lørdag den 4. juli 2015

Bondens marked på Brandbygegaard - en slags anbefaling


Sommerferiens første dag.

En dag med tilfredsstillende varmegrader, badeture og køretur med godt udflugtsmål: Bondens Marked på Lone Landmand og Søren Sørøvers Brandbygegaard. 


Ikke sådan et tvivlsomt marked med forlorne produkter og modstridende mavefornemmelser. På ingen måde

Den rendyrkede fornemmelse af at befinde sig på et stemningsmættet, hjertevarmt og imødekommende sted med stadholdere og værter, der tilbød ærlige madvarer af høj kvalitet. Gedegouda med bukkehorn var for mig en smagsmæssig øjenåbner på samme måde som Lone og Sørens egne vine på hhv. drue og æble.
I linket ovenover (Bondens Marked) kan du se, hvilke stadholdere der holder til i den store lade.

Et sted, hvor ungerne frit kunne udforske jeg-ved-ikke-hvor-mange-km2-rendyrket-(økologisk)-idyl, med alt fra uldgrise til høns, der tilfredse traskede omkring og kaglede på skrømt. Et sted, hvor man egentlig bare følte sig hjemme. 


Du kan nå det endnu...

I morgen fra 11-16. 




2 kommentarer: