søndag den 26. februar 2017

Stop spild af mad: verdens nemmeste appelsinlikør eller snaps



Det handler om appelsiner - og lige nu handler det i særdeleshed om appelsinskaller. 

Når sæsonen for appelsiner topper her i januar og februar, og prisen vel og mærke er i bund, slæber jeg utallige net økologiske appelsiner til huse. Der bliver naturligvis lavet marmelader, men generelt flyver det med appelsiner i alle mulige og umulige kombinationer i køkkenet disse måneder. Er det kun frugtkødet der skal bruges, har jeg forfærdelig svært ved at smide den tiloversblevne appelsinskal væk, og derfor får du her nogle gode måder at bruge netop denne del af appelsinen på:

Skær den orange del af skallen af og:
- lad den tørre. Kom skallerne på glas og knus dem som krydderi eller smid dem i gryderetterne og mærk, hvordan de æteriske olier atter genoplives.
- blend den med rørsukker, bred sukkeret ud på en bageplade og tør det på eftervarmen, når du alligevel har haft gang i ovnen. Vend det undervejs.
- bland det med finthakket persille og koriander til en cremet suppe eller godt stegt lam.
- hak det fint og kom det i müslier og bagværk
- kom det i øllebrøden. Dét gør alverden for en ret, man ellers godt kan have et anstrengt forhold til.
- læg det i dit barns madkasse, som kommer til at dufte sart og dejligt at citrus, når låget bliver åbnet af den håbefulde pode i spisefrikvarteret

ELLER...
Nu kommer den rigtig nemme del. Der, hvor den fuldgode fornemmelse for alvor sætter ind, for denne metode gør brug af hele appelsinskallen, ikke kun det orange:
Når du har vasket og pillet din appelsin, som skal bruges til andre ting og sager, kommer du skallen i et glas med stor åbning. Overhælder den med ren vodka og lader det trække et par dage, men heller ikke alt for længe.
Du står nu med en meget ren og skarp drik, der enten kan gøres til en likørlignende sag ved at tilsætte sukker - eller blot få lov til at stå rent frem som den er. Brug den til rødbedesuppe, til at stænke på oksesteg eller lammekølle (fennikelfrø og korianderfrø passer også godt hertil) eller i sødet udgave: til at give et smagsmæssigt knæk til råcreme, der skal serveres til en frugtsalat bestående af appelsin, mango og sharonfrugter.
Skallen, der har ligget i vodkaen, kan hakkes fint og blandes i en hjemmelavet Nutella eller koges mør i sukkerlage og overtrækkes med chokolade.

torsdag den 23. februar 2017

Grød med rugflager, hampefrø, kakaonibs og svesker


Dette er en grød med tyngde, smag, aroma og mætningsgaranti. En grød proppet med så meget godt, at kroppen smiler til dig.

Der er faktisk kun gode ting at sige om hampefrø, hvis man tager de ernæringsmæssige briller på. Listen af gode egenskaber er lang, men et højt (og aminosyremæssigt stærkt sammensat) proteinindhold på 34,6 g/100 g samt en god balance mellem omega-6 og -3-fedtsyrer er nok det mest væsentlige at trække frem i denne ultra korte beskrivelse.
Du skal dog ikke spise denne grød, fordi du gerne vil være sund!!!! Du skal spise den fordi smagen gør dig glad, tyngden gør dig mæt og sanserne bliver tilfredsstillet.

Ingredienser:
1 tsk. hampefrø. Jeg har brugt udgaven med skal, hvilket giver både knas og mere udpræget smag. Vil du helst have en mere blid udgave, skal du bruge de afskallede.
1 tsk. koldpresset kokosolie
1 tsk. kakaonibs
0,5 dl. grovvalsede rugflager
2, 0 dl. vand
6 svesker groft hakkede
½ tsk. kanel
Et strejf citronskal

Tilbehør:
Et sprødt, dansk æble i nydelige tern og en fnuglet og fløjlsblød sky af flødeskum fuldender værket. Årh..!

