Det gælder om at se fordelene ved den situation, man nu engang befinder sig i. At acceptere og overgive sig til de vilkår, der ikke står til at ændre.
Den omstændighed jeg her refererer til, omhandler en ung dames veludviklede sans for at vågne før hønsene. Der er ikke noget at stille op; man kan lige så godt indrette sig og få det bedste ud af det tidlige morgengry.
Det gjorde Køkkenhjælperen og jeg alvor af i dag, for vi drog til marked før de fleste havde fået morgenmad. Gumlende på sin obligatoriske, lune fiskefrikadelle traskede min lille søn af sted ved min side, mens vi provianterede til ugens løb:
Friske og gode, danske råvarer. Det gør mig glad.
Med en vellykket surdej i huset er der ikke så langt imellem ønsketænkning med maven til handling og nydelse. Med andre ord landede endnu en sandwich på tallerkenerne her til aften. Grøn urtemayonnaise, æg, salat og rejer.
Sidstnævnte er aftensmaden fra i går: pandestegt (på skindsiden) lyssej med gårsdagens rodfrugter.
På nuværende tidspunkt er det legalt at have et lettere anstrengt forhold til rodfrugter. Jeg gætter på, at du har fortæret kilovis af disse prægtige grøntsager vinteren over på adskillige måder - den ene mere kreativ end den anden - og at dine ideer højst sandsynligvis er ved at skrabe bunden. Det er naturens orden. Der er lys for enden af tunnelen.
Åhh ja, fik i dag en ubændig trang til grøn salat med feta, oliven og den slags... Tydeligt tegn på rodfrugt-træthed :-)
SvarSlet