søndag den 31. juli 2011

30-31.7 Kirsebær

Posen med kirsebær ser ud til at nå vidt omkring hvad angår anvendelse..I går kogte jeg hele molevitten, vippede det op i saftposen, og i dag har jeg sørget for at bringe deres skæbne et stykke videre:

1) Noget er kogt til saft - vand, kirsebær og sukker.




2) Noget usødet saft står i køleskabet og venter på at blive lavet til gelé. Hvor ofte får man lige gelé nu om stunder??? Ikke ofte, går jeg ud fra. For år tilbage lavede min mor hindbærgelé, da høsten var enorm, og det var det minde, der førte mig til denne gelé-idé. (prøv at sige det hurtigt...10 gange efter hinanden....)

3) Jeg kiggede på bærrene, der lå oppe i saftposen. Hvis et kirsebær havde besiddet evnen til at kunne snakke, ville det helt sikkert råbe nede fra saftposens dyb, at det ikke ville smides ud. Forestil dig så, hvordan det lyder, når 317 kirsebær brøler i flok. Højt - hvis du var i tvivl.

De fik deres vilje, og er blevet skilt fra deres sten, så der nu er belæg for at lave en formidabel tærte eller andet. Det bliver ikke nu, så de stenløse kirsebær er for en stund stedt til hvile i fryseren, indtil behovet opstår.
Det skal måske siges, at jeg ikke kogte kirsebærrene særligt længe i går, så der faktisk stadigvæk var en del bid og saft tilbage i bærrene..

fredag den 29. juli 2011

29.7 Sommeren fortsætter


Vi tog på et hyggeligt heldagsbesøg hos min svoger og familie. Ude på landet, hvor der ikke er en tæt trafik til at vække dig, hvis du sniger dig til at tage en lur.
Det gjorde jeg - ude i haven, hvor fuglene sang, den blå himmel dragede og ungerne sov til middag - dér under et træ faldt jeg omkuld og sov de retfærdiges søvn.


PLONK!


???


Det var lige godt dælens......


Tænk, at blive vækket af et kirsebær! For det var lige netop det, der vækkede mig. Jeg havde slet ikke bemærket, at det var sådan et træ (hvilket undskylder pletterne på tæppet, undskyld!) jeg havde slået mig ned under. Men en stor pose i bilen gjorde lykke. Tænker, at der skal fabrikeres gelé og saft i morgen. Saftfromage af kirsebær lyder ikke værst.



En lækker kornsalat til aftensmaden, som i det hele taget var lækker.
Lange sommerdage. Det bliver ikke bedre.

torsdag den 28. juli 2011

27-28.7 NINA! Det er sidste gang...

Vi drog mod Jesperhus Blomsterpark i går den 27. sammen med nogle gode venner.




(Her skulle der have været et billede af noget mad på en grill..)




(Her skulle der have været et hyggeligt billede af et sommerhus, hvor 4 voksne sidder og lader roen falde, efter at 4 børn er lagt til ro)

Nu skal man ikke dvæle ved den slags fadæser, men jeg kan af nød blive nød til at afsløre, at nogen havde ladet vores memorycard blive siddende i computeren.
Så kan man godt tage et kamera med på udflugt. Ja - man kan endda godt indstille, stille skarpt og høfligt bede motivet om at stå stille (måske endda smile). Man kan en helt masse med sådan et kamera. Men man kan altså ikke tage nogen billeder. Jeg gør det aldrig mere. Har jeg lovet min mand.


Her til eftermiddag stod den på ovenstående, blandet med yoghurt naturel med lidt rabarbersaft blandet i. Det er grovvalsede byggryn man kan se i skålen. Der skal noget substans til foruden frugterne. Urtekram laver nogle "polerede" flager, som ikke støver så meget. Det syntes jeg godt om, når det skal blandes med yoghurt.



Det grønne til aftensmaden er hentet fra haven - bortset fra tomaterne.
Jeg er helt pjattet med grønne bønner der lige er blancheret kort og så vendt med de øvrige ting på billedet, som blot har fået et let besøg på en pande.


tirsdag den 26. juli 2011

26.7 Flinke, flinke høns


Nogle høns har et hundeliv.
Disse høns har et liv, som høns bør have. De kvitterer med æg som disse. Jo, naturligvis er deres foder beriget på skammeligste vis; en ægte høne får naturligvis lov til at fouragere i køkkenhaven som det passer den. Hårdt presset kan man godt få min mor til at indrømme, at der da vist også er noget med lidt sovs, kartofler og sådan….! Ja.. og det er vel nærmest doping. Næsten da.



Tom kagetallerken på stranden; det eh, gik lidt stærkt..
Der havde ligget et stykke af  ”Danmarks bedste kringle” – og de, der følger Søren Ryge ved, hvad det vil sige. Glimrende, glimrende. Især når den indtages med lidt sand, som får tænderne til at knase, som det nu én gang skal gøre, når man er på strandtur. Det med strandturen var nu også på tide. Har man vel bemærket…

mandag den 25. juli 2011

25.7 Very Berry Pancakes..

- Eller klatkager med bær. Ærlig talt. Det svinger ligesom bare ikke, vel? 



Som barn fik vi af og til klatkager, når der havde været risengrød på menuen dagen før. Klatkager med rosiner var (og er) noget af det bedste i verden.
Ser man bort fra december, så er risengrød ikke rigtigt noget, vi gør så forfærdelig meget i. Og så har man et problem; ja man kan i princippet tale om reelt afsagn, idet lysten til klatkager ikke fortager sig i de resterende 11 måneder af året.
Løsningen ligger lige for, og det endda i en udgave, så vi bruger det som eftermiddagsmad her i huset: klatkager af grød.
Ofte laver jeg en større portion morgengrød med vilje, som så bliver parkeret på frost, indtil trangen melder sig:

ca. 8 stk. (store)
Ingredienser:
4 dl. kold grød - det skal være fast i strukturen, ellers passer melmængden ikke. Det er underordnet, hvilken slags grød, du har en rest af (dog ikke øllebrød).
5 spsk. hvedemel, pænt store
2 æg
1 stor tsk. kardemomme
½ tsk. salt
1 tsk. natron
en håndfuld rosiner
alle de friske (eller frosne) bær, du kan undvære - optimalt 2 håndfulde

Fremgangsmåde:
  • Alt blandes!

  • Hæld lidt olie på en pande, læg nogle klatter på panden, og steg dem på begge sider, indtil de er gyldne. Tryk evt. lidt på klatterne med paletkniven, så bærrene flyder lidt ud.
  • Spises som de er, eller med lidt sukker eller (ahorn)sirup, hvis man syntes.
  • De er fryseegnede

søndag den 24. juli 2011

24.7 Vi kompenserer for regnvejret..

Det taler for sig selv. Man er godt klar over, at dette handler om for meget regnvejr.

Nu skal vi så til den mere sjove afdeling:
Eftermiddagskaffe hos mine svigerforældre: Muffins med ribs og rabarberkage med sherryvædede makroner og flødeskum. Småkager til at lukke munden på den mest stædige søde tand!

Opskriften på muffins, som min svigermor selv har stablet på benene, kommer her:

ca. 18 stk.
Ingredienser:
250-275 g ribbede og skyllede ribs (+ 1 spsk. rørsukker)
100 g smør (blødt)
2 tsk. vanillesukker
60 g mørk farin
140 g lyst rørsukker
2 æg
300 g mel
2 tsk. bagepulver
1 knsp salt
½ dl. mælk
100 g chokolade, hakket

Fremgangsmåde:
  • Kom de ribbede og skyllede ribs i en plasticpose med sukkeret, og ryst forsigtigt, så sukkeret fordeler sig. Sæt til side.
  • Rør smør, vanillesukker, farin og rørsukker godt
  • Rør æggene i, et ad gangen
  • Bland mel, bagepulver og salt og rør det i dejen skiftevis med mælken
  • Til sidst kommes 100 g chokolade samt ribsene i dejen, og der vendes forsigtigt rundt.
  • Fordeles i muffinsforme og bages 20-25 minutter ved 200 grader


Når solen ikke kan komme til Danmark, må man lukke øjnene og fremkalde den aften i 2004, hvor vi alle sad på en terrasse i Toscana og fik denne ret:
Frisk pasta, serveret med krydrede kødboller og ristede pinjekerner, iblødsatte rosiner (vineddike), sauterede spæde courgetter og -blomster. Parmesan ved bordet.


