fredag den 29. juli 2011

29.7 Sommeren fortsætter


Vi tog på et hyggeligt heldagsbesøg hos min svoger og familie. Ude på landet, hvor der ikke er en tæt trafik til at vække dig, hvis du sniger dig til at tage en lur.
Det gjorde jeg - ude i haven, hvor fuglene sang, den blå himmel dragede og ungerne sov til middag - dér under et træ faldt jeg omkuld og sov de retfærdiges søvn.


PLONK!


???


Det var lige godt dælens......


Tænk, at blive vækket af et kirsebær! For det var lige netop det, der vækkede mig. Jeg havde slet ikke bemærket, at det var sådan et træ (hvilket undskylder pletterne på tæppet, undskyld!) jeg havde slået mig ned under. Men en stor pose i bilen gjorde lykke. Tænker, at der skal fabrikeres gelé og saft i morgen. Saftfromage af kirsebær lyder ikke værst.



En lækker kornsalat til aftensmaden, som i det hele taget var lækker.
Lange sommerdage. Det bliver ikke bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar