torsdag den 24. januar 2013

Madbrød med rødbede og rosmarin

Madbrød med rødbede og rosmarin
Her ser du et madbrød. Et brød, der er egnet til en hverdagsaften, hvor behovet for en vis portion fibre og en smule fornuft nødvendigvis må fortrænge et brød bagt udelukkende på hvidt tarmforskrækkende pulver. 

Det er et brød med stor smag og saftig kerne, der tilbyder god mæthed til det heldige asen, der sætter tænderne i det. 

Den lidt fade og jordnære rødbede sættes i fin kontrast til den mere skarpe og parfumerede rosmarin på toppen af brødet.

Ingredienser:
50 g solsikkekerner
50 g boghvede, hel
150 g kogende vand
--
10 g gær
50 g rødbede, groft revet
250 g koldt vand
250 g ølandshvede, let sigtet med kim og skaldele
250 g hvidt tamforskrækkende pulver (almindeligt hvedemel)
2 tsk. groft uraffineret havsalt
--
Rosmarinkviste
Flagesalt og god olie

Fremgangsmåde:

  • Overhæld solsikkekerner og boghvede med det kogende vand. Lad stå til det er lunkent
  • Tilsæt koldt vand, gær, rødbede, de to slags mel og saltet og ælt alt sammen, til det er en sammenhængende, men klistret klump dej. Lad dejen hvile 20 minutter under et klæde, inden du ælter videre. 
  • Efter denne pause vil dejen være mærkbart nemmere at arbejde med, men den vil stadig være let klistret. Du skal ikke ælte denne dej med indædt fanatisme, men folde den et par gange - evt. hjulpet af en ståldejskraber, der løfter dejen væk fra bordpladen. Har du ikke en dejskraber til dette, kan du alternativt oliere bordpladen; så hænger dejen ikke i. 
  • Når du har foldet dejen, lader du dejen hvile 20 minutter igen (fortsat under klæde).
  • Efter de 20 minutter gentager du processen med at folde dejen en sidste gang, inden du lader dejen hæve til knap dobbelt størrelse - det gøres også på køkkenbordet under et klæde. 
  • Når dejen er hævet tilstrækkeligt*, lemper du den over i en smurt form (undlad bagepapir, hvis du vil have en sprød bund) og presser den blidt ud i alle kanter. 
  • Lad dernæst fingrene gå til bunds i den bløde dej, så der opstår dybe huller. 
  • Hæld en god olie udover, drys rundhåndet med flagesalt og pres små rosmarinkviste ned i hullerne i en mængde du kan tolerere. 
  • Lad dejen hvile 30 minutter og bag den derefter i en forvarmet ovn ved 210 grader i knap 30 minutter. Tag brødet ud af formen, og giv den evt. 5 minutter på en rist i ovnen, hvis du syntes, at bunden ikke er så sprød, som du gerne vil have den til at være. 
*Når dejen er bævrende blød og luftig, er den hævet tilstrækkeligt. 


Nb:

Brødet kan koldhæves hvis du har mere lyst til det - så skal dejen blot foldes/hvile 20 min. i to omgange, før den puttes i den smurte form og sættes på køl. Næste dag prikkes huller med fingrene, olie, rosmarin og salt tilsættes - lige som beskrevet ovenfor. 

Note om melet i brødet:
Brødet er mere kompakt end man måske er vant til. Det skyldes det høje indhold af let sigtet ølandshvede, som er oppe på 50% af dejens totale melindhold. Kan du bedst lide lettere brød, kan du sænke mængden af denne type mel, så forholdet ender på 2/3 almindeligt hvedemel og 1/3 ølandshvede - dette forhold er "det klassiske" forhold, hvis man vil bage et let groft brød. 
Så er spørgsmålet hvad du prioriterer...



søndag den 20. januar 2013

Kaffepunch


Kaffepunch er noget halsstarrige sømænd med hvidt fuldskæg drikker, når skuden er nået sikkert i havn. Noget, der giver vand i øjnene og løsner op i såvel stramme kæber som rødsprængte og ophovne næver. 
Kaffepunch er med andre ord ikke lige sådan at komme ind på livet af, hvis altså ikke man har et skud saltvand i blodet fra naturens hånd. 