Fryd og lykke. Trods regnen.

lørdag den 23. juli 2011

23.7 Pizza og marshmallow-fluff...

Denne her lørdag har ikke lagt sig særligt meget i selen for at byde på noget godt vejr. 
På dage som disse er det heldigt, at man har et bryggers, der skal renoveres. Jeg kender ikke mange, der kan prale af et knaldrødt bryggers...men det kan vi. Eller kunne - for i dag røg den temperamentsfulde farve ned fra væggene i lange strimler... Rødt bryggers er voldsomt smart. Det er jeg helt sikker på. Bare ikke her hos os.

 Hjemmelavet pizza til aften, ikke så meget snak dér.



Til gengæld skal jeg lige vise et billede af noget, jeg købte i Sverige i sidste uge.


Det ser morderligt smart ud og ligner til forveksling (og det er jeg sikker på, at producenterne er glade for, at jeg syntes) et produkt fra 1950'erne. På siden er der en "never fail fugde" opskrift, men jeg ville hellere lave rigtig skumfidus af det, eller noget helt andet igen.. Mon der er nogle andre, der selv har et glas som dette stående i deres fadebur, viktualierum, eller blot køkkenskab - og som har en god idé til dets indhold?

22.7 En lammekølle i en römertopf

Jaja, jeg er lidt bagud...det er vel ikke ferie for ingenting!



Vi beøgte min kusine (nej, det er ikke hende på billedet) og hendes kæreste (nej nej, det er heller ikke ham) i går eftermiddags i deres stemningsfulde, nyrenoverede hus. 
Årsagen til dette nydelige billede er, at vi for det første fik lam, for det andet havde glemt at sætte et memory card i det medbragte kamera. Min kusine forbarmede sig, fandt et kort, som vi kunne låne til kameraet - og der kommer derfor endnu et billede lidt senere... Der vil jeg dog godt afsløre, at der på dét billede er knap så meget pels, men et flot spisebord (også snedkereret af manden i huset) og lækker mad!




Maden var intet mindre end himmelsk:
Ud fra Oscar Umahro Cardogans "Køkkenrevolution for hele familien"  havde de lavet en lammekølle i en römertopf med brune ris, tomat, dadler og appelsin. Liflige dufte bredte sig ud i hvert hjørne af huset, da forseglingen blev brudt, og låget kom af.
Hertil: svampesauce med kantareller og brune markchampignoner og grøn salat med en nytænkt version af "mormordressingen" - af samme kogebogsforfatter. Tænk, at man kan lave en dressing af bl.a. dadler, mandler, citron og eddike, som kan få samme konsistens og næsten samme smag som klassikeren med fløde. Det er imponerende og bemærkelsesværdigt.
Så bemærkelsesværdigt, at jeg hellere må bruge lejligheden til at anmelde den som min næste kogebog  i rækken.




Opskrifter uden raffineret sukker, mælk eller mel, hvor alle de gode sager er sigtet fra. Eneste klage fra min side er, at manden tilsyneladende har en forkærlighed for at branke al sin mad af, og derfor ender op med nogle tvivlsomme billeder af mad, der efter min bedste mening og sundehedsmæssige overbevisning burde kasseres... Nok om det - for jeg har selv brugt en del af hans opskrifter og kan kun anbefale videre. Han har lidt af Kille Ennas forkærlighed for at krydre maden, og det syntes jeg virkelig godt om.

torsdag den 21. juli 2011

21.7 Hjemme igen - lyssej med løgmarmelade og salat med tørrede solbær

- Midt i et gigantisk kaos af vasketøj, halvtomme rejsetasker, søvnunderskud (hjemme midt om natten grundet motorproblemer på færgen, som lod os vente 3.5 time i Larvik, før der blev givet tilladelse til afrejse) og ulæst post, kunne man lige så godt kaste håndklædet i ringen og få noget ordentligt mad indenbords. Midt i rodet.



