torsdag den 23. juli 2015

Hurtige, grove pandekager med brændenælde, løvstikke og rug



Nogle gange kan man stå med et akut behov for ekstra omsorg og sjælepleje. 
Et ønske om at gøre lidt godt for sig selv, fordi man simpelthen bare trænger til at at få rettet op på balancen. At lave noget, som ikke nødvendigvis er hverken (tids-) krævende eller kompliceret - men bare er simpelt og godt. 
Tilpas nede på jorden til at en torsdag aften kan være med på vognen. 
En lige lovlig-nu kammer det næsten over- frelst opskrift, tænker du måske? 
Muligvis...men så må næste opskrift her på bloggen bringe balancen tilbage på ret køl igen!

ca. 10 stk.

4 æg, delt i blommer og hvider
1 dl. rugmel
1/4 dl. hirsegryn
1/4 dl. sesamfrø
½ tsk. salt
0,5 dl. smeltet smør (smelt smørret på den pande, du vil stege i - så er den smurt på forhånd til første stegning)
2 dl. finthakket brændenælde og løvstikke

Fremgangsmåde:

  • Pisk æggehviderne stive, tilsæt de øvrige ingredienser, bortset fra urterne, og fold det hele godt, men forsigtigt sammen. Tilsæt urterne og bland atter.
  • Kom dejen på en pande i små klatter og steg dem ved middelvarme. Efter første omgang burde det ikke være nødvendigt at tilsætte yderligere fedtstof til panden.
Spises med en god blandet salat, lidt oliven og et par skiver salami med fennikel fra Aalbæk Specialiteter

Hurtige, grove pandekager med brændenælde, løvstikke og rug


tirsdag den 21. juli 2015

Møre fennikel med kapers, fløde og citron

Møre fennikel med kapers, fløde og citron

Sommerferien har væltet den gængse dagligdag af pinden. Væk er faste spisetider, planlægning i stram snor og praktik ud over enhver fatteevne. Til gengæld står den på tilbagelænet madlavning med forhåndenværende ingredienser:
- På ristet brød med nypresset honning og uendeligt smukke skiver dybrøde jordbær funklende på toppen. 
- På morgenmad i det fri. 
- På kølig hvidvin i godt selskab. 
- På snak og forventningsfulde samtaler om næste måltid..og næste måltid igen. 

En sommerferie, hvor man har unger, der gider smage på en fiskesuppe, er klar på at lade sig overrumple af søde ostedamer i Thises lille osteri og beredvilligt kaster sig ud i krydret og røget chilismør. Dét, min kære læser, er lidt af sommerferiens essens for mig.

Her til aften lod jeg et par knolde fennikel dele sig under den store kokkekniv. Lod dem mørne i en salig blanding af fløde, sennep, citronskal, groft peber og lidt hvidvin, alt imens nye kartofler fra min mors have kogte i gryden ved siden af, og fiskefrikadellerne blev gyldne på panden.

Det blev et særdeles lykkeligt match i smag og konsistens, som du skulle unde dig at prøve kræfter med.
Udførlig opskrift på nævnte fennikel forefindes ikke; kontoret for akkuratesse holder sommerferie, men anvisninger kommer man heldigvis nærved og næsten i mål med.

Du skal bruge:
1 knold fennikel
Lidt koldpresset raps- eller olivenolie
1 spsk. kapers
Fint revet skal af ½ citron
Tre generøse bløb fløde, og nej, du formaster dig på ingen måde til at bruge andet end klassisk 38%.
1 spsk. grov sennep
Et diskret skvæt hvidvin af anstændig karakter
Et strejf groft kværnet, sort peber
En damehåndfuld fint hakket dild og persille

Fremgangsmåde:

  • Skær fennikel i grove både
  • Sauter dette i lidt olie sammen med citronskal og kapers i ca. 5 minutter uden at det branker - der er tale om en blid stegning
  • Kom fløde og sennep ved, og lad det snurre på panden i ca. 15 minutter, eller til fløden begynder at tætne og koge ind
  • Tilsæt hvidvin, salt og peber og smag til
  • Serveres med et generøst drys friske krydderurter henover
  • Spises sammen med fisk eller blot syrligt surdejsbrød som en let, vegetarisk frokostret



lørdag den 4. juli 2015

Bondens marked på Brandbygegaard - en slags anbefaling


Sommerferiens første dag.

