Jeg kan på stående fod ikke lige helt komme med en seriøs forklaring på, hvorfor disse nette frikadeller skulle komme i sammenligning med fiskefrikadeller, for der er ikke skyggen af fisk eller ben i dem - tvært imod fristes jeg næsten til at sige.
Bestemt egnet til folk, der ikke kan fordrage fisk.
Måske var det fordi jeg gik og drømte om nybagt rugbrød, agurk og remoulade; i hvert fald fik vi det således.
Lækre var de - det var såmænd resterne af risretten fra i forgårs, der er blandet med et æg, fast modnet ost og groft hakket spinat.
Det er ikke altid at konsistensen er til at ramme, når det kommer til grøntsagsdeller - men disse var gode. Jeg skrev målene ned på risretten, da jeg lavede den, så en skønne, skønne dag kommer der helt bestemt en opskrift på både første og anden etape.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar