tirsdag den 25. november 2014

Henrivende appelsinsuppe

Vi har kastet om os med gode stunder hele den forgangne weekend. 


Der var det stemningsfulde fakkeloptog i min hjemby Lihme ved Vestsalling fredag aften og efterfølgende hygge hos min mor til hen på lørdagen. 

Søndag nåede vi lige at kæmme håret inden turen gik videre til min svigermors fødselsdag. Også her var der stemning og glade mennesker strøet rundt om i huset med lind hånd, og som det oftest sker, evnede den gode mad at samle os alle - for en stund, i hvert fald. 

Desserten har jeg fået lov til at dele med jer, for jeg kan kun forestille mig, at den kun kan blive endnu mere aktuel, efterhånden som appelsinerne modnes og dumper ned i vores indkøbsnet. 

Appelsinsuppe med vanille

Den er forfriskende i sin smag og lokker med et absolut fravær af kanel, smør, marcipan, kirsebærsovs og mandelsplitter.... 

Vi fik den serveret rygende varm med kold vanilleis oveni, og kontrasten var sublim. Den kan dog helt sikkert også spises ishamrende kold en varm sommerdag!

Beregn ca. 2½ dl. suppe pr snude og 2 kugler god vanilleis pr. samme snude

1 l. friskt presset appelsinsaft
100 g flormelis
½ stang vanille
Maizena til jævning

Fremgangsmåde:

  • Saft og flormelis piskes sammen i en gryde, og vanillestangen kommes heri. Suppen bringes til kogepunktet, og jævnes til maizena. Konsistensen er en individuel smagssag; jeg kan godt lide, at den er ganske tynd.
  • Inden serveringen tages vanillestangen op (tør den af og kom den i et glas med sukker, som senere kan blendes til hjemmelavet vanillesukker), og suppen anrettes portionsvis. 

Man kunne være fristet af at servere en lille, sprød mandelkage til, eller noget andet, som kunne give lidt knas. Ærlig talt, så lad bare være og gem krudtet til en anden dessert! Måske er det i virkeligheden for få gange her i verden, at man evner at nyde to så simple komponenter uden videre dikkedarer!

onsdag den 19. november 2014

Julekortet 2014 - eller historien om et begreb med bekymrende historik!

Vi er endnu ikke i december - og alligevel er der endnu en historie med noget, der handler om jul. 
I grunden kunne det lige så vel handle om (ønsket om) rettidig planlægning...og slatten rygrad. 

Ser du, jeg har i ganske mange år selv tegnet julekort. Én tegning for hver jul, som så er blevet printet i det antal eksemplarer, der har været behov for. Så langt så godt! 

Tegningerne har været udformet efter humør og lyst, men har altid krævet længere tid end planlagt. Det er vist før blevet kommenteret, men jeg må altså melde mig under fanerne af den type mennesker, der døjer med kronisk tidsoptimisme. 

Hvert år har julekortet været lige på trapperne....hele december. Hvorfor søren de så først er blevet sendt den 23.12 (eller, tør jeg sige det, senere endnu) er mig en uforklarlig gåde. 

Nedenfor ser du skitserne til det kort, der skal ende med at være farvelagt og klart til (omkring) den 1.12. I år. 

Det gode er, at jeg i skrivende stund er meget længere end de tidligere år, hvilket nedenstående noter fra min julemappe vidner om:







Skitsen er rettet på computeren og nu skal den blot printes og farvelægges...blot.. sagde jeg lige...

Det gode er, at julen heldigvis har tænkt sig at komme, julekort eller ej. 

Det ville nu bare være tilfredsstillende med lidt rygrad. Bare i år. 

torsdag den 13. november 2014

Grove vafler med iskold banan-solbær- og dadelcreme

Grove vafler med havregrød

Særdeles mundret overskrift på dette indlæg...

Nå, sådan måtte livet være her torsdag aften, hvor det i grunden har været aften hele dagen. Mørkt, vådt og fælt derude, og så kunne man vel nok trænge til noget, der var lidt opmuntrende og knap så traurigt. 

Disse vafler skaber stabil optursfornemmelse. Jeg har bagt dem i nogle år efterhånden, og det er og bliver min favorit eftermiddagsmad. Havregryn er der masser af - hvedemel knap så meget. Raffineret sukker finder ikke noget af her, men masser af sødme er der alligevel fra såvel frisk som tørret frugt. 

Jeg blender frugterne sammen i sidste øjeblik og serverer det iskoldt hertil. Rester kan fryses ned til hjemmelavede is.

