Over en længere årrække har jeg ført regnskab over vores families overordnede forbrug. Regnskabet er ganske nuanceret, og med tiden er der skabt et præcist billede af hvor pengene suser hen - og hvor mange penge, der bliver brugt.
Det er naturligvis madbudgettet, der her er af interesse (heri indbefattet bleer, rengøringsartikler, personlig hygiejne, m.m.). Vi er to voksne og to små børn, vi spiser 98% økologisk; sidste estimerede 2 % omhandler specialvarer, som måske ikke kan skaffes økologisk. Begge børn er i institution, men den ældste får madpakker med hver dag. Vi bruger i gennemsnit 3.000 kroner på dette budget.
For nogle er dette helt naturligt og modsvarer deres egne forbrugstal. For andre er dette tal helt voldsomt lavt.
Derfor kommer her de bedste bud på, hvordan dette realiseres hos os:
- For det første - og måske det mest vigtige punkt - er vi rigtigt gode venner med vores madrester!!!
- For det andet spiser vi ikke særligt meget kød
- For det tredje spiser vi så vidt muligt efter årstiden
Nu går vi punkterne igennem:
Madspil - Rester i køleskabet er den bedste genvej til næste måltid! Jo flere rester der findes i vores køleskab, desto nemmere er det for os at komme igang med det næste måltid. Måske er der en rest ris, der kan svitses sammen med en stump kød og nogle grøntsager? Eller også kan grøntsagerne fra aftenen før varmes op og blendes med kogende bouillon og en sjat fløde, så man hurtigt står med en rygende varm skål suppe. Kedeligt og tørt (lyst) brød gemmes til karamel-brødbudding med æble og kanel og ellers er der også ganske meget, der kan bruges til morgendagens madpakke.
Det er for mange rigtigt svært at være kreativ med madresterne. Måske har vi for travlt til at kunne reflektere og bruge tankevirksomhed på at tænke resterne ind i nye måltider?
En madplan, hvor nogle af dagene er strategisk tomme, kan være et godt redskab. De dage, der er tomme, bruges så på at komme resterne til livs. Når man har brugt madplanen et stykke tid, vil man opdage hvor let det er at sætte retter på, hvor resterne bevidst er en del af grundstammen til næste dag. Eksempelvis: tomatsuppe den ene dag giver mulighed for en let kødsauce, hvor der kun skal svitses og tilsættes hakket kød.
En madplan, hvor nogle af dagene er strategisk tomme, kan være et godt redskab. De dage, der er tomme, bruges så på at komme resterne til livs. Når man har brugt madplanen et stykke tid, vil man opdage hvor let det er at sætte retter på, hvor resterne bevidst er en del af grundstammen til næste dag. Eksempelvis: tomatsuppe den ene dag giver mulighed for en let kødsauce, hvor der kun skal svitses og tilsættes hakket kød.
Der findes heldigvis en hel organisation: Stop Spild Af Mad der arbejder med gode løsningsforslag og interessante vinkler på netop dette. Bloggen her har selv et punkt under opskrifterne; Rester, hvor konkrete eksempler på nyttig anvendelse af rester fra vores egen hverdag figurerer. Der er i skrivende stund kun 14 opskrifter, fordi anvendelsen af rester er så flygtig og individuel - og derfor også svært håndgribelig at nedfælde som deciderede opskrifter. Jeg tror, at jeg i nærmeste fremtid dedikerer et helt indlæg kun med forslag og inspiration til genanvendelse af rester :)
Jeg kan dog kun tilskynde på det kraftigste at du lader dig inspirere på Stop Spild af Mads hjemmeside. De gør et godt stykke arbejde!
Aftensmaden i går var resterne af den kylling, jeg skrev om den anden dag. Den blev som udgangspunkt serveret som aftensmad for 5 personer, og i går var der altså stadig en portion tilbage - rester jeg primært havde pillet fra vingerne og låret. Kyllingen blev ikke spist den første aften, fordi der var rigeligt grønt og andet tilbehør på bordet.
Sammen med kødet fik vi i går en rødbederåkost med ja, rødbeder, jordskokker, æbler, persille, nødder og creme fraiche. Jordskokker og rødbede kom fra min mors have, persille fra vores egen, hasselnødderne fra skoven (de allersidste!) og æblet og creme fraiche var fra danske leverandører. Herforuden hjemmelavet hummus og brød. Selvom man ikke har grøntsager fra sin mors eller egen have, er rodfrugterne i vinterhalvåret hamrende billige - og overvejende danske.
Den anden dag fik vi en kødsauce med omkring 40% finthakkede og revne grøntsager i.
Én af de næste dage laver vi måske en pastaret eller æggekage med den pakke økologisk bacon, der venter på os i køleskabet. Der er 100 gram, før stegesvindet sætter ind.
Vi spiser vegetarisk én gang om ugen - sådan cirka. Det kommer an på hvilket kød vi kan komme i nærheden af. P.t går jeg og tager mig sammen til at købe et større parti af Johannesmindes økologiske grisekød, for jeg er efterhånden træt, træt, træt af at kigge på økologiske koteletter, hakket kød eller pølser i supermarkedernes kølediske. En knap så reel udskæring er billigere, og fordi vi spiser så meget grønt som tilbehør, udvikler søndagsstegen sig til mad, der rækker flere dage frem!
