torsdag den 16. oktober 2014

Glimt fra nogle særlige dage

Atter engang har det været nogens fødselsdag. 
En dag med så uhørt grad af veltilfredshed, at det ved midnatstide var svært at give slip. 


Nu er der så lige knapt et år til næste gang. Alderen tynger åbenbart ikke mere, end jeg på stedet ville kaste endnu et år ind i ringen blot for at få endnu en fødselsdag indenfor den nærmeste fremtid. 


Den slags praktiseres vist desværre ikke rigtigt.


Heldigvis har dagen i dag haft så høj kvalitetsfaktor, at den lettere matte stemning stille og roligt forføjede sig i takt med solen brød frem. Der var tiltrængt og sjæleplejende havearbejde, der pludselig kunne realiseres, og der var 3 høns, der blev sluppet ud i det fri. 

3 høns, som brugte en eftermiddag i høj sol på at vandre tilfredse rundt i haven, skrabe i jord, blive klappet på fjerene, spise persille og grønkål, spise lagkage, gokke, kagle, jage biller - og endelig blive lokket tilbage til indhegningen med (mere) lagkage, da skyggerne begyndte at blive lange. 


Hønsene fik nu ikke det hele, for når grønkålen er klar, skal man lave følgende fuldstændigt vanedannende salat: grønkålssalat med valnødder og pære



Man skal også spise resterne af rugbrødslagkagen med maltsirup, chokolade og solbærmarmelade. 
Resterne af resterne klarede hønsene som nævnt. Til ug.


- og formåede i øvrigt at mande sig op til det, høns er bedst til:


Armene kan næsten ikke komme ned.

2 kommentarer:

  1. Åh høns! Glæder mig så meget til at få en flok igen til foråret!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, vi er også helt øre af glæde over de tre væsener! Så lidt begavede...og dog så helt og aldeles uimodståelige :)

      Slet