Lyssej, stegt på panden og serveret med løgmarmelade med timian. Det kommer der en opskrift på senere, men løgmarmelade med rabarber kan sagtens bruges her.
Jeg vil nødig undvære et par glas i køleskabet med løgmarmelade, pesto, harissa, tapenade, m.m. Det gør, at man kan tage en basisråvare frem, tilberede det simpelt og lade tilbehøret fremhæve smagen. Som det er tilfældet her med fisken og løgmarmeladen.



Salaten:
Små nye rødbeder og gulerødder, skåret i tynde skiver
Sommerporrer eller forårsløg, skåret i tynde skiver (halvt så meget som rødbeder og gulerødder)
Hvidløg (ca. 2 fed til 300 g gulerødder og rødbeder)
Stængler og blade fra rødbederne, hakket fint
Bredbladet persille, hakket fint, stængler og blade for sig
Hel spidskommen og fennikelfrø
Sesamfrø
Olivenolie
Havsalt
Lidt lys eddike
Tørrede solbær

Fremgangsmåde:
  • Sauter gulerødder, rødbede, porre, hvidløg,fint hakkede persillestængler, sesamfrø, spidskommen og fennikelfrø i olien i et par minutter, indtil grøntsagerne begynder at blive en anelse bløde.
  • Tilsæt salt og eddike, læg låg på gryden og skru ned for varmen, så det blot simrer/steger blidt. Rør rundt undervejs. Det skal cirka stå i 15 minutter. Der må gerne være lidt bid i grøntsagerne, så det afhænger af, hvor tykke skiver man har skåret dem i.
  • Imens hakker man stængler og blade fra rødbede og persille og putter det op i en skål.
  • Når rødbede-blandingen har simret 15 minutter, skal det køle af, indtil lunkent, hvorefter det blandes med rødbedebladene, persillen og de tørrede solbær.
  • Ved servering hældes lidt god olivenolie og en vellagret balsamico rødvinseddike henover.
  • De tørrede solbær er meget aromatiske og syrlige - gode til en salat, hvor rodfrugterne bliver endnu sødere ved opvarmning. Alternativt bruges lyse, bløde rosiner.

12-21.7 Pludselig forsvandt skribenten ud i den blå luft...


For at dukke op igen godt 9 dage senere - en ferie rigere.

Den storslåede plan var, at jeg ville have skrevet et par bevingede ord om afrejse og de solbær, som jeg var ved at tørre. Nogle gange når man ikke længere end til den gode intention.

Vi drog mod nord; først en tur rundt i den svenske skærgård, og videre (i snirklende, snørklende oceaner af tid-tempo) mod Norge, hvor en hytte ventede på os. Et sted, hvor man er på fornavn med elgene. Næsten.
Jeg skal ikke tærske noget langhalm på nogen længere rejseberetning, men der er dog en undtagelse: den 12.7 ramte vi lige ind i svensk himmerige på jord.

En lille times kørsel nord for Göteborg og ud på øen Tjörn findes et familieejet B&B i bemærkelsesværdig klasse: Tyfta Östergård.

Vi ville have været ude at spise, men da vi så køkkenet, kunne vi ikke andet end ryste ærmerne og lave mad af de få ting, vi havde taget med til senere brug. Spise ude? Nej tak, hvilken straf.
Jeg kan næsten ikke få mig selv til at skrive hvad vi fik (igen, igen, i..), Maden var med andre ord ikke særlig bemærkelsesværdig, men det var også fuldstændigt underordnet. Jeg sad bare dér, midt i al den rustikke skønhed og sugede til mig.
Vi spiste pastaen akkompagneret af duften fra den friskbryggede kaffe, som blot ventede på at blive hældt op i koppen som dessert sammen med chokoladesnitten fra i går. Sjældent smager kaffe så godt som sådan en aften.



 
Næste morgen kunne man indtage sin morgenmad i lige så stemningsfulde rammer - og her gik mavefornemmelsen og æstetikken hånd i hånd:
5 slags brød, alle mulige hjemmelavede sylteprodukter (stedet er omringet af bær, som folk kører til for at plukke), vaffeldej i fin kande ved siden af et vaffeljern, drikkevarer, lækre müslier, friskt blendet jordbær til yoghurten eller vaflerne, lækre typer pålæg, æg, etc, etc!!! Jamen dog. Det er ikke kun køer, der har flere maver; jeg har en særlig morgenmadsmave, som kan være endog særdeles praktisk i situationer som disse.

