søndag den 20. januar 2013

Kaffepunch


Kaffepunch er noget halsstarrige sømænd med hvidt fuldskæg drikker, når skuden er nået sikkert i havn. Noget, der giver vand i øjnene og løsner op i såvel stramme kæber som rødsprængte og ophovne næver. 
Kaffepunch er med andre ord ikke lige sådan at komme ind på livet af, hvis altså ikke man har et skud saltvand i blodet fra naturens hånd. 

Det har jeg ikke. Slet ikke. Der er skræmmende lidt søulk at prale med, hvilket med usvigelig sikkerhed sender mig ud i problemer, hver gang vi befinder os på en båd for at nå frem til en lille hytte langt oppe i de norske fjelde. 


Alligevel skal indlægget handle om kaffepunch - for selvom man hverken bryder sig sønderligt meget om snaps i kaffe eller lige kan hive en 10-øre op af lommen - så havde man altså fat i den lange ende, da denne drik blev opfundet. 


Drikke med kaffe og alkohol kan groft set deles ind i to kategorier:
Dem der ælsker at lempe letpisket flødeskum ovenpå den dampende varme herlighed.
Dem, der helst vil være denne rige oplevelse foruden.  

Sidstnævnte kategori er egnede at servere en god kaffepunch for.

Man tager:

  • En smuk kop, et rustikt krus, en egetræstønde eller et tyndt glas med håndtag. Det kommer sig ikke så nøje, men glasset må nødvendigvis afspejle personen, der indtager den forjættede og hede væske. 
  • I glasset/koppen/kruset (lad os sige, at det rummer 2 dl), hælder man først kaffe op, så det fylder godt og vel halvdelen af den samlede volumen. Heri tilsætter man 1 tsk. mørk kandis i passende grove stykker - man vil mene, at der kan stables 5-6 tsk. op på én teske på en god dag uden for megen bølgegang. Der røres, først 14 gange den ene vej, mens en passende vise synges for fuld udblæsning. Dernæst, en smule mere andægtigt, røres der 17 gange den anden vej. Her skal der ikke synges. 
  • Nu tilsættes 0,5 dl spiritus af rimelig herkomst, ikke likør. Det skal være spiritus, som man syntes godt om i selskab med kaffe. Cognac, eksempelvis*. 
  • Sluttelig løfter man kruset til næsen og snuser ind. Får man lette halluciasioner, er den god nok. 
  • Nippes og nydes langsomt. 


Kaffepunch skal være hed, varm og stærk. 




* Er man ude i den mere alvorlige - eller traditionelle afdeling for kaffepunch-trængende individer, kan man naturligvis gå planken ud og hælde klassisk snaps i koppen. Så er en sukkerknald bedre end kandis, og 10-øren må nødvendigvis placeres i koppens bund, så man har noget at styre efter. Mennesker, der kræver en rigtig kaffepunch skal man ikke køre om hjørner med. Jeg siger det bare. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar