torsdag den 19. januar 2012

19.1 Ovnbagt butternut squash med chili, appelsin og timian

Pjask. Dryp. Så var man tilbage. Pjask pjask. Tilbage til det regnfulde land, hvor den fugtmættede atmosfære krøb ind og gjorde vold mod det gode humør. 
Måske har det noget at sige, måske ikke. Men nogle intense farver skader i hvert fald ikke øjne  - ej heller humør:


Ovnbagt butternut squash med chili, appelsin og timian
Serveret med en ris-linseret og ristet, tyndt skåret nakkekam. Sidstnævnte blev overhældt med en syrlig marinade (bl.a. lime, ingefær, soja og hvidløg) ved servering. Alt blev puttet ind i ovnen og klarede sig selv, mens verden stille og roligt tikkede videre.




Pt. i færd med at gøre kål på den absolut sidste stump panettone. Suk.



2 kommentarer:

  1. Opskrift på butternut-squash? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh, Yes:
      Butternut-squash kan anvendes på lige linje med andre typer squash eller rodfrugter, eks. bages i ovnen med krydderier og olie. Rå er den ikke voldsomt spændende, idet dens konsistens først forvandles fra lidt melet til silkeblød, når den udsættes for varme.
      Min, til dato, bedste kombination med butternut er som vist på billedet: squash, der er vendt med friskpresset appelsinsaft, olivenolie, fint hakket rød chili, frisk timian og havsalt. Bages ca. 20 minutter ved knap 185 grader og ved serveringen hælder du en anelse balsamisk glace henover. En blød gedeost og butternut-squash er også virkelig en god kombi!
      Var det nok inspiration??

      Slet