søndag den 20. april 2014

Sukkersaltet kylling med citron, rosmarin og basilikum


Dette er opskriften, jeg falder tilbage på gang på gang. Det er vejledningen på, hvordan man får en saftig, mør og velsmagende kylling, som man ikke kan andet end nyde fra første til sidste bid. 

Siden økologiske kyllinger koster pænt meget, er det virkelig er en sjælden spise hos os. Til gengæld nyder vi det så også i fulde drag, når den endelig havner på vores bord. Sådan lidt som i gamle dage, hvor en kylling var søndagsspise.


Ingredienser:
1 stk. kylling

Marinade (grov):
2 damehåndfulde frisk basilikum
2 store stængler rosmarin
2 spsk. uraffineret havsalt
2 spsk. rørsukker
1 citron med skal og kød

Fremgangsmåde:
  • Start et lille døgns tid inden kyllingen skal tilberedes:
  • Blend ingredienserne til marinaden sammen.
  • Gnid det grundigt ind i kyllingen, og lad den trække med dette et lille døgn på køl.
  • 1½ time inden spisetid tændes ovenen på 165 grader. Kyllingen lægges på en rist med bryststykket nedad, sættes ind i ovnen med en drypbakke herunder. (Du skal ikke skylle marinaden af) I drypbakken hælder du den marinade, der ikke kunne sidde på kyllingen samt kød/marinade-saften, der ligger og rumsterer i bunden af skålen.
  • Når der er gået 1 time, vender du kyllingen om, så bryststykket vender op og dermed får farve. Tjek temperaturen; er kyllingen allerede gennemstegt på dette tidspunkt (hvilket afhænger af ovn og størrelse på kyllingen), tænder du blot for ovnens grill og lader skindet blive sprødt - dette tager blot et par minutter.
  • Tag kyllingen ud og lad den trække, mens du laver skysaucen:
Skysauce:
Siet lage fra drypbakken
fløde
tør hvidvin
sort peber
evt. salt
fint hakket frisk rosmarin
jævning; lys roux, marizena, smørbolle - eller hvad du foretrækker at jævne med

Fremgangsmåde:
  • Kom ingredienserne (bortset fra jævning) op i en kasserolle og lad det koge op. Smag til og jævn saucen, hvis du da ikke foretrækker at koge den ind til rette konsistens. I så fald skal du dække kyllingen til imens. 

Saucen kalder på kartofler! 

Du kan også vælge at gå i en anden retning: 

I stedet for at servere sovs og kartofler til kyllingen, kan du bruge den (let afkølede) siede sky fra drypbakken som marinade i en bulgur- eller rissalat. Dette holder jeg næsten mere af selv - især når vi spiser det om sommeren: 

Ingredienser:
nænsomt kogt bulgur eller ris
siet sky
fine tern af agurk
fint hakket frisk basilikum - og evt. fint hakket frisk mynte
små tern usvovlede abrikoser
Ristede, smuttede mandler

Server dette til  kyllingen - du kan sagtens blande kolde stykker kylling i denne salat og medbringe den på en picnic!

torsdag den 17. april 2014

Marmorkage de luxe


Aftenfreden er så småt ved at sænke sig over det lille hjem. Skyggerne er ikke længere lange; i stedet er tusmørket blidt ved at udviske konturene udenfor i den våde have. 

Dette har været den første fridag for samtlige medlemmer af husstanden. En tiltrængt fridag med tur til skovbørnehaven medbringende rygsæk fyldt med proviant (mens Morten dog sad tilbage og arbejdede med noget fra sit arbejde, der ikke kunne udskydes - helt fri holder dermed ikke helt!) . Vi andre nød dog den mildest talt friske brise, fri leg, selvopfunden forhindringsbane, besøg i Egeskoven; verdens bedste klatrested, et smut forbi vandet... i virkeligheden var det en tur, hvor jeg blot skulle sige ja!, hver gang der blev spurgt om noget. Det var ikke så svært. Kun svært befriende. 

Tilbage ad snirklede, små mikroskopiske veje, mens ungerne sov på bagsædet. 

Tilbage i køkkenet, hvor to fortinnede forme ventede på os. Jeg havde (på et tidspunkt, hvor almen travlhed udelukkede alle andre svar end nej), lovet køkkenhjælperen at vi skulle prøve at bage sandkage på en dag, hvor man kun kunne svare ja

Hans første kage, hvor jeg blot stod på sidelinjen og hjalp med at læse opskriften. Resten klarede han selv. Helt selv. 

