mandag den 4. juli 2011

2-4.7 Lørdagsgrød, barnedåb og chokoladebrownie

Ja, sådan må det vist hedde, når dagene går lidt i ét, og tiden absolut ikke er til at blogge.
Dagen før dagen måtte (ud fra et strategisk synspunkt) startes med et solidt fundament - og det klarer en gang grød. Alverdens ulykker, gnavenhed og hidsigt temperament kan afværges ved at møde verden med grød i maven. Alligevel er det lidt snyd med skemad en lørdag. Der må lidt mere til - og det klarer alt tilbehøret til grøden. Intet ondt ord om kanelsukker og en smørklat; jeg kan bare ikke finde ud af at stoppe der. Det er forskelligt, hvad der kommer ovenpå - det afhænger af grøden og årstiden.



Således udrustet til at stå dagens opgaver igennem, fik vi styr på barnedåben. Fantastisk rar og dejlig dag, som endte på bedste vis hjemme hos os. Familie over det hele, glade børn, snak og godt vejr.
Vi fik det meste af maden udefra; en frokostbuffet "landtapas" fra Madhimlens Madhus, ved Fru Møllers Mølleri ved Odder. Kan varmt anbefales: Forskellige spegede pølser, skinker, pesto, aioli, salater, paté med hasselnødder, tortilla, oste og forskellige sylterier. Hjemmebagt brød.   



Jeg supplerede med en kold gazpacho-lignende suppe, nogle hjemmelavede leverpostejer, lidt frugt, rugbrød, m.m. - og lagde i øvrigt resten af energien i eftermiddagskaffen. VIL DET SÅ SIGE, AT ALLE DE SMÅKAGER, som jeg har bagt i tide og utide, VAR TIL BARNEDÅB OG IKKE TIL PANDA??! Mjna... half and half..der er jo altid rester :) I hvert fald vil jeg personligt gå til bekendelse og indrømme, at jeg faktisk er ved at være træt af chokoladebrownie. Så træt, at jeg snart tror, at resterne ryger i Den Berømte Trøffel-Pulje.... MHS (mere herom senere, hvis nogen skulle være i tvivl)
Jeg må beklagelse indrømme, at jeg ikke fik et billede af kagerne - og det er ikke godt. Man må forsøge at forklare:
  • Klassisk jordbærkage med mazerinbund, konditorcreme, friske jordbær og ribsgelé
  • Mørk brownie med mint-chokoladestykker
  • Mokkmakroner
  • Guldkornssmåkager
  • Resterne af frugten fra frokosten
I dag har den stået på rester - og hvem elsker ikke rester dagen derpå? Jeg gør i hvert fald. Der går lidt 1.juledag i den; man piller lidt hist og her, spiser kage på uortodokse tidspunkter og får lidt af festen til at vare længere.
Til dessert fik vi...brownie.. med sherrymarinerede skovjordbær og flødeskum til.


Er man den lykkelige ejer af Tørsleffs Husmoderservices grønne syltebog slår man op under "jordbær" og skynder sig at benytte sig af opskriften med sherry, såfremt man har for mange jordbær. Sådan et glas i køleskabet er ikke det værste, der findes. Allerbedst er det, når man spiser det til en god vanilleis. Ymerfromage har også været på nævnt i denne sammenhæng - det må komme an på en prøve. Jeg forsøger gerne :)

3 kommentarer:

  1. Ja hvad kan man sige om søndagens lækkerier - andet end at det var så lækkert fra start til slut.
    Eneste anke til dagens blog er, som du selv lige antyder, at der ikke var et foto af kagebordet. DEN jordbærtærte!!!

    SvarSlet
  2. Nemlig. DEN jordbærtærte :)

    SvarSlet
  3. Tillykke med dåben af bette bønnespire - jeg tror godt, jeg gad have været en flue på væggen, eller rettere i maden ;-)

    SvarSlet