Fremgangsmåde:
  • Kom hampefrø og kakaonibs i en gryde og tilsæt kokosolie. Skru op for varmen, og rist frø og nibs i olien, indtil de syder let.
  • Tilsæt rugflager, kanel og svesker og rør godt rundt. Tilsæt så vandet. Rør atter, mens grøden kommer op at koge.
  • Skru ned og lad grøden simre knap 5 minutter, mens du rører med jævne mellemrum.
  • Kast en ubekymret anelse salt og et strejf fint revet citronskal i gryden, når den ser ud til at have samlet sig om det, den nu skal samle sig om.
  • Smag til med kanel, måske lidt mere salt og måske lidt sirup, hvis ikke sveskerne har sødet grøden tilstrækkeligt.


Resterne kan du enten liste i en vaffeldej, bage som tyndt knækbrød eller lade en bolledej blive saftig og lækker.

søndag den 12. februar 2017

Vafler med banan, kakaonibs - og alle de andre yndlingsingredienser!

Vafler med banan, kakaonibs og hasselnødder


Solen skinnede ind ad vinduerne i køkkenet. Jeg havde siddet ved bordet og arbejdet med nogle forskellige projekter, da maven begyndte at knurre. Strategisk nok skete det lige før det, jeg helt tilbage som barn har kendt som eftermiddagskaffe-tidspunktet.

Der var ikke rigtigt noget i skabene eller fryseren. Jeg støvede rundt som en dreven hund på sporet af noget, der ikke rigtigt ville dukke op, men som jeg alligevel havde færten af.
Startskudet kom ved at jeg i stedet samlede de ingredienser jeg havde allermest lyst til at sætte tænderne i, og ud fra disse skabte en blød, men crunchy vaffel, der simpelthen dækkede præcis det behov der var opstået.

Det går stærkt, detteher! Om 10 minutter har du en færdig vaffel i hånden!

Ca. 4 store vafler

Ingredienser:
4 små bananer: 240 g
2 æg
80 g groft rasp lavet af tørret, groft brød (rugbrød kan godt bruges)
40 g hasselnødder, groft hakkede
40 g koldpresset kokosolie
20 g kakaonibs
kornene af ½ stang vanille (hvis Polynesisk er det nok med 1/5!)
2 strøget tsk. bagepulver
skallen af ½ citron, fintrevet

Fremgangsmåde:
  • Kom samtlige ingredienser op i en skål og mos alt godt og grundigt sammen med en gaffel. Måske klumper kokosolien lidt; det gør intet.
  • Tænd et vaffeljern og bag vaflerne heri. Du behøver ikke smørre vaffeljernet på forhånd.
  • Spises med kold græsk yoghurt og agavesirup
En tanke i forhold til rester:
Jeg har en kurv i køkkenet, hvor jeg lægger det brød, vi ikke får spist, til tørring. Der er altid en halveret bolle, en humpel flute, rugbrødets endeskive og lignende, der enten kan pulveriseres til rasp, genanvendes i brød, blendes i en valnødde- og hvidløgsdressing, bruges i retter med kål og chorizo, etc.



mandag den 23. januar 2017

Grillet aubergine med parmesan og sprødristet brød

Grillet aubergine med parmesan og sprødristet brød

I forrige indlæg skrev jeg om en osteliste, der havde inspireret mine børn til at kaste sig over et utal af oste i løbet af et helt år. Jeg nævnede også, at dette års liste ville komme til at handle om grøntsager.

Vi startede for alvor op i sidste uge og fik lavet listen klar. Aftensmaden var et sats, for en aubergine kan være noget af en udfordring med sin svampede konsistens og næsten for neutrale smag.
Men...besynderligt nok var det lillesøsteren på knap 6, der skovlede auberginer indenbords, mens storebroderen på 8 måtte kaste håndklædet i ringen. Han smagte, men kastede sig så over de andre ting på bordet.