Marmorkage
Marmorkage er så klassisk en pund-til pund kage, at det gør helt ondt. Sådan en kage, jeg aldrig bager - men som er sjov, fordi den kan puttes i en form med mønstre, krummelurer og alt sådan noget. Så er der jo også det med de to farver, der skal blandes - med mere eller mindre held. 

Det, der opgraderede kagen, var tilføjelserne: I den hvide dej tilsatte vi revet skal af 1 appelsin samt ½ dl. Grand Marnier. 
I kakaodelen skruede vi op for smagen ved at tilsætte fint hakket mørk chokolade. 
Det hjalp gevaldigt på smagsoplevelsen!


Ude i skuret er spinat, radise og rucola priklet om, og flere potter med lovende indhold er netop sat til forspiring. For første gang er det med forspiring totalt hot her på matriklen; jeg giiiider ikke flere åndede (almindelige, ikke dræber-) snegle og andet kryb, der for diversiteten og alt muligt andet gerne må befinde sig i haven, men som ikke evner at holde sig på måtten hvad angår køkkenhavens sarte, spæde spirer. Nu kan de få lov til at gnave på en Bellis, mens alle mine grøntsager vokser sig store og stærke indendøre! 

I stuen er chili og basilikum godt på vej - og..og...og... når jeg klapper computeren ned om lidt, skal jeg til at kigge på arbejdstegningen til hønsehuset. NU sker der endeligt noget!!! 


Må hellere stå op med de kommende høns i morgen for at nå det hele...

tirsdag den 15. april 2014

Ny opskrift på rugbrød

Godt rugbrød!


I dag får du ikke nogle skarpe argumenter, nogle fabulerende beretninger om rugbrødets liv og levned og heller ingen historie. I dag får du simpelthen bare opskriften på de mest geniale form for mæthedsregulerede fødevare, jeg overhovedet kan komme i tanke om. En ny opskrift på noget jævnt godt. Noget, man bare ikke bliver træt af!

1. dag
2,5 dl. vand
200 g rugmel
100 g rugsurdej

  • Bland de tre ingredienser sammen i en rummelig skål og lad den stå tildækket på køkkenbordet til næste dag.
2. dag
4 dl. mørkt øl
1 stor spsk. salt
150 g frø efter egne smagsløg; solsikke, hørfrø, græskarkerner, etc.
130 g skårne rugkerner (eller knækede, hvis de er lettere at skaffe.)
100 g hvedemel
140 g rugmel
  • Kom samtlige 2. dags-ingredienser op i skålen til dejen fra 1. dag og rør godt sammen.
  • Tag en portion surdej fra til næste bagning
  • Kom dejen op i en rummelig form, enten smurt med smør (det gør jeg, og nej; brødet bliver ikke klistret) eller foret med bagepapir.
  • Lad dejen hæve et par timer, eller til den har løftet sig et stykke op mod kanten. Hvis du bruger et ildfast fad, kan du se hvordan processen udvikler sig efterhånden som timerne går.
  • Sæt formen ind i en kold ovn, tænd og skru op på 185 grader. Bag rugbrødet 1 time fra ovnen bliver tændt.
  • Tages ud, afkøler et kvarters tid og vendes så ud på en rist. 
  • Når rugbrødet er næsten koldt, pakkes det ind i et viskestykke til næste dag. Jeg holder af at opbevare rugbrødet på denne måde, men man kan også ty til plasticposer, når brødet er helt koldt.


Note: Holder du af rugbrød med lidt mere smag, kan du prøve at tilsætte hele fennikelfrø og tørret brændenælde. Dette giver en mere kompleks og nuanceret smagsoplevelse, der er særlig godt til fede spegepølser og tørre, modnede oste.

Endnu en note: surdej opbevares på køl imellem rugbrødsbagningen. Strø et tyndt lag salt på toppen af dejen, inden du skruer låget på - det hæmmer uønsket bakterievækst. 
En surdej kan sagtens holde sig 1 måned på køl uden at blive brugt!

tirsdag den 8. april 2014

Der skal ikke så meget til

Hvor mange ting gør man i løbet af bare én dag? 

Kan man overhovedet tælle, hvor meget man gør i løbet af en bare én dag? 



Svaret er diffust, fordi spørgsmålet også er! 

Det, jeg i grunden gerne vil frem til, handler om evnen til at tage bare en lille smule af dagen ind i sjælen. Det, der ligger lige for. 

