Den blå time

Der findes en magisk stund i den vintermørke del af året. Et tidspunkt, hvor lyset skifter fra daglig snusket gråt til sløret og duset blåt.  Et hverken eller-tidspunkt, hvor dagen stadig har et og andet at sige, til trods for at aftenen har sneget sig ind og krævet sin plads. 

Det er det, der i gamle dage hed skumringstimen - eller den blå time, som i overskriften. 

I vore dage skal man undlade at gøre noget, hvis man gerne vil nyde den glidende overgang: Man skal undlade at berøre kontakten til lyset.

Før i tiden kunne man ikke undgå at tage notits af den. 

Disse blå stunder forsøger jeg at indfange sammen med børnene her i december. I det øjeblik vi tænder de levende lys og bænker os om bordet, sænker der sig en ro og et nærvær så fint. 

Billedet du ser er taget ude i køkkenet kl. 16.00 i dag. Vi skulle have været ombord på en færge til Norge for at nyde et par dage på ski - det forpurrede Bodil. I stedet lod vi roen indfinde sig hjemme, og i skumringstimen bagte vi julens første småkager: pebernødder.
Nogle lidt aparte i sin form og figur - man føler sig særligt fri til den slags, når man er 2½ - andre smukt og sirligt trillet til blanke kugler af den noget større køkkenhjælper. 

Ro er en mangelvare. Sluk lyset..og tænd lyset!