En søndagshilsen

Fra en mor, hvis datter formastede sig til at blive 3 dejlige år denne weekend. 

En søndagshilsen fra én, hvis uge fik ben at gå på, fordi det nu én gang er det uger gør fra tid til anden, når det omfangsrige indhold burde være fordelt ud over 3 uger...

Hvis vi skærer brutalt ind til benet, kan vi nøjes med at kigge lidt på de aktiviteter, der har haft én eller anden indflydelse på det, der kom på bordet her i weekenden. Ikke nogle opskrifter - blot inspirerende tankestreger. Jeg har nemlig rullet dej. 

Rullet, banket, trykket og rullet.

Banket, sat dejen i stuearrest i køleskabet, rullet, banket og så fremdeles. Fundet den tålmodighed frem, der kom som en sidegevinst i det øjeblik man gik fra at være person til at blive mor..

Været nysgerrig og spændt, fordi det normalt ikke er netop denne type mad, jeg kaster mig over så ofte. 

Vi taler om sprøde, smørbagte croissanter i miniformat til et brunchbord. Med lun chokoladesauce til at duppe sin croissant i.

Da overarmene ikke kunne rulle mere, og jeg var nået forbi de magiske 27 lag, gik næste projekt igang:

Små glas med havtorn-abrikoscreme, 10% græsk yoghurt samt knasende mysli med boghvede og peanutbutter. 

Denne kombination var alarmerende god, og hvis du tilfældigvis skulle stå med disse ingredienser i dit køkken, må du fluks gå i gang med at genskabe denne kombination. 

Der stod også andre ting  på bordet - men de var vist så klassiske, at det ikke virker dragende nok at skrive om..

Den lille fødselar kunne lide det hele - men måske mest af alt - følelsen af at blive fejret behørigt. 

Med udspilet maveskind, et køleskab fyldt med herlige ikke-krævende rester og udsigten til en uge fritaget fra hasarderet kørsel i overhalingsbanen.....vi byder den velkommen!

Note: 
En hilsen til dig, Anna - og i andre, der måtte være interesserede i at genskabe cremen med 
havtorn og abrikos! Det kan kun blive en anvisning, for jeg gik i køkkenet uden notesblok eller vægt :)

1) Jeg lod havtornene tø op i en gryde blandet med en god mængde sukker. 
2) Da bærrene var tøet op og en del af sukkeret opløst, tændte jeg for gryden og gav indholdet et opkog, til bærrene bristede. Kogetid knap 5 minutter. (Havtorn kan godt lugte lidt henad kærnemælk, når de koger - bare så man ikke bliver bekymret!)
3) Stavblenderen kom i gryden og forvandlede havtornene til et kraftigt orange morads med en masse sorte kerner i. 
4) Alt blev hældt igennem en sigte og ned i en rummelig skål (indholdet i sigten blev kasseret).
5) En lys abrikosmarmelade blev blandet heri - ca. 1/4 abrikos ifht. havtorn. Smag til; måske er cremen for syrlig, og så må du tilsætte mere sukker.
6) Opløs ca. 1 blad husblas pr. 2 dl. creme. Du vil ikke have en stiv og skærefast creme, men en blød og føjelig udgave... (fremgangsmåde: læg det antal husblas du vil bruge i koldt vand et par minutter, indtil den er blød. Knug overskydende vand fra og rør det godt ud i havtorn/abrikoscremen, som skal være helt varm. Lad cremen stå til næste dag, før den anvendes).
Hmm....mon ikke at det var det?! Det skulle jeg noget så bestemt mene!

....Ellers er man velkommen til at skrive igen :)
Nina