En dag med tilfredsstillende varmegrader, badeture og køretur med godt udflugtsmål: Bondens Marked på Lone Landmand og Søren Sørøvers Brandbygegaard. 


Ikke sådan et tvivlsomt marked med forlorne produkter og modstridende mavefornemmelser. På ingen måde

Den rendyrkede fornemmelse af at befinde sig på et stemningsmættet, hjertevarmt og imødekommende sted med stadholdere og værter, der tilbød ærlige madvarer af høj kvalitet. Gedegouda med bukkehorn var for mig en smagsmæssig øjenåbner på samme måde som Lone og Sørens egne vine på hhv. drue og æble.
I linket ovenover (Bondens Marked) kan du se, hvilke stadholdere der holder til i den store lade.

Et sted, hvor ungerne frit kunne udforske jeg-ved-ikke-hvor-mange-km2-rendyrket-(økologisk)-idyl, med alt fra uldgrise til høns, der tilfredse traskede omkring og kaglede på skrømt. Et sted, hvor man egentlig bare følte sig hjemme. 


Du kan nå det endnu...

I morgen fra 11-16. 




lørdag den 9. maj 2015

Et indlæg til de få heldige


Det er ikke helt fair, dette her. (Det er der så mange ting, der ikke er..)
Der kommer nemlig en opskrift på noget såre simpelt, og med en tilsvarende kort ingrediensliste. Problemet er bare, at de grønne blade du ser her ovenfor ikke nødvendigvis er de letteste at skaffe. Derfor må dette indlæg dedikeres de lykkelige asener, der har en kvan i sin have (eller ved, hvor man skal finde det). 

Kvan er en del af vores nordiske arv. De fleste har hørt tale om kålgårde - men vi har faktisk også haft kvangårde. Det siges at være den første plante, der blev dyrket i Danmark tilbage i vikingetiden. Alt på planten kan bruges; stænglerne kan kandiseres, der kan laves udtræk til likør, man kan bruge bladene som almen smagsgiver, og den nævnes tillige i bred sammenhæng indenfor urtemedicinsk sammenhæng. 
Endelig er det heller ikke helt uvæsentligt at nævne, at kvan nedbryder oxalsyren i rabarber.

Nå.. ikke flere faktuelle informationer for nu. 

Du skal blot have en kort forklaring på en dessert, som tager 30 minutter at lave - og så er alt godt på din videre færden den dag.

Ingredienser:
Rabarber (har du nogle med stamtavle, bliver retten kun endnu mere tiltalene i alle henseender)
Honning
Kvan
Skyr
Stjerneanis

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Skær rabarber i smukke, skrå skiver og kom dem op i et ildfast fad
  • Kom et par gode, ødsle skefulde honning henover
  • Drys med finthakket kvan
  • Kom fadet i ovnen og lad rabarberne mørne og suge honningen til sig. Fadet skal blive i ovnen indtil et par af rabarbernes kanter begynder at karamellisere ganske sart. Så er det med at hive fadet ud og sikre sig, at det hele ikke ender som en miserabel omgang udkogt rabarbergrød. Køl en anelse af.
  • Imens ovnen gør sit arbejde, knuser du et par smukke, hele stjerneanis i en morter til et groft pulver. 
  • Find din pæneste tallerken frem, kom skyr på, drys med stjerneanis og lad til sidst et par skefulde rabarber møde herligheden. 





mandag den 2. marts 2015

En snak om et stykke vegetarsmørrebrød


Nu er det ikke lige sådan, at ordene smørrebrød og vegetar plejer at være de bedste, uadskillelige venner. Det synes nærmest modsat, og i mine tanker opstår der et billedligt modsætningsforhold, hvor hver kategori står længst fra hinanden på talerstolen og råber skældsord af hinanden.

Måske skulle jeg også skynde mig at sige, at jeg holder forfærdeligt meget af smørrebrød, men i lige så høj grad af grønne retter. For smørrebrødets vedkommende handler det - som det så ofte gør - om omhu, respekt og evnen til at mestre begrænsningens kunst.
Det er nemlig som om det synes magtpåliggende for visse smørrebrødsudøvere at overtræde samtlige klassiske smørrebrødsregler og i henført ekstase kaster de derfor skive efter skive kødpålæg på et stakkels stykke (tørt) rugbrød, der er smut med et eller andet blegt blandingsprodukt. Dernæst må og skal hånden ivrigt dykke ned i plasticbakkerne med div. spirer, dippedutter og andet tant og fjas og drysse det over  det stakkels pålæg. Til sidst ligger der noget på tallerkenen, der mest af alt ligner en strandet hval, der har været til karneval. Og kom sent hjem.

