I grunden kunne det lige så vel handle om (ønsket om) rettidig planlægning...og slatten rygrad.
Ser du, jeg har i ganske mange år selv tegnet julekort. Én tegning for hver jul, som så er blevet printet i det antal eksemplarer, der har været behov for. Så langt så godt!
Tegningerne har været udformet efter humør og lyst, men har altid krævet længere tid end planlagt. Det er vist før blevet kommenteret, men jeg må altså melde mig under fanerne af den type mennesker, der døjer med kronisk tidsoptimisme.
Hvert år har julekortet været lige på trapperne....hele december. Hvorfor søren de så først er blevet sendt den 23.12 (eller, tør jeg sige det, senere endnu) er mig en uforklarlig gåde.
Nedenfor ser du skitserne til det kort, der skal ende med at være farvelagt og klart til (omkring) den 1.12. I år.
Det gode er, at jeg i skrivende stund er meget længere end de tidligere år, hvilket nedenstående noter fra min julemappe vidner om:
Det gode er, at julen heldigvis har tænkt sig at komme, julekort eller ej.
Det ville nu bare være tilfredsstillende med lidt rygrad. Bare i år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar