Hvor meget godt kan man putte ind i én weekend?

For hver dag der går fjerner vi os mere og mere fra en lang og solmættet sommer. Dage og skønne stunder, som jeg stadig dvæler ved og har svært ved at slippe. 

Forude venter efterårsstormene, pivmørke cykelture i modvind og regnvejr og ødelagte muligheder for at nå hjem fra arbejde og tage billeder, inden mørket har overtaget. Lige nu er det bare med at holde fast i det blide efterår og nyde det i fulde drag. 

Denne weekend har været let at elske. 

Fredagen var helliget en udflugt med mit arbejde, hvor vi bl.a. tog til vadehavet for at samle østers til senere fortæring under fornøjelige former. En hel dag i godt og muntert selskab hvor turen også gik forbi Emil Noldes museum i Seebüll, fugle i vilde formationer på himmelen, røverhistorier fra egnen og meget, meget mere. 

Lørdag var også noget ganske særligt:
Vi tog på svampejagt. Sammen med nogle gode venner drog vi med højt humør, svampeguide, kurve og knive ud i skoven for at erhverve os et par kilo kantareller, et dusin - måske to - karl johan og nogle velvoksne håndfulde kejserhatte. 

Javel ja. 

Humøret faldt ikke, men kurvens indhold tog sig noget anderledes ud, end først antaget.

Der gik Rødhætte med ulven i den udflugt, og klokken sneg sig langt over det Passende Tidspunkt At Tage Hjem For At Lave Mad Til De Små - for der var ikke noget at gøre, vi var aldeles solgt til det urgamle gen, der varetager evnen til at sanke forråd.

Vi nåede hjem, bevæbnet til tænderne med entusiasme og rumlende (tomme) maver og satte os med henholdsvis føromtalte svampeguide, to mobiler og en tablet. 

Undersøgte, noterede, bandede og svovlede, skar over og kiggede på tværsnit, bandede mere, foretog krydsundersøgelser på tværs af bøger og den internetbaserede videnskab, undrede sig, bandede lidt mere....og endte med at godskrive 3 arter, afskrive 4 og stå tilbage med en lille portion svampe, som vi var helt sikre på, ingen andre før havde set. De er naturligvis sendt videre, så vi kan få navngivet dem efter os...

Vores venner havde heldigvis lavet skøn og god aftensmad, som ikke krævede svampene som hovedingrediens, og enstemmigt måtte vi slå fast, at det midlertidige nederlag ikke havde aflivet kommende udflugter med kurve under armene. Måske tvært imod.

I dag har bare været så søndagsk som noget kan være. 

- Det er godt, kan jeg fortælle, hvis nogen skulle være i tvivl.

Bare det at gå ud i haven og nuppe det med ind, der skulle bruges til aftensmaden (uden at frygte forgiftninger og uden at fare vild)

Lade to unger styre desserten, der røg på bålet

- og bare nyde en dag i et tempo, der ikke er til at stå for. 

Gearet går op fra i morgen igen...