Du får her en række billeder, som udelukkende er blevet taget, fordi jeg netop blev en lille smule glad, da jeg så på det. Ikke store, meningsfyldte billeder med symbolik til øjet svømmer, men hverdagsglimt der måske også kunne gøre dig lidt glad.

Her goes...


Der var den dag, hvor jeg knækkede en valnød på en særlig heldig måde..


Den dag for ganske nylig, hvor mine børn og jeg havde været så geniale at medbringe en kurv (og ikke en grim plasticpose) på vores anemonejagt. (Man skulle holde lidt på sig selv for ikke også at medbringe en rød kyse og begynde at svinge kækt med kurven og spejde efter en ulv....)


Den dag, hvor jeg havde været på togt til Aarhus og havde fundet lige præcis de varer, jeg kunne ønske mig. De tre hvide pakker er forskellige oste, som min søn og jeg havde smagt os frem til ved ostehandleren. Gaven var til den lille fødselar fra storebroderen - som insisterede på at bære gaven i sin rygsæk turen igennem. 


Den dag, hvor jeg tegnede nogle tegninger, jeg bare i bund og grund godt kunne lide..




- og da jeg åbnede øjnene for, hvor smuk min aftente i grunden er. 

Glasset med hvidtjørn er snart tomt.

Det er godt, at den snart blomstrer igen...

søndag den 6. april 2014

En søndagshilsen



Fra en mor, hvis datter formastede sig til at blive 3 dejlige år denne weekend. 

En søndagshilsen fra én, hvis uge fik ben at gå på, fordi det nu én gang er det uger gør fra tid til anden, når det omfangsrige indhold burde være fordelt ud over 3 uger...

Hvis vi skærer brutalt ind til benet, kan vi nøjes med at kigge lidt på de aktiviteter, der har haft én eller anden indflydelse på det, der kom på bordet her i weekenden. Ikke nogle opskrifter - blot inspirerende tankestreger. Jeg har nemlig rullet dej. 

Rullet, banket, trykket og rullet.

Banket, sat dejen i stuearrest i køleskabet, rullet, banket og så fremdeles. Fundet den tålmodighed frem, der kom som en sidegevinst i det øjeblik man gik fra at være person til at blive mor..

Været nysgerrig og spændt, fordi det normalt ikke er netop denne type mad, jeg kaster mig over så ofte. 

Vi taler om sprøde, smørbagte croissanter i miniformat til et brunchbord. Med lun chokoladesauce til at duppe sin croissant i.



Da overarmene ikke kunne rulle mere, og jeg var nået forbi de magiske 27 lag, gik næste projekt igang:



Små glas med havtorn-abrikoscreme, 10% græsk yoghurt samt knasende mysli med boghvede og peanutbutter

Denne kombination var alarmerende god, og hvis du tilfældigvis skulle stå med disse ingredienser i dit køkken, må du fluks gå i gang med at genskabe denne kombination. 

Der stod også andre ting  på bordet - men de var vist så klassiske, at det ikke virker dragende nok at skrive om..



Den lille fødselar kunne lide det hele - men måske mest af alt - følelsen af at blive fejret behørigt. 

Med udspilet maveskind, et køleskab fyldt med herlige ikke-krævende rester og udsigten til en uge fritaget fra hasarderet kørsel i overhalingsbanen.....vi byder den velkommen!

Note
En hilsen til dig, Anna - og i andre, der måtte være interesserede i at genskabe cremen med 
havtorn og abrikos! Det kan kun blive en anvisning, for jeg gik i køkkenet uden notesblok eller vægt :)

1) Jeg lod havtornene tø op i en gryde blandet med en god mængde sukker. 
2) Da bærrene var tøet op og en del af sukkeret opløst, tændte jeg for gryden og gav indholdet et opkog, til bærrene bristede. Kogetid knap 5 minutter. (Havtorn kan godt lugte lidt henad kærnemælk, når de koger - bare så man ikke bliver bekymret!)
3) Stavblenderen kom i gryden og forvandlede havtornene til et kraftigt orange morads med en masse sorte kerner i. 
4) Alt blev hældt igennem en sigte og ned i en rummelig skål (indholdet i sigten blev kasseret).
5) En lys abrikosmarmelade blev blandet heri - ca. 1/4 abrikos ifht. havtorn. Smag til; måske er cremen for syrlig, og så må du tilsætte mere sukker.
6) Opløs ca. 1 blad husblas pr. 2 dl. creme. Du vil ikke have en stiv og skærefast creme, men en blød og føjelig udgave... (fremgangsmåde: læg det antal husblas du vil bruge i koldt vand et par minutter, indtil den er blød. Knug overskydende vand fra og rør det godt ud i havtorn/abrikoscremen, som skal være helt varm. Lad cremen stå til næste dag, før den anvendes).
Hmm....mon ikke at det var det?! Det skulle jeg noget så bestemt mene!

