tirsdag den 6. september 2011

6.9 Pickles som Pam ville lave det

Jeg så River Cottage søndag aften.
Denne gang var aftenens tema slet og ret "grøntsager" - et par brandmænd skulle omvendes fra troende kødspisere, og et par stædige havefolk skulle overbevises om, at de alligevel godt kunne lide deres hade-grøntsag. Jo, den gode Hugh havde endnu engang sin sag for, og imponerende nok endte alt atter engang i fryd og gammen....
Nå, der blev altså også lavet pickles, og det så slet ikke så tosset ud.
Efter en del arbejde i den søde ende af skalaen her i huset, blev jeg fristet til at lave noget andet - og det har jeg hermed gjort.



Næsten samme opskrift, blot har jeg brugt de grøntsager, der stod i min have, og så tilføjet chili til opskriften.

Det skulle vise sig at være et større detektivarbejde at finde opskriften, da den ikke fremgår af seriens eget opskrift-kartotek. Jeg fandt den via en privat blog, og har du også fået blod på tanden eller (persille på gaflen), så ligger linket klar til dig her:

http://nipitinthebud.wordpress.com/2010/09/06/making-piccalilli/

- der skal gå 5-6 uger, før den er klar til at spise, så i realiteten kan jeg ikke anbefale denne pickles - kun opfordre til at lege lemming og følge blindt trop i håbet på det bedste!

Jeg går og drømmer om en mad med kold oksespidsbryst, peberrod - og så en gang pickles.

3 kommentarer:

  1. Haha, synes det er vildt at du allerede har fået det lavet efter 2 dage :-D Normalt går der flere uger efter jeg har set noget i TV/læst om det, før jeg får taget mig sammen!

    Respekt!

    Mvh,
    Kris

    SvarSlet
  2. Jacob har lige lavet blommechutney her - med chili, korianerfrø og andre sager fra haven.... Bliver godt til asiatiske retter i vinter ;-)
    Kh Lærke

    SvarSlet
  3. Hej Kris. Man har lov til at overraske sig selv en gang imellem!! Det plejer nemlig heller ikke at være min metier at gå så hurtigt til værks :)

    - og Lærke: Blommechutney er noget af det bedste!! Det har jeg faktisk også selv lavet flere år med nogenlunde samme ingredienser.

    SvarSlet