Vafler
Ca. 6 stk. 
4 dl. kold, fast havregrød
2 æg
1 mælk
1 3/4 dl. hvedemel
1 knivspids salt
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillepulver
60 g smeltet smør

Frugtpuré:
Her er vi er på sådan cirka-angivelser; smag dig frem!
200 g frosne bananer
150 g frosne solbær
80 g tørrede dadler

Fremgangsmåde, vafler:
  • Rør æggene ud i den kolde grød
  • Tilsæt mel, der er blandet med bagepulver, salt og vanillepulver
  • Rør til sidst mælk og det smeltede smør i dejen
  • Bages i vaffeljern til de er sprøde
  • Spises så hurtigt som muligt efter endt bagning!
Fremgangsmåde, frugtpuré:
  • Blend alt sammen. Smag til og juster med de enkelte komponenter, til sødme og syrlighed spiller fint sammen


Note: Såvel dej som færdigtbagte vafler kan fryses. 

søndag den 9. november 2014

Gemt, men ikke glemt

Der er ting her i verden, som ikke lige står til at blive glemt. Ting, som har gjort så grundigt indtryk, at de efterlader forankrede spor i én. Af samme årsag fordufter sådanne spor ikke sådan lige, bare fordi de er ude af syne eller rækkevidde. 




Den imponerende julekage på de 2,5 kg er et glimrende eksempel herpå.

Jeg bagte den ikke sidste jul, men ellers har den sin faste plads på repertoiret år for år. Måske er overspringsåret den primære årsag til, at det allerede nu begynder at rykke i mig efter at finde angosturabitter, et arsenal tørrede frugter, cognac, marcipan, rom og andet godt frem, så cirkuset kan begynde, og kagen kan nå at modne til den 24.12, hvor den skæres for sidst på aftenen. 




I virkeligheden smager den ikke bedst lige netop dén aften, hvor der er hård konkurrence fra alt muligt andet godt. 




Det gør den til gengæld nogle dage senere, når julen for alvor har foldet sig ud, roen har indfundet sig, og man pludselig finder sig selv på sofaen med en knitrende ny bog, et glas god rom - og så en humpel af denne kage. 

Tror lige, at jeg skynder mig at bestille en snestorm til anledningen..



søndag den 2. november 2014

Syltede grønne tomater med stjerneanis og ingefær

Syltede grønne tomater med stjerneanis og ingefær

Størstedelen af de danske haveejere har for længst rykket samtlige tomatplanter op af mulden på ordentlig og reglementeret vis. Efternølerne; de grønne tomater, der aldrig nåede til skelsår og alder, er sandsynligvis også formøblet hos disse haveejere. Spist som stegte, grønne tomater, eller spærret inde bag glas og patentlåg med nydeligt manillamærke og sirlig skrift. 

Jeg har ikke nænnet at være brutal overfor vores tomatplanter før nu. Stærke, flotte planter med virkelig flot - omend noget sen - vækst, har været for fristende at rykke op.
Alligevel skete det midt på ugen. Tomaterne var endelig begyndt at se lidt misfornøjede ud, og en ubændig lyst til at smide dem i en gryde indendøre, var det afgørende incitament.

Ovenstående billede viser resultatet, og lige herunder finder du opskriften:

Ingredienser:
525 g grønne tomater
1 stor spsk. salt 
60 g usvovlede abrikoser, groft skårne
2 dl. hvidvinseddike
175 g rørsukker
30 g frisk ingefær, skrællet vægt, fint hakket
2 stjerneanis, hele

Fremgangsmåde:

  • Skær tomaterne i 0,5 cm. tykke skiver og læg dem i et dørslag.
  • Drys med saltet og lad tomtaerne trække 1 time.
  • Skyl godt og lad tomaterne dryppe godt af herefter. 
  • Kom tomater og samtlige andre ingredienser op i en gryde, og lad det  koge op. 
  • Lad det hele koge forsigtigt ca. 20 minutter under låg, indtil smagen har fordelt sig og abrikoserne er kogt næsten helt ud. 
  • Smag til. 
  • Kom tomaterne på skoldede, rengjorte glas og luk godt til med det samme. 
Spises til faste oste og mørke spegepølser med stamtavle, karakter og korpus. 

