tirsdag den 20. september 2011

20.9 Gulerodsdip og noget med én ingrediens....

Sådan ser den ud, dippen altså:



Dippen??
Gulerodsdippen, naturligvis. Opstået fra havens særdeles våde muld, bragt til køkkenbordet, i ovnen, på bordet og endelig i blenderen. Se eventuelt indlægget fra i går - der var dippens første fase foreviget på en tallerken.
Det så morderligt flot ud, da jeg puttede det i glasset... det gør det sært nok ikke nu, hvor jeg kigger på billedet. Sådan er der så meget..
Pyt, så længe smagen er i vinkel - og dét er den! Jeg smurte Køkkenhjælper nr.1s madpakke her til aften - og var simpelthen nød til at smøre mig en mad selv. Nybagt rugbrød, smurt med denne dip på den ene mad, mager oksespegepølse i midten og så Hellmans ægte mayonaise på den anden skive brød.

Dip-anvisninger for den nysgerrige:
  • Du tager en rest bagte gulerødder (gerne med en del krydderier på) fra aftensmåltidet og putter dem op i en blender
  • Tilsæt creme fraiche i den procent, du har anstændighed og kaloriesamvittighed til
  • Citronsaft
  • godt salt
  • En anelse chili
  • - og så blender du bare derudaf, indtil du har en masse, som er cremet og blød.
God som smørepålæg eller dip

Den sidste ting, som jeg lige vil nævne, har jeg lige lavet - og aftenlyset er så charmeforladt, at det simpelthen ikke er værd at forsøge sig med et billede. Sååå..du får lov til at få et par hints:
1 ingrediens...
Lidt ristning
Lidt larm i en food processor

- og så får du resten i morgen!

:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar