30-31.7 Kirsebær

Posen med kirsebær ser ud til at nå vidt omkring hvad angår anvendelse..I går kogte jeg hele molevitten, vippede det op i saftposen, og i dag har jeg sørget for at bringe deres skæbne et stykke videre:

1) Noget er kogt til saft - vand, kirsebær og sukker.

2) Noget usødet saft står i køleskabet og venter på at blive lavet til gelé. Hvor ofte får man lige gelé nu om stunder??? Ikke ofte, går jeg ud fra. For år tilbage lavede min mor hindbærgelé, da høsten var enorm, og det var det minde, der førte mig til denne gelé-idé. (prøv at sige det hurtigt...10 gange efter hinanden....)

3) Jeg kiggede på bærrene, der lå oppe i saftposen. Hvis et kirsebær havde besiddet evnen til at kunne snakke, ville det helt sikkert råbe nede fra saftposens dyb, at det ikke ville smides ud. Forestil dig så, hvordan det lyder, når 317 kirsebær brøler i flok. Højt - hvis du var i tvivl.

De fik deres vilje, og er blevet skilt fra deres sten, så der nu er belæg for at lave en formidabel tærte eller andet. Det bliver ikke nu, så de stenløse kirsebær er for en stund stedt til hvile i fryseren, indtil behovet opstår.
Det skal måske siges, at jeg ikke kogte kirsebærrene særligt længe i går, så der faktisk stadigvæk var en del bid og saft tilbage i bærrene..