Jeg ville have taget et billede af morgenmaden, men kameraet løb tør for batteri. Ærgelsen var ikke mindre, da vi selv samme aften fandt en fantastisk fiskerestaurant i den norske by Halden, hvor vi fik rigtig god sushi. Det er der selvsagt heller ikke billeder af...

Blåbærsæson - hvilket held! Hele familien er delvist royale med alt det blå farvestof, som pulserer rundt i blodbanerne efter massive mængder blåbær dag efter dag..







Det er selvsagt, at man på ferie har tid til at bage brød..



- og jeg kan tilføje, at en rest kedelig rugbrød kan udgøre den grove andel i en brødej: Smuldr brødet, hæld kogende vand over og lad trække 5-10 minutter, eller indtil væsken er kølet nok ned, så man kan tilsætte gær. Fortsæt som med en vanlig brøddej.

SIDST, MEN IKKE MINDST!!

Hvis vi ser bort fra den hæslige industriglasur, som bliver brugt til al slags bake-off og som minder i betænkelig høj grad om spartelmasse, så står vi her med et prægtigt eksemplar af en såkaldt "skolebolle" eller "solskinsbolle" - kan ikke gennemskue hvilken udgave. (der er også en variant med kokos drysset på glasuren). Er man til uhørte mængder kardemomme i blødt bagværk OG kagecreme, er denne kage svaret. Man kan ikke køre fra Norge uden at balancere med sådan en bolle i skødet på vej hjem i bilen.

søndag den 10. juli 2011

10.7 Tørrede solbær og amerikanske pandekager med chorizo, majs og rosmarin

Vi fik en forsvarlig sending solbær med hjemme fra min mor. Jeg havde tænkt at løsfryse dem alle, da jeg pludselig fik ideen med at tørre nogle af dem - og derfor kommer tørremaskinen ud af gemmerne i morgen, så vi kan gøre et forsøg. Tænker, at sådan nogle sød-syrlige tingester vil være gode i såvel müsliblandinger som råkoster til vinter. Andre gode forslag?
- måske drysser jeg lidt flormelis over en af bakkerne,  og gemmer dem specifikt til at gnaske i. "Vi får sjø" - som man siger deroppe nordpå i elgenes og skolebollernes land.



Aftensmaden var en genganger; amerikanske pandekager. Denne gang med ristet chorizo, friske majskerner og frisk rosmarin i. Et par stykker til sidst uden nogle dikkedarer - til at servere med sirup.


Vi så et program på DR2 her til aften vedr. danskernes voldsomme forbrug af kød. En tvivsom førsteplads i at proppe sig med animalske proteiner.
Det er ikke os, der hiver den statestik i vejret; tvært i mod må man sige. 



Problemet findes til dels i den såkaldte dobbeltproduktion; dvs. de omfattende arealer og ressourcer, der skal til for at dyrke dyrefoder, altså korn, majs, etc. - som vi i princippet selv kunne spise. Kød bliver på den måde en voldsom dyr fødevare at producere, fordi foderet først skal produceres, før det kan komme til gavn som foder. Dyr at producere rent økonomisk, men også en dyr pris for miljøet.
Derforuden har vi balladen med gasserne, der slipper ud af bagen på en ko og en gris...

Som med så meget andet kan jeg hermed konkludere, at lidt men godt må være vejen frem. Det gælder også roulade. Mig og roulade..

9.6 Skik følge...


"Jeg ved det altså godt. Nu får I fisk ligesom sidst". Min mor lød beklagende. Min mand og jeg bare kiggede på hende. Kiggede på hinanden. Og kiggede på hende igen. På dette tidspunkt overvejede jeg kraftigt, om jeg skulle gå hen og ae hende på panden, blot for at forsikre mig om, at hun ikke havde feber. At undskylde overfor os, at vi skulle have fisk...igen?! Den skal hun længere ud på landet med. Eller. Hmm, forkert ordvalg; det kan man vist ikke komme, hehe!