Note: jeg vælger at salte tomaterne, fordi de ofte er for bitre for min smag på dette tidspunkt af året. Er du helt pjattet med den slags, kan du naturligvis springe det første punkt over.



søndag den 26. oktober 2014

Grov tærte med rødbeder, porre og feta

Grov tærte med rødbeder, porre og feta


Jeg hev de sidste rødbeder op af jorden her til formiddag. Der var ikke mange, for de havde stået forkert og manglet både lys, jord, kærlighed og garanteret også en hel masse andre vækstfremmende faktorer. Men de var der, og der var lige netop nok til denne tærte, som jeg på det varmeste kan anbefale dig at gå igang med. 

Smagen er sød, dyb, krydret og kalder på en frisk og sprød salat ved siden, eksempelvis en blanding af masser af rucola, appelsin og rå jordskokker.

Tærtebunden er grov og befriende ikke-fed, og bærer derfor fyldet med anstand. Man slipper med andre ord for at gå til af trommesyge, kvababbelser og andre besværligheder efter endt spisning.

Til én stor tærtebund:
150 g hvedemel
150 g finvalsede havregryn
0,75 dl. olivenolie
1,5 dl. vand
1,5 tsk. sat

Fyldet:
500 g rødbede, skrællet vægt, groft revet
1 stor porre
2 spsk. koldpresset rapsolie
1 strøgen spsk. madras karry
1 dl. fløde 38%
2 spsk. balsamicoeddike
1 spsk. kapers, groft hakket 
1 tsk. salt
50 g blød og cremet feta, brækket i små stykker
1 æg

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 220 grader.
  • Start med at samle tærtedejen: kom alt i en skål og bland godt og hurtigt sammen med fingrene eller en food processor. 
  • Smør en tærteform og tryk dejen ud i et jævnt lag. Prik dejen med en gaffel og forbag den i 15 minutter. Skru herefter ovnen ned på 180 og sæt tærten til side.
  • Imens tærtedejen er i ovnen, fortsætter du med fyldet: Skræl rødbederne og riv dem groft. Rens porren og skær den i tynde skiver - brug lige dele grønt og hvidt. 
  • Kom olien på en varm pande og drys karry på. Lad karry og olie riste sagte et øjeblik, men kom rødbeder og porre på panden, inden olien begynder at ryge. Vend godt rundt, så alt bliver blandet, og tilsæt så de resterende ingredienser (minus feta og æg) til fyldet. Sauter under stadig omrøring i knap 5 minutter. Kom fetaen i blandingen og rør atter rundt. Tag blandingen fra varmen og lad den køle af et par minutter.
  • Tilsæt ægget og rør godt sammen. 
  • Bred fyldet ud over den forbagte tærtebund, og bag tærten ca. 25 minutter.  
  • Spises let afkølet med kørvel og mere feta på toppen. Alternativt iskold creme fraiche. Eller... kamfræs', som man siger det her på disse kanter! 


Note: der skal kun 1 æg i tærten, og det tjener udelukkende som konsistens-korset. Æggestand og tilberedte rødbeder er simpelthen et dårligt match, som man ikke vil byde sine smagsløg. Så må man lave en reel porretærte, hvis man simpelthen vil kaste æg efter en tærte...

tirsdag den 21. oktober 2014

Prægtige fasaner!


Klokken halv seks søndag aften blev vi de lykkelige ejere af 3 fasankokke. 

Døde, forstås. 




Lige midt i frembringelsen af en græskarsuppe med dukkah, som Køkkenhjælperen hjalp med at frembringe. Græskarsuppe, fordi vi også ligger under for landeplagen med at snitte græskarlygter...

Fasanerne kom op at hænge i den kølige garage natten over, og næste formiddag tog jeg den første ned for at plukke fjerene af og rense den. Det gik ikke værre eller bedre, end at jeg øjeblikkeligt stod med en god luns fjer og skind, hvorved processen ændrede karakter til flåning af fasankok. 

Vild jubel over at stå ude i høj sol og blæst med noget så fjernt fra et kølemontreprodukt hermetisk indpakket i plastic! 




De næste to fik samme tur senere samme aften, og i fryseren ligger nu tre fasaner og en lille pose med indmad. Jeg svælger i tanker som "fasan møder karl johan og røget spæk", "fasancreme med kastanjer" eller "lille simreret med fasan, brombær og fløde"........ 
Sikkert er det, at jeg ikke kan vente med at tilberede dem, gerne en stormende, kold og bidende vinteraften, hvor man føler en naturlig trang til at rykke sammen om gryderne og tallerkenerne. 

Snevejr og bidende frost kan godt komme an!