Det har jeg ikke. Slet ikke. Der er skræmmende lidt søulk at prale med, hvilket med usvigelig sikkerhed sender mig ud i problemer, hver gang vi befinder os på en båd for at nå frem til en lille hytte langt oppe i de norske fjelde. 


Alligevel skal indlægget handle om kaffepunch - for selvom man hverken bryder sig sønderligt meget om snaps i kaffe eller lige kan hive en 10-øre op af lommen - så havde man altså fat i den lange ende, da denne drik blev opfundet. 


Drikke med kaffe og alkohol kan groft set deles ind i to kategorier:
Dem der ælsker at lempe letpisket flødeskum ovenpå den dampende varme herlighed.
Dem, der helst vil være denne rige oplevelse foruden.  

Sidstnævnte kategori er egnede at servere en god kaffepunch for.

Man tager:

  • En smuk kop, et rustikt krus, en egetræstønde eller et tyndt glas med håndtag. Det kommer sig ikke så nøje, men glasset må nødvendigvis afspejle personen, der indtager den forjættede og hede væske. 
  • I glasset/koppen/kruset (lad os sige, at det rummer 2 dl), hælder man først kaffe op, så det fylder godt og vel halvdelen af den samlede volumen. Heri tilsætter man 1 tsk. mørk kandis i passende grove stykker - man vil mene, at der kan stables 5-6 tsk. op på én teske på en god dag uden for megen bølgegang. Der røres, først 14 gange den ene vej, mens en passende vise synges for fuld udblæsning. Dernæst, en smule mere andægtigt, røres der 17 gange den anden vej. Her skal der ikke synges. 
  • Nu tilsættes 0,5 dl spiritus af rimelig herkomst, ikke likør. Det skal være spiritus, som man syntes godt om i selskab med kaffe. Cognac, eksempelvis*. 
  • Sluttelig løfter man kruset til næsen og snuser ind. Får man lette halluciasioner, er den god nok. 
  • Nippes og nydes langsomt. 


Kaffepunch skal være hed, varm og stærk. 




* Er man ude i den mere alvorlige - eller traditionelle afdeling for kaffepunch-trængende individer, kan man naturligvis gå planken ud og hælde klassisk snaps i koppen. Så er en sukkerknald bedre end kandis, og 10-øren må nødvendigvis placeres i koppens bund, så man har noget at styre efter. Mennesker, der kræver en rigtig kaffepunch skal man ikke køre om hjørner med. Jeg siger det bare. 

søndag den 13. januar 2013

Komprimerede energistænger

Müslibar a la Kunster på køkkenbordet

...der ikke smuldrer, brækker, indeholder mængder af smør eller fedter for meget.

Det er en tilsnigelse at kalde disse små, kompakte stykker for brød, for hovedbestanddelen er nemlig frugter og flager. De er komprimeret i smag og næring hvilket gør dem oplagte at tage med, hvis man ikke har tiden til at spise en hel masse - men alligevel har brug for en portion energi. Vi er ret vilde med dem i vores familie og tager dem bl.a. med i tasken som en god snack efter weekendens tur i svømmehallen.


12 stk. i aflange silikoneforme

Ingredienser:

Del 1
2½ dl havregryn, finvalsede
1 dl. havregryn, grovvalsede
1 dl. ristet müesli
1 dl. risflager (fra Urtekram)
1 dl. rosiner
2½ dl. groft knuste cornflakes
1 dl. boghvede, hel
½ tsk. salt
½ dl. hvedemel
5 dadler skåret i små stykker – brug de faste dadler
Evt. 1 tsk. kanel

Del 2
1½ æggehvide (passer med et bæger pasteuriserede æggehvider)
1½ dl frugtmos, usødet- gerne banan
1 dl smagsneutral olie
½ dl. honning