Smørstegt ørredfilet, salat og kartofler. Og nu kommer vi til det med overskriften: Alt tilbehøret var naturligvis fra haven, ligesom jeg havde forsøgt mig med dagen forinden. Nu har hun så mere "have-lir" om jeg så må sige, end hvad der er plads til i min køkkenhave, så der var naturligvis gule bladbeder og lilla spinat i dén salatskål!
Så var vi lidt innovative; et par timer før salaten skulle indtages, marinerede vi solbærrene i lidt hvidvinseddike, hakkede basilikumblade, honning, olivenolie, salt og peber. Prikkede dem lidt, så bærrenes saft kunne blandes med væsken. Det var en rigtig god idé. Skynd jer at prøve!



Rå solbær er i øvrigt så sunde, at det er sundhedsfarligt at lade være med at spise dem. Med andre ord: hvis du ser et solbær, så spis det!

fredag den 8. juli 2011

8.7 Boller med æble, kanel og solsikkekerner


Dette er ikke almindelige boller. Det er "afskedsboller"...
Køkkenhjælper nr. 1, vores ældste barn, havde sidste dag i dagplejen. Fra 2. august hedder det så skovbørnehave i stedet for.
Ude i gangen ligger skiftetøjet, bøllehatten, m.m, som nu er kommet med hjem for sidste gang. Jeg bliver helt sær ved tanken - jo, vores kære dagpleje-mor vil blive savnet.
Køkkenhjælperen er dog klar på forandring; det er nok mest forældrene, der ikke helt forstår, at han nu er blevet så stor.  Snøft.

Opskriften kommer her -. det er en let sød bolle, som kan spises som den er.


2 Æbler, groft revet med skal
75 g solsikkekerner
½-1/4 pk gær, afhængigt af hvor meget tid, du har til rådighed
7 dl væske, optimalt halvt sødmælk, halvt vand
100 g havregryn
60 g honning
2 tsk. salt
2 tsk. kanel
1-1200 g hvedemel


Fremgangsmåde:
  • Æbler, honning og væske kommes i en skål.
  • Gæren tilsættes, og der røres indtil gæren er opløst.
  • Tilsæt havregryn og lad blandingen trække væske 30 minutters tid.
  • Tilsæt hvedemel, kanel og salt og ælt godt. Dejen vil være let fugtig
  • Hæver indtil dobbelt størrelse
  • Formes til boller og hæver igen
  • Bages ca. 20 minutter ved 200 grader
  • Læg mørk chokolade på toppen og fordel det med en gaffel, når det smelter

7.7 Man har vel sine principper....

Hvad kan man få på bordet, hvis man kun må tage det, som er i haven??
- Og nej, den gik ikke...men næsten. I supplement hertil slog et par kyllingefilet'er, lidt feta, fløde og en rest fuglereder vejen forbi. Men så var der også aftensmad med to retter.
Salaten blev ret god:

  • Små, spæde rødbeder + toppene og stænglerne
  • Radiser
  • Masser af rødløg (godt nok ikke fra min, men min mors have)
  • En anelse spinat
  • Æble (eh, hov. en princip-smutter)
  • dressing med fløde, kryddereddike, sennep, salt og peber
Til kyllingen havde jeg hakket en masse persille fint og blandet det med feta, hvidvinseddike og peber.

Desserten var bærrene, (jordbærrene skåret i lidt mindre stykker) overhældt med en anelse orangelikør, serveret med flødeskum og lidt knust marengs-fuglerede henover..

onsdag den 6. juli 2011

6.7 Trylle, trylle rester...


De sidste rester fra barnedåben blev skudt af her til aften:

Gazpacho blev til pastasauce sammen med bacon og nye løg, og

Urte-mayonnaisen endte som coleslawdressing i salaten med gulerødder og spidskål.

Således udrustet med en renskuret samvittighed over at have været påhitsom og ikke ødsel, kunne man møde resten af aftenen med oprejst pande.
Jeg kan godt anbefale det...

tirsdag den 5. juli 2011

5.7 Opskrift på rugbrød og nogle stænger, der en dag ender som saft


Jeg har op til flere gange taget billeder af mit rugbrød, men uden at lægge nogen opskrift ved.
Det er lidt svært, det med opskrifter og så mig. Oftest skimmer jeg en opskrift og laver så retten, som det lige passer ind i vejrforhold og temperament, og dette har i særdeleshed været et særkende for mit rugbrød.
En dag blev jeg sat under pres; min veninde Rikke bad om opskrift - og på en måde var det ganske rart at få sat mål og mængder på papir én gang for alle. (Jeg er skam allerede blevet kontaktet af "Ensretning af rugbrødsopskrifternes Venner", som i glædesrus over denne udvikling har tilbudt mig gratis kontigent for et år.)

Det, som endnu mere er et særkende for mig er, at jeg gav hende en håndskrevet lap papir (to var det vist endda) - og undlod at lave én til mig selv. Vi skriver 2011, og jeg fabler om håndskrevne lapper papir. Tidsregningen kan have udfald i ny og næ.
Jeg måtte krybe til korset, og Rikke har sendt mig min opskrift igen - ad elektronisk vej. Med andre ord er det hendes skyld, at den kan komme her (så tak for det, Rikke:o))

Rugbrød – 1 stk.
1.
5½ dl koldt vand
1,5 dl surdej
250 gram rugmel
130 gram grahamsmel, eller andet groft mel
2 spsk. salt
2-3 spsk. maltsirup (kan købes i helsekostforretninger, men er ikke tvingende nødvendigt)
250 gram frø (solsikke, hørfrø el. lign.)

1a.
250 gram kerner: 50 g hele kerner og 200 g knækkede rugkerner
4,5 dl. kogende vand

2.
200 gram rugmel
60 gram grahamsmel
Dag 1
  • Alt i punkt 1 (ikke 1a) blandes godt og står til næste dag.
  • Punkt 1a: Hæld det kogende vand over kernerne og læg låg på. Lad stå til dagen efter.
Dag 2
  • Alt blandes (er der meget vand til overs ved de iblødsatte kerner, skal der hældes noget fra, inden de blandes i dejen, så dejen ikke bliver alt for våd) og du tager fra til surdej (HUSK at drysse salt på surdejen).
  • Kommes i formen.
  • Hæver et par timer, indtil man kan se, at dejen er hævet. Stik godt og brutalt med en kødnål.
  • Sættes ind i kold ovn og tænd på 180 grader.
  • Bages i 2 timer.
  • Tages ud af formen og vendes med bunden i vejret (ca. 1 time må den stå sådan).


Rabarberne søger opad, op, op. Jeg måtte stoppe himmelflugten og disse ender deres dage som rabarbersaft. Hvem ved. Måske dukker der også en opskrift op på dét en dag... 

mandag den 4. juli 2011

2-4.7 Lørdagsgrød, barnedåb og chokoladebrownie

Ja, sådan må det vist hedde, når dagene går lidt i ét, og tiden absolut ikke er til at blogge.
Dagen før dagen måtte (ud fra et strategisk synspunkt) startes med et solidt fundament - og det klarer en gang grød. Alverdens ulykker, gnavenhed og hidsigt temperament kan afværges ved at møde verden med grød i maven. Alligevel er det lidt snyd med skemad en lørdag. Der må lidt mere til - og det klarer alt tilbehøret til grøden. Intet ondt ord om kanelsukker og en smørklat; jeg kan bare ikke finde ud af at stoppe der. Det er forskelligt, hvad der kommer ovenpå - det afhænger af grøden og årstiden.



Således udrustet til at stå dagens opgaver igennem, fik vi styr på barnedåben. Fantastisk rar og dejlig dag, som endte på bedste vis hjemme hos os. Familie over det hele, glade børn, snak og godt vejr.
Vi fik det meste af maden udefra; en frokostbuffet "landtapas" fra Madhimlens Madhus, ved Fru Møllers Mølleri ved Odder. Kan varmt anbefales: Forskellige spegede pølser, skinker, pesto, aioli, salater, paté med hasselnødder, tortilla, oste og forskellige sylterier. Hjemmebagt brød.   



