søndag den 28. september 2014

Hvor meget godt kan man putte ind i én weekend?


For hver dag der går fjerner vi os mere og mere fra en lang og solmættet sommer. Dage og skønne stunder, som jeg stadig dvæler ved og har svært ved at slippe. 

Forude venter efterårsstormene, pivmørke cykelture i modvind og regnvejr og ødelagte muligheder for at nå hjem fra arbejde og tage billeder, inden mørket har overtaget. Lige nu er det bare med at holde fast i det blide efterår og nyde det i fulde drag. 

Denne weekend har været let at elske. 

Fredagen var helliget en udflugt med mit arbejde, hvor vi bl.a. tog til vadehavet for at samle østers til senere fortæring under fornøjelige former. En hel dag i godt og muntert selskab hvor turen også gik forbi Emil Noldes museum i Seebüll, fugle i vilde formationer på himmelen, røverhistorier fra egnen og meget, meget mere. 

Lørdag var også noget ganske særligt:
Vi tog på svampejagt. Sammen med nogle gode venner drog vi med højt humør, svampeguide, kurve og knive ud i skoven for at erhverve os et par kilo kantareller, et dusin - måske to - karl johan og nogle velvoksne håndfulde kejserhatte. 



Javel ja. 

Humøret faldt ikke, men kurvens indhold tog sig noget anderledes ud, end først antaget.

Der gik Rødhætte med ulven i den udflugt, og klokken sneg sig langt over det Passende Tidspunkt At Tage Hjem For At Lave Mad Til De Små - for der var ikke noget at gøre, vi var aldeles solgt til det urgamle gen, der varetager evnen til at sanke forråd.

Vi nåede hjem, bevæbnet til tænderne med entusiasme og rumlende (tomme) maver og satte os med henholdsvis føromtalte svampeguide, to mobiler og en tablet. 

Undersøgte, noterede, bandede og svovlede, skar over og kiggede på tværsnit, bandede mere, foretog krydsundersøgelser på tværs af bøger og den internetbaserede videnskab, undrede sig, bandede lidt mere....og endte med at godskrive 3 arter, afskrive 4 og stå tilbage med en lille portion svampe, som vi var helt sikre på, ingen andre før havde set. De er naturligvis sendt videre, så vi kan få navngivet dem efter os...

Vores venner havde heldigvis lavet skøn og god aftensmad, som ikke krævede svampene som hovedingrediens, og enstemmigt måtte vi slå fast, at det midlertidige nederlag ikke havde aflivet kommende udflugter med kurve under armene. Måske tvært imod.

I dag har bare været så søndagsk som noget kan være. 


- Det er godt, kan jeg fortælle, hvis nogen skulle være i tvivl.

Bare det at gå ud i haven og nuppe det med ind, der skulle bruges til aftensmaden (uden at frygte forgiftninger og uden at fare vild)

Lade to unger styre desserten, der røg på bålet

- og bare nyde en dag i et tempo, der ikke er til at stå for. 

Gearet går op fra i morgen igen...

søndag den 21. september 2014

Høns i haven


I nogle dage har man kredset rundt om sig selv. Slidt græsset i haven tyndt af at trave hvileløst omkring, og ligge (næsten) søvnløs om natten.....fordi man venter.

Jamen dog? Det lyder ganske fælt, forledes man til at sige med medfølelse i stemmen, og måske ville man også driste sig til at spørge, hvad denne kvababbelse dog drejer sig om?

Det er såre simpelt: 



Vi har fået høns. 

3 brune, kække og skønne høns, der end ikke har nået deres fulde højde og drøjde.

Måske er dette også forklaringen på al denne venten, for hver dag åbner jeg jo for at se, om der skulle være noget derinde. Bare ét lille æg, så jeg ved, at alt er såre godt!!


Ungerne mener sig overbevist om, at problemer af den karakter skal spises væk, og hønsene er af samme årsag sat på en streng diæt bestående af grønkål, bænkebiddere og regnorme. To unger piler frem og tilbage med forsyninger - hvoraf grønkålen vist godt nok ikke er så højt skattet som de animalske gaver. Jeg står ude på sidelinjen med økologisk fuldkost i pilleform til de tre kræ og ser lidt overset ud i den sammenhæng.. 

Tilbage til det med æggene. 
Indtil nu har der end ikke været skyggen af noget, der kunne minde herom. Men:

Naturloven foreskriver, at det heldigvis vil ske.

lørdag den 13. september 2014

Glimt af en dag


Det hænder, at man må ud af fjerene tidligere end tidligt. Ikke tidligt for en mandag, bevares, men tidligt for en lørdag. 


En lørdag med indholdsiden så tæt optegnet, som var der tale om en ung piges balkort.


Der var nu godt nok ikke tale om et bal i dag, men om en børnefødselsdag for en skoledreng, der havde givet moderen nøje instrukser at følge.


- eksempelvis om det, man kan komme indimellem to lagkagebunde. "Bananer, Mor. Og creme. Altså banancreme". Jeg tog mig den frihed at tilføje solbær/hindbær/jordbærmarmelade samt makroner...


En lørdag, hvor vi brugte 16 bananer, 81 vindruer, 20 æg, 4,3 kg. mel, 12 slags grøntsager, en gigantisk portion pizzasnegle (og hvad har jeg mere glemt?) til at fylde i 10 drenge + 1 stk. ihærdig lillesøster + 2 stk. forældre i højeste beredskab. 


Senere trådte de andre forældre til og hjalp med at konsumere lidt mere kage, drikke noget mere kaffe og nyde sensommersolen i fulde drag.


Dagen er for længst ved at gå på hæld. 

Jeg har ikke mælet ét ord siden kl. 19.47, hvor jeg vågnede op efter at have puttet ungerne med en grundighed, der kun kan findes hos forældre, der netop har været igennem en (vellykket) børnefødselsdag. 

Men hvor er det en fin dag, sådan en børnefødselsdag!
Om der er tale om overtegnet balkort eller sådan en dag som i dag...begge slags sætter aftryk, der kan føjes til bogen af minder, man så nødigt vil slippe igen.

Overvejer at genoptage talens brug i morgen engang. Det må være rigeligt. 

søndag den 7. september 2014

Henvisning til sjæleplejende æblekage


Man kunne forledes til at tro, at der var tale om et emnemæssigt skift for denne blogs indhold og interessesfære. Dette er dog ingenlunde tilfældet; jeg vil skyndsomt berolige dig med, at du er ikke havnet på en kommunal hjemmeside for lægevagten, men på en madblog. 

Historien ligger faktisk lige for. Jeg bagte en æblekage her til morgen, som blev serveret for nogle gode venner til eftermiddagskaffen. Opskriften har jeg før haft fornøjelse af at bruge, når æblerne er haglet ned om ørerne på os ude i haven. Jeg kan dog sandt at sige ikke prale af, at det er min egen. Det kan Lone Landmand til gengæld, for det er hende, der er ophavskvinde til denne meget klassiske æblekage. 

Jeg klikker ganske ofte forbi hendes (og Søren Sørøvers) hjemmeside. 
Smukke, bjergtagende billeder og gennemarbejdede opskrifter virker dragende på mig. Det er dog mere det faktum, at jeg i tilgift hermed også får serveret oplysende og kritiske informationer om grundlaget for vores fødevarer dér bevirker, at jeg bliver ved med at vende tilbage. Jeg bliver nedslået og skuffet over det, jeg læser mig frem til - men glad for at være blot en smule mere vidende om noget, der vedkommer os alle i meget høj grad. 

Det er altid lettere at tage stilling, når man har et bredt fundament af viden med sig i rygsækken. 

Linket til opskriften(klik på hendes navn ovenfor) er dog barberet fri for alverdens kritiske røster - det er slet og ret en opskrift på en æblekage, som må og skal deles videre ud i sfæren, så længe der stadig er æbler rundt om i de danske haver.



Jeg skrev danske æbler. 

Husk det nu. 

Ps. Var det i øvrigt ikke Samvirke, der lige nu opfordrer alle lykkelige mennesker med for 
mange æbler i haverne til at skrive ind, så de spiselige glæder kan fordeles kvit og frit?!?


onsdag den 3. september 2014

Fascinerende, fascinerende!


Vi har fået en 90mm makrolinse. 

