Sæson for sene.. og fotogene.. hindbær

Hvis man skal tage naturen under lup, må et utal af bær være noget af det fineste, jeg kan komme på. Blåbær med den karakteristiske, indprentede krave, jordbær med en usandsynlig rød farve og små kerner, der er trykket fint på plads. Transparente, røde (og hvide) ribs, der lokker til en mundfuld - om man bryder sig om den syrlige eksplosion i munden eller ej. 

Og så er der hindbærrene. 

- bløde og skrøbelige ser de ud, og det matte skær kan forlede een til at tro, at de er tørre og kedelige... lige indtil man klemmer lidt saft frem og overvældes af de smukke, dybrøde nuancer. 

I augustnummeret af Smag Bedre fandt jeg en opskrift på en dressing med hindbær/sennep vinaigre, der så højst indbydende ud og som også smagte tilfredsstillende. En klassisk vinaigrette med sennep, hvori der var tilføjet friske, purerede hindbær og en anelse honning. Fløjlsblød, sød og syrligstærk på én gang - her i selskab med nyhøstede rødbeder, feta, hestebønner og masser af krydderurter.

- og så var der også lige en håndfuld tilbage, der måtte lade livet til fordel for en dessert, der nok aldrig går helt af mode...

Selvom indlægget handler om hindbær, er mine fingre i skrivende stund mere sorte end det man kan forvente af en tur rundt om et bed med hindbær - og det er de, fordi tiden også er moden til højst farefulde ekspeditioner ud (og ind) i uvejsomme og ægte brombærkrat. En ekspedition, der gerne efterlader synlige spor på de, der vover at kæmpe sig frem til de bedste bær - og måske af samme grund gør fangsten særlig eftertragtet? Var der ikke også noget med en tærte med brombær og rom?? Hmm... det var der vel i grunden... hvis man altså vidste, hvor opskriften befandt sig. 
Måske bør man ruste sig til dagens anden ekspedition og få den opskrift frem i lyset.  En tærte med bær til dage med regnfulde dage - det lyder slet ikke så tosset!