Hvad skal vi have til dessert i aften, mor?

Så står han der. Den lille purk med de store gråblå øjne vendt forventningsfuldt op mod mig. 

Hvad skal vi have til dessert i aften mor?

I hånden står han måske med et tog, der om lidt sendes en tur rundt på træskinnerne inde på værelset. Ruten er tilrettelagt, togets destination hedder Berlin eller Paris og slænget fra Postmand Per ligger i godsvognene og rasler med på bedste beskub. Men før toget skubbes igang på eftermiddagens første rejse, er der lige noget han skal have afklaret.

Mor!

Denne gang er tonen lidt mere insisterende - drenge på 4,5 har endnu ikke stiftet alvorligt bekendtskab med tålmodighedens polerede væsen, og spørgsmålet er jo vigtigt, for pokker! 

Mor, tror du at vi måske i dag skal have dessert?

Og ja. Så skal vi have dessert. Dessert, som forlænger tiden omkring bordet ved aftenstunden. Dessert, som afslutter og runder måltidet af og efterlader sanseapparatet mættet og tilfreds. Et afsluttende måltid, som tit og ofte opstår ud af ingenting og forberedes på minimal tid, fordi dessert på en hverdag nødvendigvis må rangere lavere i prioritering end det alvorlige og ernæringskorrekte hovedmåltid. 

Den voksne verden er så praktisk indrettet. Stresset, korrekt og mættet med restriktioner og forbud overfor alt det, der bare lugter lidt af at være ren skæg og ballade. En dag er man selv blevet en voksen. Man hører sig selv sige nej. Nej. Nej. Neeej. Og næh - det må du (heller) ikke. En dag bliver man træt af at høre på sig selv, og så begynder det at blive sjovt. Man overraskes ved at høre sig selv sige ja til desserten. Ja til lidt mere tid ved bordet og ja til få løsnet lidt op for al den restriktion. 

Men man må gerne stille krav. Skal der dessert på bordet, må en del af arbejdsstyrken findes der, hvor ønsket stammer fra. 

Der er så den skrækkelige sidegevinst, at ens barn begynder at tale med én, mens man står side om side ved køkkenbordet. Begynder at spørge til den der mærkelige, runde frugt med det blævrende frugtkød og sorte kerner, der ligger foran skærebrættet. Får lyst til at smage... og man opdager, at der må mere frugt til, for halvdelen af oplevelsen folder sig ud foran dig - lige nu og her. Det kan ikke betale sig at være voksensippet og restriktiv ved at kræve oplevelsen udlevet på tallerkenen inde ved bordet  og ikke her i køkkenet - i så fald kan du have tabt chancen for nysgerrighed..og en fælles stund.

Dessert på en hverdag er for mig også en mulighed for at vise næste generation, hvad der har været en del af et aftensmåltid: 

Sagosuppe, kærnemælkssuppe, bygvandsgrød med rosiner, pærer og kanelsukker er alle det, der tidligere hed efterretter, hvis ikke det blev serveret først for at få kødet til at slå til. Enkle, jævne retter som børn oftest kan lide, fordi smagsnuancerne er forsimplede. Jeg bruger tit en gammeldags dessert på dage, hvor der ligger en udfordring i hovedretten. Hvor man måske ikke får spist så meget, men dog får smagt og forholdt sig til det, der er på bordet. Hvor fokus i stedet ligger i det at smage på maden. Så er det acceptabelt, at man ikke skovler ind, fordi efterretten godt kan bære resten af måltidet hjem, uden at verden går helt under. 

Desserten i hverdagen er med andre ord en helt anden størrelse end den, jeg kunne finde på at servere i weekenden eller ved gæstebesøg. Følgende liste tager udgangspunkt i hverdagen, og det der hører en hverdag til - Uden det af den grund bliver rædsomt eller uopnåeligt:

• Frisk frugt skåret i hapsere med tandstikkere til at spidde den med. Dertil små skåle med alt muligt (og umuligt) indhold, som kunne tænkes at være sjovt at vende frugten i; kokosmel, frysetørrede bær, kakaonibs, groft hakkede nødder, krydderier m.v. 
• Frugtgrød - her for tiden naturligvis med bær/frugt fra frost, der har ligget og ventet på anvendelse siden i sommers. Serveret med alt fra fløde til ymer. Rester bruger vi dagen efter som topping på havregrøden eller vendt i yoghurten. 
• Tykmælk med hjemmelavet rugbrødsdrys
• Varm hyldebærsuppe med vanilleis og tvebakker
• Bagte frugter i ovn (æbler, ferskner, rabarber, m.v) serveret med kold yoghurt/creme fraiche dressing til. Frugterne er  som oftest blot drysset med lidt vanille- eller kanel/kryddersukker. Nogle gange penslet med smeltet smør, før sukkeret bliver drysset på. 
• En moden mango skåret i grove tern, græsk yoghurt rørt med kanel til
• Milkshakes/smoothies i alle afskygninger 
• Blendet banan + (frosne) bær, blandet med stiftpisket æggehvide (pasteuriseret) og serveret letfrossent
• Koldskål
• En kokosnød slået i atomer, spist og fortæret bid for bid ved bordet

Dessert må der til, mindst 2 gange om ugen. Det kan ikke være anderledes.

Hvad mon du får til dessert?