torsdag den 5. februar 2015

Særligt godt mandelsmør med kakaonibs

Mandelsmør med kakaonibs

Opskrifter på mandelsmør er utallige. Der findes ristede og uristede, saltede og usaltede, og endelig også krydrede og neutrale udgaver - foruden kombinationerne disse iblandt..

Mit bidrag til listen er en mandelsmør med kakaonibs. 
De små, rå kakaobønner ("nibs" er blot navnet, når bønnerne er hakket i mindre stykker) er bitre, men ikke mere end at mandlernes sødme og fedme holder noterne i skak. 

Ingredienser:
150 g økologiske mandler
3-4 spsk. koldpresset mandelolie
1 velvoksen spiseske honning
1 nip havsalt
1 knap så velvoksen spiseske kakaonibs

Fremgangsmåde:

  • Kom mandler op i en food processor og blend, til massen begynder at se fugtig ud.
  • Tilsæt olie og fortsæt, til alt er blendet sammen til en cremet masse
  • Tilsæt salt, honning og kakaonibs og rør godt sammen - blend endelig ikke.
  • Opbevares på køl
Note: Folk med sarte sjæle kan naturligvis vælge at afskalle mandlerne for at opnå et mere uspoleret udseende og blødere konsistens - men alt går også glimrende med hinden på..

Endnu en note: Det er fuldstændigt udenfor gastronomisk relevans, men jeg bruger også mandelolien som aldeles fremragende makeupfjerner. 

mandag den 2. februar 2015

Hvor er knappen??



Det er så yndigt derude.
Alt er pænt pakket ind i hvidt og alt ser meget mere ordenligt ud. Væk er mudder, legetøj og glemte spande, der ser ud til at have slået rod rundt om på græsplænen.

I baggrunden lyder tonerne fra Beatles' "Here comes the sun" som jeg af uransaglige årsager har forbundet med snedage, siden jeg har været 11-12 år. 

Det særlige hvide lys. 



Den lange grusvej, der var fyldt med sne - måske sneede man endda inde - hvis ens forældre da ikke var de ondeste i verden og bestilte en rendegraver(?) fra den lokale maskinstation til at rydde vejen. 

Man kunne se, at der var børn oppe på kælkebakken, og jeg var så afgjort selv på vej derud. Inden var der dog lige noget, jeg først skulle have styr på. Køkkenet skulle fyldes med dufte fra det bagværk, der senere skulle fortæres af børn og barnlige sjæle med røde kinder og tøj, der var gennemblødt af for mange ture på kælkebakken. 
Nogle gange var jeg den eneste, der kom på kælkebakken, og dermed også den eneste, der sad ved kaffebordet med en løbende næse og kinder, der blussede. Det var sagen underordnet. Lyset var der, duftene og kælketurene. 



Da jeg var barn, var sneen god til at dække landskabet i weekenderne....(vistnok).

Nu er jeg voksen, og det har sneet en god del af natten....til en mandag. 

Hvis nogen finder knappen, der springer direkte til weekend, må de endelig give lyd af sig.