Som blev til et bålsted.
Som i går blev indviet, i anledningen af det forholdsvis pæne weekendvejr.
Så langt, så godt. Jeg havde i tankerne forestillet mig en storslået aftensmad; snobrød på de pinde, som Køkkenhjælper nr. 1 og jeg havde fundet i skoven om formiddagen, og som jeg med drevne håndbevægelser snittede spidse i eftermiddagsstunden.
Snorbrød med revet ost æltet ind i dejen, og med nogle labre oksekødspølser, som skulle med på pinden og gemmes under dejen.
Alt sammen rigtig, rigtig fine planer.
Jeg havde nok bare ikke tænkt, at Køkkenhjælperen klart syntes mere om sin rutsjebane, og at Morten (ham med schnitzlerne) havde mere end nok at gøre med at håndtere husets yngste beboer, som mildest talt ikke altid brillierer ved sit gode humør omkring aftensmaden...
Ergo holdt jeg to snobrødspinde, bandede og svovlede, drejede, balancerede og maste med de hulens stænger, som voldte problemer (og deraf mit forbeholdne humør), fordi dejen var for saftig til at kunne klare vægten fra pølserne.
Planen var yderliger, at vi skulle have smidt udhulede æbler (med fyld) ind i gløderne, som så skulle bage stille og roligt, mens vi spiste vores snobrød.
Realiteterne så sådan ud:
Jeg hev de næsten færdigt bagte brød (og pølser) ind i ovnen, som alligevel var varm pga rugbrødsbagning, snittede et par æbler med en hastighed, enhver person med fikse fingre og hurtige håndled ville have misundt mig, og knaldede nogle æblebåde med smør, kanelsukker og rosiner ind i ovnen.
Ved du hvad?
Det utænkelige skete: det blev en så hyggelig aftensmad. Hyggeligt at sidde med disse abnorme (delvist) bagte brød, som havde de karakteristiske pletter med aske hist og her, hyggelig at pille i noget ukompliceret mad, som nu bare var, som det nu var - og endda også ende med at spise en dessert!
Måske får jeg alligevel blod på tanden til at lufte mine færdigheder som spejder igen - om lidt tid.
Det ser hyggeligt ud med bålstedet. Og der er ikke noget bedre end at lave simremad på bål, mens man laver havearbejde. Det dufter så dejligt i haven :o)
SvarSletHer har støbejernswokken for nyligt været på trækulsgrillen med en omgang langtidssimrende bolognese á la River Cottage
(med hjemmerøget bacon og hjemmehakket kød). Det duftede dejligt af rødvin i hele haven den eftermiddag :o)
orv, det lyder heller ikke værst!! Man skal ikke undervurdere ham Hugh :0)
SvarSlet