De grillede auberginer vil snildt kunne fungere som en del af antipasti eller som en miniting på et tapasbord. Det er samtidig en virkelig god måde at bruge dels en rest tomatsuppe og noget tørt brød på!

Har du ikke en god, tyk og cremet rest tomatsuppe indenfor rækkevidde, kan auberginerullerne med held serveres sammen med godt charcuteri, oliven og forskellige oste.

Ingredienser:

1 aubergine
40 g parmesan, fint revet
40 g brødkrummer, meget gerne tørt. Revet eller plukket så fint så muligt
2 stængler timian
1 fed hvidøg
skallen af 1/4 citron
lidt flagesalt
1 dl. olivenolie (både til pensling og til at blande i raspen)

Fremgangsmåde:
  • Skær auberginen i ½ cm tykke skiver. Læg dem på en bageplade, pensl med olie, drys lidt knust flagesalt på og grill dem i ovnen, til de er gyldne. Vend dem og gril undersiden, så de bliver gyldne på begge sider (olien trænger igennem, så du behøver ikke pensle her). Har du en rigtig grill indenfor rækkevidde, er denne naturligvis klart at foretrække, men ovnen kan også gøre det.
  • Bland de øvrige ingredienser godt sammen og bred det ud over aubergineskiverne
  • Sæt dem atter ind i ovnen, men kun så længe, at raspen bliver fint gylden.
  • Rul sammen og anret rullerne ovenpå en lunet, tyk og cremet tomatsauce eller, som nævnt ovenfor, solo som en del af en lækker anretning.

lørdag den 14. januar 2017

En sand genistreg: lav denne osteplan med dine børn

Vi skriver nu år 2017. Et funklende nyt år, der blot venter på at blive foldet ud og taget i brug. 
I det forgangne år har mine børn og jeg haft en fælles glæde og fornøjelse ved at kaste os over en plan, der skulle vise sig at rumme nok spænding og interesse for et helt år:

Godt krøllet, nærved ulæselig og med flere væseners håndskrift.
Dette er en OSTELISTE!


En liste, som mine børn og jeg fandt på at lave, da 2016 ikke var ret mange dage gammel. En liste, der så dagens lys mest for sjov, fordi vi alle tre godt kan lide oste, men også med den skumle bagtanke at få fjernet enhver form for skepsis og afstand til at prøve noget nyt.
Det skulle vise sig at gå over al forventning. Vi startede, som sedlen her indikerer, i det ret børnevenlige hjørne, og startede med at smage, hvad der lige var i køleskabet. Så greb det om sig. I forretningerne kom begge børn med nye oste, som vi var nød til at smage, og fordi glittet indpakning fænger alle under 1,5 meter, har både Babybel og Buko også haft sin plads på sedlen. At jeg IKKE sagde nej, når jeg måske tænkte mit omkring lødighed og kvalitet, gjorde til gengæld, at jeg har kunnet få begge børn til at smage på samtlige oste, jeg selv har støvet op: gedeoste med bukkehorn, de mest skimlede blå oste man kan tænke sig, krasse, lugtende og godt modne fastoste og mystiske ukendte produktioner. Kun én gang måtte vi opgive at spise os igennem en ost, alle andre gange har vi med jubel smagt, vurderet og haft nogle virkelig gode oplevelser sammen. Vi har nået at smage over 35 forskellige oste, og sedlen bliver gemt.  

Nu?

Nu går vi i gang med en ny liste. Denne gang skal det handle om grøntsager. Der er noget med en pige på 5½, der har et lidt forbeholdent syn på den slags råvarer. Hun og jeg (og den altædende storebror) skal ud at handle, på torvet, i køkkenhaverne og på rov hvor vi kan, for at skabe den længste og mest brogede liste af grøntsager i det år, der nu er gået i gang.

Det har til dato været den bedste måde at gå til en bestemt råvare uden forbehold. I stedet har nysgerrighed, glæde, interesse og fælles oplevelser været knyttet sammen om noget så simpelt som en løbende smagning af en stak oste. 

Jeg glæder mig - og det gør mine børn også.