For det tredje:
Ja, vi spiser så vidt muligt efter årstiden. Vi har ikke jordbær i frugtskålen, men danske æbler. Naturligvis har vi også tropiske frugter ganske ofte, men vi forsøger at holde forbruget så lavt som muligt. Lige nu har vi rabarberkompot på køl til morgengrøden/yoghurten. Tit tager jeg frosne bær fra i sommers op fra frost og sætter på køl. Så bliver de rørt i morgenmaden næste morgen med en anelse sukker. Andre gange blendes de til smoothie - og på den måde undgår vi opvarmningen af bærrene og bibeholder vitaminerne. Det kan man ikke med de købte, men måske er man så heldig at kende til nogen, der har frugtbuske i haven. Er man så heldig, er der som regel også så stort et overskud på buskene, at det blot handler om at tilbyde sin hjælp til at plukke - og dermed hjælpe den stakkels familie med det, der ellers ville ende som dårlig samvittighed og fest for solsortene. Det kan også være, at man bor i en større by, hvor et fødevareselskab kan hjælpe med at organisere lokal frugt.
Kan du forestille dig hvor meget vi glæder os til at smage friske ærter, radiser og solmodne tomater??
Sidder du tilbage og funderer over, hvordan det lige var tanken om økologi, budget og madspild hang sammen?? Så får du den korte version her: Hvis man vil have et fornuftigt budget til at give mening og samtidig spise altovervejende økologisk - ja, så giver det mening i mere end én forstand at bruge sine rester. Både af respekt for den overflod af mad, vi har her i denne del af verden, men også fordi en helhed former sig for øjnene af én, når alt får lov til at spille en fuldgyldig faktor. Det giver tillige mening at skære ned på mængden af kød, og i store træk spise efter årstiden - og det både ud fra et økonomisk og økologisk synspunkt.
Til sidst et par supplerende noter:
Som du måske ved, er "projekt høns i haven" under alvorlig fremmarch. Vi har før haft høns, som blev sat på pension hos min mor, da vi i sin tid flyttede. Nu er tiden atter moden til høns i haven, og jeg kan næsten ikke vente med at sende ungerne ud efter æg; deres helt eget job. Foruden æg får vi genial gødning, som skal booste vores kompost, og som om dette ikke kan være nok, kan de også få lov til at feste i de rester, som trods alt ikke kan spises. Til sidst kan vi med et solidt tandsæt spise hønsene som fyld i tarteletter..
Billedet øverst er blot en påmindelse: Snart blomstrer hylden, og af kvaset fra saftfremstillingen kan man lave den mest fantastiske hyldeblomst-citronmarmelade. Dét er også værd at vente på!
Superinspirerende læsning Nina! Er vildt imponeret over, at I kan klare jer på et budget på 3.000 kr. (inkl. bleer, rengøring og personlig hygiejne). Vi prøver også at minimere madspild mest muligt, men jeg synes det er svært at følge årstiderne, da vi hurtigst går kold i rodfrugter og kål. En anden ting jeg tænkte på var, har I frokostordning på arbejde eller er budgettet ink. jeres frokoster også?
SvarSletHej Rikke. Tak for din hilsen!! Det handler rigtigt meget om at jeg sommeren igennem sørger for at fylde fryser, sylteglas m.m op - og så ellers være så heldig at have den sødeste nabo med æbletræer i sin have og en mor, der har en misundelsesværdig køkkenhave. Det strækker budgettet ganske pænt. Rodfrugter og kål kan være en hårdnakket sag at holde nævneværdigt meget af, når vinteren går på hæld og man har set på rødderne mere end 50 gange...men tilbehøret, som vi sætter sammen med rødderne er den faktor, der gør at vi gider blive ved med at spise dem.. Eks. laver jeg forskellige slags pesto om sommeren, der bliver frosset ned, og som er godt at vende bagte rodfrugter sammen med. En kold creme fraiche-dressing vendt med ristet, groft blendet fennikelfrø og korianderfrø kan også ændre sagen fuldstændigt. Både lime- og citronskal er også rigtig godt at blande med, fordi det tager noget af den lidt "fade" smag fra rødder og kål. Min mand har madpakke med og jeg er på en frokostordning. Den er godt nok ikke iberegnet her, men det er et par hundrede kroner hver måned i gennemsnit. Vh Nina
SletSuper fedt indlæg. Du har så ret i så mange gode pointer. - Det her er det indlæg, som jeg selv har gået og overvejet at skrive, men aldrig rigtigt har fået gjort.
SvarSletThomas
Hej Thomas. Tak for din hilsen! Du har helt ret i, at det er sådan et indlæg, man går lidt og kredser om, fordi det umiddelbart kan virke så uhåndgribeligt. Til gengæld kan jeg nu se, at mange går med samme tanker som jeg - så forhåbentlig kan indlægget hjælpe og inspirere rundt omkring.
SletVenlig hilsen Nina