Jeg supplerede med en kold gazpacho-lignende suppe, nogle hjemmelavede leverpostejer, lidt frugt, rugbrød, m.m. - og lagde i øvrigt resten af energien i eftermiddagskaffen. VIL DET SÅ SIGE, AT ALLE DE SMÅKAGER, som jeg har bagt i tide og utide, VAR TIL BARNEDÅB OG IKKE TIL PANDA??! Mjna... half and half..der er jo altid rester :) I hvert fald vil jeg personligt gå til bekendelse og indrømme, at jeg faktisk er ved at være træt af chokoladebrownie. Så træt, at jeg snart tror, at resterne ryger i Den Berømte Trøffel-Pulje.... MHS (mere herom senere, hvis nogen skulle være i tvivl)
Jeg må beklagelse indrømme, at jeg ikke fik et billede af kagerne - og det er ikke godt. Man må forsøge at forklare:
  • Klassisk jordbærkage med mazerinbund, konditorcreme, friske jordbær og ribsgelé
  • Mørk brownie med mint-chokoladestykker
  • Mokkmakroner
  • Guldkornssmåkager
  • Resterne af frugten fra frokosten
I dag har den stået på rester - og hvem elsker ikke rester dagen derpå? Jeg gør i hvert fald. Der går lidt 1.juledag i den; man piller lidt hist og her, spiser kage på uortodokse tidspunkter og får lidt af festen til at vare længere.
Til dessert fik vi...brownie.. med sherrymarinerede skovjordbær og flødeskum til.


Er man den lykkelige ejer af Tørsleffs Husmoderservices grønne syltebog slår man op under "jordbær" og skynder sig at benytte sig af opskriften med sherry, såfremt man har for mange jordbær. Sådan et glas i køleskabet er ikke det værste, der findes. Allerbedst er det, når man spiser det til en god vanilleis. Ymerfromage har også været på nævnt i denne sammenhæng - det må komme an på en prøve. Jeg forsøger gerne :)

fredag den 1. juli 2011

1.7 Hjemmelavet leverpostej


Fynd og klem - der er gået "projekt barnedåb" i de fleste gøremål her i dag - og det varer frem til og med søndag! 

Der skal være leverpostej på buffet'en. Til de, der finder tryghed i det velkendte. 


Opskriften er min mors, og der er ikke meget der slår duften af en nybagt leverpostej i huset. Der er tale om lige dele tryghed, forventning og mundvand, der bare ikke står til at redde.
Min mor påstår hårdnakket, at den er allerbedst, når den er nybagt, men let afkølet. Vi andre ved bedre og kunne i princippet spise den før hende, mens den er helt varm og luftig som en soufflé!

Jeg skal ikke kommentere på hvorvidt det er sundt at spise margarine eller spæk - men nøjes med at understrege, at gladest bliver man af at spise noget, der gør en glad. Og sund, hvis man spiser lidt af alting. Også leverpostej. Især min mors!

Opskriften passer til 18-20 små leverpostejsforme.

1 del af leverpostejen: 
  • 1,5 kg. lever
  • 800 g spæk
  • 4 løg
Dette hakkes i en kødhakker, food processor el. lign
2. del af leverpostejen:
  • 200 g margarine
  • 200 g mel
  • 1½ l mælk
Smelt margarinen, pisk melet i under intense armbevægelser og rør, indtil dejen slipper kanterne af gryden, og den begynder at se blank ud. Tilsæt mælken lidt efter lidt, efterhånden som dejen absorberer væsken.
Køl af.

3 del af leverpostejen, opbagningen:
  • 5 æg
  • 7 tsk. salt
  • 5 tsk. FRISKT KVÆRNET peber - ellers mere
Når opbagningen er kølet af, tilsættes den hakkede del 1 og ingredienserne i del 3. Bland, indtil du er fuldstændigt sikker på, at alt er blandet godt sammen.
Hældes i aluforme og pakkes enkeltvis.Hvis man ønsker, kan man lægge en stribe bacon på hver.
Fryses ned rå, så man kan tage dem op efterhånden og bage dem. Bagetid fra frost: ca. 50 minutter v. 200 grader