Fremgangsmåde:
  • Alt i del 1 blandes grundigt i en stor skål
  • Gå til del 2: Opvarm honning og frugtmosen, tilsæt olie og kom det i den tørre blanding fra del 1 sammen med æggehviden. Rør grundigt rundt
  • Bred massen ud i en bradepande (foret med papir) i 2½ cm tykkelse, eller i små silikoneforme. Tryk godt sammen
  • Bages 35 minutter ved 200 grader
  • Tages ud af silikoneformene, når de er kølet lidt af. Hvis frugtstængerne er bagt i en brødform, skæres de i stænger, inden de puttes i en kagedåse med helt tætsluttende låg



lørdag den 5. januar 2013

Dogmedage



Dogmedage er vigtige. Det er de, fordi de rykker rundt på gråvejrsdage og nedadgående mundvige. Gør de kedelige ting spændende - eller i hvert fald lidt mere interessante. Dogmedage er hvad man gør dem til, og det er sikkert og vist, at der altid flytter en håndfuld dage af denne karakter ind, nøjagtigt samme tid, som rakketerne futter ud. Eller op. 

Jeg holder af nytåret. Alt det nye, der venter forude og alt det velkendte, man glædes ved at hilse på igen. 
Noget af det, som gør tiden omkring nytår så særlig for mig, er at køkkenskabene, de to frysere, bryggerset med...flere skabe og endelig skuret med de sidste æbler og kvæder bliver endevendt. Før der kommer orden, må kaos herske. Og det gør der, skulle jeg hilse at sige. Mængden af juleknas er stadig truende og der er sære poser i fryserne, som ingen kan huske noget om. 
Der er ikke bare lavvande i budgettet; der er også et ønske om at lade det overdådige juleorgie blive mødt af en hverdag, som står i kærkommen kontrast hertil. Det der med nidkært vægttab og askesefyldte klidboller bliver der ikke gjort særlig megen dyd ud af. Der er for mange gode rester, som kræver sin kærlighed. Der bliver i stedet kastet ret megen iver ud i projektet med disse såkaldte dogmedage. 

Princippet er enkelt:

  • Vi køber kun de råvarer, som vi ikke kan undvære. Resten skal komme fra fryserne, køkkenskabene, haven og køleskabet. Der er en sirligt nedskrevet liste over ting fra frost, der skal bruges - og der bliver streget hver dag. 
  • Der må ikke puttes noget på frost - bortset fra brødbagning, hvor man har bagt for meget.
  • Dogmedagene lukkes og slukkes, når indholdet i fryserne atter når et acceptabelt niveau. Når grønkål og jordskokker har haft deres glanstid på bordet i så mange afskygninger, at man skylder dem at holde en pause. Når man slet og ret syntes, at man har gjort et hæderligt stykke arbejde. 
Sprød salat med æbler, saltede peanuts, krydderurter og fint skåret (og skrællet) stok af broccoli

I skrivende stund kan man således glæde sig ved tanken om følgende på frost:


  • 1 andelår, der venter på at blive taget nænsomt hånd om. 
  • 1 suppe, der går under navnet "skal pimpes - hjælp denne suppe!" 
  • Cuvette i appelsin- og løgsauce
  • Fåre-grillpølser fra min kære faster - og dem glæder jeg mig særligt til - har endnu ikke smagt dem, da det var en julegave til mig.
  • Udefinerbar gryderet til 1 person. Den glæder jeg mig ikke synderligt meget til.
  • 1 stor pose brød til karamel brødbudding med æbler
  • 1 poser rugbrøds-endeskiver til øllebrød eller ymerdrys
  • Grundsauce til en god karrysuppe
  • hvidebønner, kidneybønner, hjemmelavet pesto i små poser fra i sommers
  • ... plus 437 små andre poser med hyggeligt indhold, der venter på anvendelse. 


Nytårsfortsæt
- navn og dato på hver pose, der ryger på frost!
Knap så spændende - men man er vel blevet voksen.