Der er langt imellem de virkelig gode madder, og når de glimrer ved deres fravær, holder jeg af at gå helt i den anden grøft og lave noget, der alligevel rummer de fem grundsmage; salt, sødt, surt, bittert og umami

Ovenstående er skrækkelig simpel:
Godt rugbrød (eller godt surdejsbrød)
Hjemmelavet mayonnaise med grov sennep...masser af grov sennep
Små buketter grønkål
Ristede mandler (gør det i ovnen, så de ikke kun bliver brankede på hinden og stadig mangler ordentlig nøddesmag)
Tykke skiver avocado, dryppet med lime
Gojibær

Spis.

(Der har sneget sig en skive gulerod ind forrest i billedet. De er simpelthen ikke til at komme af med, de gulerødder; så anmasende- rene party crashers!) 

Ej altså....prøv lige at stable disse komponenter på en mad en dag....nemlig.

torsdag den 5. februar 2015

Særligt godt mandelsmør med kakaonibs

Mandelsmør med kakaonibs

Opskrifter på mandelsmør er utallige. Der findes ristede og uristede, saltede og usaltede, og endelig også krydrede og neutrale udgaver - foruden kombinationerne disse iblandt..

Mit bidrag til listen er en mandelsmør med kakaonibs. 
De små, rå kakaobønner ("nibs" er blot navnet, når bønnerne er hakket i mindre stykker) er bitre, men ikke mere end at mandlernes sødme og fedme holder noterne i skak. 

Ingredienser:
150 g økologiske mandler
3-4 spsk. koldpresset mandelolie
1 velvoksen spiseske honning
1 nip havsalt
1 knap så velvoksen spiseske kakaonibs

Fremgangsmåde:

  • Kom mandler op i en food processor og blend, til massen begynder at se fugtig ud.
  • Tilsæt olie og fortsæt, til alt er blendet sammen til en cremet masse
  • Tilsæt salt, honning og kakaonibs og rør godt sammen - blend endelig ikke.
  • Opbevares på køl
Note: Folk med sarte sjæle kan naturligvis vælge at afskalle mandlerne for at opnå et mere uspoleret udseende og blødere konsistens - men alt går også glimrende med hinden på..

Endnu en note: Det er fuldstændigt udenfor gastronomisk relevans, men jeg bruger også mandelolien som aldeles fremragende makeupfjerner. 

mandag den 2. februar 2015

Hvor er knappen??



Det er så yndigt derude.
Alt er pænt pakket ind i hvidt og alt ser meget mere ordenligt ud. Væk er mudder, legetøj og glemte spande, der ser ud til at have slået rod rundt om på græsplænen.

I baggrunden lyder tonerne fra Beatles' "Here comes the sun" som jeg af uransaglige årsager har forbundet med snedage, siden jeg har været 11-12 år. 

Det særlige hvide lys. 



Den lange grusvej, der var fyldt med sne - måske sneede man endda inde - hvis ens forældre da ikke var de ondeste i verden og bestilte en rendegraver(?) fra den lokale maskinstation til at rydde vejen. 

Man kunne se, at der var børn oppe på kælkebakken, og jeg var så afgjort selv på vej derud. Inden var der dog lige noget, jeg først skulle have styr på. Køkkenet skulle fyldes med dufte fra det bagværk, der senere skulle fortæres af børn og barnlige sjæle med røde kinder og tøj, der var gennemblødt af for mange ture på kælkebakken. 
Nogle gange var jeg den eneste, der kom på kælkebakken, og dermed også den eneste, der sad ved kaffebordet med en løbende næse og kinder, der blussede. Det var sagen underordnet. Lyset var der, duftene og kælketurene. 



Da jeg var barn, var sneen god til at dække landskabet i weekenderne....(vistnok).

Nu er jeg voksen, og det har sneet en god del af natten....til en mandag. 

Hvis nogen finder knappen, der springer direkte til weekend, må de endelig give lyd af sig.