Det er logisk nok. Det er skam også praktisk nok. Helt bestemt. Det tager bare tid. 

Så er der de mere lystbetonede dele af verdenshistorien. Dem man af rationelle årsager ikke må prioritere så meget tid til. Der er bare det, at disse ting ikke bare tager tid....de giver også energi. 




Påtrængende paradoks.

Hvad søren gør man, hvis der er for mange ting man gerne vil, og som man er klog nok til at vide også giver energi - men tiden er der ikke ??? Hvem har knækket koden? Og hvordan er det lige man gør?

Er det klædeskabsteorien vi skal have fat i??

Bagbeklædningen på skabene her i huset sidder bare så pokkers fast..

Man er sådan lettere desperat.

søndag den 7. april 2013

Alt-i-en pastaret fra Urtekram


Som skrevet tidligere, har jeg testet et par opskrifter for Urtekram - og nu er turen kommet til Kylling og fuldkornspasta i én gryde (klik på linket for at komme til opskriften)

Den umiddelbare idé med sund og hurtig mad fænger, og det tog vitterlig ikke lang tid at sætte alt over at snurre...i én gryde. Hatten skal af for et koncept der tager højde for mængden af opvask i forhold til miljø og velkendt dovenskab efter maden. Man må, som den øvrige del af den jævne pøbel jo erkende, at den ivrige hushjælp med stivet kappe er alarmerende fraværende i disse tider.
I opskriften er angivet, at man selv kan "peppe" smagen op med forskellige smagsgivere - og det kan jeg kun anbefale. Smagen i grundopskriften er nemlig så neutral, at man nemt kommer til at mangle en dybde og grundlæggende tilfredsstillelse, som ellers gerne skulle indfinde sig i en "alt i én gryde". Krydderier kan gøre det - men et par humpler god chorizopølse som koges med fra starten ville altså gøre ét og andet her...

Hvis du ikke har været inde på Urtekrams hjemmeside Livet er meget mere (klik blot på Kylling og fuldkornspasta ovenfor, så kommer du til det) kan jeg i øvrigt anbefale dig at klikke ind forbi, hvis du er interesseret i at finde nogle opskrifter på mad, der efterlader såvel mave som resten af kroppen glad og tilfreds. 

Billedet er vinterligt - og det er lige hvad det har været i alt for lang tid. Vinter, kulde, vinter og kulde. Selv min citrontimian ser ud til at være gået ud! 

I sortering af nogle billeder fandt jeg nedenstående billede. Taget af mine svigerforældre en skøn sommerdag i Italien, hvor nogle lykkelige blommer var på vej til at blive endnu mere lykkelige - og nok også de, der spiste dem!!




Sådan et billede må fungere som en slags modgift til kulden..


tirsdag den 2. april 2013

Den perfekte vandbakkelse

Den perfekte vandbakkelse

Når talen falder på vandbakkelser, skorter det ikke på farverige fortællinger om dette bagværks mystiske måde at te sig på. Det forholder sig da også således, at temmelig mange har udviklet en væmmelig frygt for at lave vandbakkelser, fordi de er skrækslagne for at hele herligheden falder sammen om ørerne på dem. 


Vanbakkelser hæver også umådeligt meget - der er i sandhed tale om et stykke bagværk med volumen og fremdrift gemt i sit indre, og for de der ikke har så farligt meget at foretage sig, kan det anbefales at trække den plysbetrukne fodskammel hen foran ovnlågen og betragte slagets gang. Der sker ikke så lidt. 
Man har sågar hørt om en kagemand, så driftig og frembusende i  sin adfærd, at den så sig i stand til selv at kravle ud af ovnens hede indre imens den skrækslagne husmoder paralyseret og skrækslagent stod naglet til stedet og dermed endte sine dage, omfavnet af en hed (kage)mand. 


Bekymringerne kan vi godt verfe af bagepladen, men sandt er det dog, at man skal holde sig til nogle gode nøglesætninger ved bagning af vandbakkelser:

  • Der skal være god karma i ovnen for at undgå, at dette sarte stykke bagværk ikke falder sammen. En gammel ovn med låge, der sender kold luft ind er bandlyst. Ægteskabelige ufredsord, der kan få ovnen til at ryste, er ligeledes ilde set. 
  • Man skal kende størrelsen på sine æg.
  • Man skal også kende sit minutur.
  • Og man skal i grunden også kende til mådehold. 
Nu til bagningen - opskriften rækker til en kagemand, der nok ved hvordan man skal brede sig på to bageplader:

Ingredienser:
6 dl. vand
260 g saltet smør
300 g hvedemel
8 æg str. "mellem/stor"

Fremgangsmåde:

  • Tænd for ovnen på 200 grader - ikke vamluft.
  • Kom smør og vand i en rummelig gryde, kog op.
  • Når det koger, skrues der en anelse ned for varmen (men hold gryden på pladen) hvorefter melet tilsættes på én gang. Så pisker du ellers eftertrykkeligt med et godt piskeris, indtil dejen har besluttet sig for at blive blank, sammenhængende og slippe grydens kanter - dvs. at den vil samle sig om piskeriset.  
  • Gryden tages af varmen og afkøles - evt. i vandbad, hvis du har travlt. 
  • Når dejen er let afkølet (alt for varm dej vil få æggene til at skille) pisker du æggene i ET AD GANGEN.  Brug elpisker, og pisk knap et minuts tid ad gangen, før næste æg tilsættes. Når jeg understreger "ét æg ad gangen" handler det om, at du måske ikke skal bruge samtlige 8 æg. Er dine æg en anelse større, kan 7 måske være nok. Dejen er færdig, når den er blank, blød og føjelig - men ikke våd og løssluppen. Det er her, at det med mådehold kommer ind i billedet..
  • Kom dejen op i en sprøjtepose, evt. med tylle, og sprøjt dejen ud på bageplader i den form, du ønsker. Husk at dejen hæver, så du skal lave tingene med god afstand, og hvis du laver en kagemand (eller kone) skal du lave den "løst" så den selv kan fylde hullerne ud undervejs i bagningen. 
  • Kom den ene plade i den forvarmede ovn, i midten, og lad vandbakkelserne bage mellem 20-25 minutter. Du må ikke åbne for ovnlågen de første 20 minutter - så er du selv ude om resultatet! Når vandbakkelserne er færdige, er farven smukt gylden og mønstrene i dejen er klart aftegnet. 
  • Bag næste plade på samme måde - altså kun én plade ad gangen. 

Så er der vist kun tilbage at sige, at der også er noget der hedder Marieboller og Walesstænger...Og det er vi også nød til at komme ind på. En anden dag.