....Ellers er man velkommen til at skrive igen :)
Nina

mandag den 31. marts 2014

Små listige stykker svinekød


...der gemmer på god og kraftig løvstikkepesto.
Løvstikkepesto er vist kun i sæson, hvis man frosne depoter at tage af - og det har jeg. Til gengæld kan en klassisk basilikumpesto også gøre lykke, og dét er da muligt at opstøve. Ovenstående opskrift på løvstikke kan erstattes med basilikum, og så er der ikke flere undskyldninger!

Du skal bruge:
½-1 svinekotelet pr. snude
1 spsk. pesto pr. (samme) snude
salt, peber
olie og smør til stegning

Fremgangsmåde:
  • Flæk koteletterne og bank kødet godt på begge sider med en kødhammer.
  • Kom pesto på, luk sammen på midten og drys salt og peber på den lukkede kotelet.
  • Gentag processen for samtlige koteletter.
  • Smelt smør på en pande og tilsæt olie.
  • Steg koteletterne ved middelvarme; ca. 4 minutter på hver side, eller indtil kødet er gennemstegt.
Tilbehør:
  • Rødbedehummus med ristede mandler - laves kort sagt ved at tage gårsdagens bagte rødbede og blende den med ristede mandler, citronsaft, lidt kapers og et par fed hvidløg. Smag til med salt og mere citronsaft. 
  • Kartofler eller godt brød


torsdag den 27. marts 2014

Gulerodsmarmelade med appelsin og vanille

Gulerodsmarmelade med appelsin og vanille
I forgårs skrev jeg om inciterende dufte.

I dag skriver jeg om årsagen hertil, for det er nemlig i dag, du får opskriften på gulerodsmarmelade med appelsin og vanille.

En marmelade, der helt frivilligt lægger sig ovenpå det nybagte rugbrød og de bløde skiver brie...blandt andet..

Ingredienser:
3 appelsiner
1 kg. gulerødder
½ tsk. vanillepulver (eller en 1/4 stang, hvor kornene er skrabt ud, men hvor også stænglen koger med)
500 g sukker
3 tsk. rød melatin

Fremgangsmåde:
  • Vask appelsinerne og skær den yderste orange skal af frugterne. Hak skallen fint og kom dette op i en tykbundet gryde.
  • Pil den hvide, tykke skal af appelsinerne og kasser dette.
  • Hak appelsinkødet groft
  • Riv gulerødderne groft
  • Kom gulerødder, appelsinkød, vand og vanille op i en gryde (hvor appelsinskallerne allerede ligger og venter) og lad det småkoge i godt 20 minutter.
  • Tilsæt sukker og lad det koge yderligere 10-20 minutter, indtil marmeladen er transparent og mør. 
  • Mens marmeladen koger, skolder du såvel marmeladeglas som låg. Ryst dernæst glassene med spiritus; så er glassene klar til brug.
  • Holder du af en marmelade med styr på tingene, er det nu, du tilsætter melatin: Drys pulveret i under stadig omrøring, og lad det få et hurtigt opkog. 
  • Lav geléprøven: hæld en smule ud på en underkop, der har stået et øjeblik i køleskabet. Stivner marmeladen og danner "tunger", når man hælder med underkoppen, er den stivnet perfekt. Hvis ikke må du tilsætte mere melatin. Siden appelsinerne er angivet i stk. og ikke i vægt vil denne usikkerhed være tilstede. Sikke farligt vi lever livet!!
  • Hæld den færdige marmelade på glas og luk til med det samme, så marmeladen forsegles. Ved denne proces er det super vigtigt med god hygiejne. 
  • Jeg har, trods evigt svigtende matematisk sans og ditto dømmekraft, en uhyggelig sans for at lange ud efter et vilkårligt antal tomme sylteglas - og så fylde dem alle præcis til kanten. Har du ikke denne sans må du glæde dig over et halvt fuldt glas eller en tiloversbleven slant der kan spises i et ubevogtet øjeblik ovenpå en kiks og en skive god ost...


Armene har i øvrigt lidt svært ved at nå hen til tastaturet her til aften; nogen har nemlig fået sagosuppe til dessert. Temmelig meget sagosuppe. Med Stroh rom og citronskal....!  

Der er ikke mange, der ved hvordan man laver sagogryn. 

Men...