Det er noget, der har stået på min ønskeseddel i ganske lang tid og kan betragtes som et meget konkret redskab til at give fascinationen af hverdagens finurligheder bedste vilkår. 

Når man sidder dér en dugfrisk morgen med kameraet, den nye linse og motivet er indenfor rækkevidde, forsvinder alt andet omkring én, og tiden ophæves på magisk vis. Tankevirksomheden indsnævres, og selv åndedrættet bliver reduceret til det højst nødvendige. Det er den perfekte måde at skubbe alt andet til side på.

Nu har vi haft linsen en uges tid, og begejstringen er ingenlunde formindsket. Dette er i alle tilfælde fuldstændigt genialt, opslugende, magisk... og tidsrøvende.

Ikke mere snak for nu; du får i stedet et par af de første billeder, jeg tog med linsen.











....og ved du hvad? 

Den kan også tage billeder af kager!!! 

søndag den 31. august 2014

Squashkage vol.109834

Squashkage

Den er god nok. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har bagt en squashkage, eller hvor mange udgaver der er vandret fra mine hænder. Faktum er, at jeg endnu ikke er blevet træt af at tage dette stykke bagværk under luppen og bearbejde det på kærlig vis. 

Kageforsøg nr. 109834 så dagens lys her forleden, hvor tiden var blot en anelse mere nådig ved mig, end den kan have for vane at være. Der var med andre ord tid til at varetage en ubønhørlig og insisterende trang til kage, og det endda så det passede med, at den landede på bordet kl. tre - lige tidsnok til at aftensmadens krav blev nedjusteret behørigt. 

Hvad er der da med lige netop denne kage? Jo, der er ganske simpelt rugbrødsdrys i! 

I min originale opskrift bruger jeg der 50% almindeligt hvedemel og 50% grahamsmel, men da jeg stod og skulle til at bage, stod jeg samtidig med den største pose rugbrødsdrys, som netop var revet og blandet sammen med lidt farin. Der var denne eftermiddag åbenbart ikke særligt langt fra tanke til handling, for resolut blev den grove mængde mel erstattet af rugbrødsdrysset. 

Resultatet var en noget mere svampet og saftig kage, som dog alligevel havde noget struktur i sin krumme på grund af rugbrødet. Det var med andre ord en temmelig tilfredsstillende oplevelse. 

Ingredienser:
3 æg
2 dl koldpresset rapsolie
3 dl. sukker
5 dl groft revet squash - er det en temmelig saftig udgave, skal du lige presse en anelse af væden fra
2½ dl. hvedemel
2½ dl. hjemmelavet rugbrødsdrys, ikke alt for sødt.
1/4 tsk. bagepulver
2 tsk. natron 
1 tsk. salt
3 tsk. kanel
2½ dl. grofthakkede nøddekerner
2 dl. tørrede tranebær

Fremgangsmåde:
  • Pisk æg og sukker til det er hvidt og cremet. Sukkeret må næsten ikke knase mere.
  • Så kommer det sjove: vælt alt ned i skålen og pisk forsigtigt, indtil det hele er blandet.
  • Op i en mellemstor bradepande og bag kagen ved 200 grader, indtil en kødnål kommer op igen uden dej - det tager knap 1 time. 
  • Af uvisse årsager er det bedst at drikke te til denne kage. Ikke kaffe.
Note
Hvis du ikke bruger sødet rubrødsdrys, men river rugbrødet direkte for at putte det i kagen, vil jeg anbefale dig at erstatte ca. 0,5 dl af de 3 dl. almindeligt sukker med mørkt farin for at få mere smag af karamel frem i den endelige kage. 


onsdag den 27. august 2014

Al magt til drenge på pærerov


Livet er hårdt. OG uretfærdigt.

Det man ønsker er ikke altid inden for rækkevidde, og en vis indsats er påkrævet i kampen om at få det, man kan ane i horisonten.


Man må være tilstede i nuet.. 


Have fuld fokus...


Stole på eget virke


- og ruste sig med tålmodighed. 

Der går ikke længe, før drengen har knækket koden, fundet stigen og er kravlet til tops... 

...og hvem vil i grunden ikke gerne sidde lige netop dér?!