Ikke længere væk, end man kunne finde hjem igen - men præcis så langt, at man alligevel fornemmede ny jord under sandalerne.
Efter længere rådslagning fandt man ud af, at det familien mest af alt havde brug for og lyst til i sommerferien, var en tur fyldt med gåture, natur, god tid, nærvær og ro på sjælen. Ikke noget krav om finere gastronomi og timelange ture i køkkenet - forunderligt nok - men ganske simpelt en ferie med ro i livet.
Det fik vi.
En ferie med højt natur potentiale....og som sidegevinst masser af bær.
Skovjordbær og hindbær..
Sådan nogle gåture kan trækkes i det uendelige, når 3 mia. bær skal findes og fortæres undervejs. Det klarer de fleste i familien snildt.
Den sidste skal afledes:
Næh!! Minsandten! En fin blomst vi har der!! Orv hva, den er godt nok interessant! Kan du ikke lige tage et billede? - lyder det henne fra buskene, hvor resten af familien synes i febervildelse over alle de små mirakler, der ligger indenfor rækkevidde. Alt går an for at strække tålmodigheden til det sidste
...som altså til sidst ikke går længere...og den mand er ellers godt nok et eksempel i sig selv på god tålmodighed.
Det var også ok. Vi havde nemlig lige præcis nok til én Pandekager med blåbærmarmelade-dessert. Resten fortærede vi på vejen.
Hjemme igen fortsætter fornøjelsen
Fingrene fortsætter med at have finurlig farve det næste stykke tid...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar