mandag den 22. juli 2013

Sommeraftener. Der kan man (blandt andet) spise frossen pavlova.



Så kom de - 

Sommeraftenerne. 

De duftmættede, sanselige og lune aftener, hvor varmen stråler ud fra husmuren. Endeløse dage med sol, sol, sol. Jeg burde klage, for jorden er tørre end godt er - men det er næsten 4 år siden vi sidst har haft uafbrudt sol og varme over en længere periode...og jeg nyder det. 

Varmt vejr kalder på let mad:




En grøn salat blandet sammen med:
Grillet abrikos, tørrede kirsebær, maasdammer (ost), citron/basilikum/honningmarineret (og grillet) kylling, humpler af grillet majs og endeligt avocado. 
Godt brød ledsagede retten, og alt der havde brug for varme, blev hevet hen til grillen, hvorved køkkenet forblev velsignet grydeløst den aften. 


frossen chokolade pavlova og rabarber-hindbærgrød

To desserter mødte hinanden den aften - hindbær-rabarbergrød dannede underlag til en kugle letfrossen chokoladepavlova, som vi havde fået få aftener forinden. 

For at gøre nummeret efter skal du:
1) Invitere nogle gæster og lave en (chokolade) pavlova på forhånd - med eller uden chokolade i bunden.
2) Sørge for, at hovedretten er så fyldig, at gæsterne umuligt kan spise sig igennem pavlovaen,  når den kommer på bordet. 
3) Sparke gæsterne ud, inden flødeskummet er blevet surt - eller servere den sent udendøre, hvorved gæsterne ikke opdager, at du på et tidspunkt sniger den ind i køleskabet. Man kan altid tage en skål chokolader med tilbage - så er der i hvert fald ingen, der begår mytteri og ødelægger dine forestående planer.
4) Sørge for, at du har lidt marcipan i huset.

Godt så: 
Når gæsterne er gået: er det frem med pavlovaen - med dets sædvanlige fyld af flødeskum og friske bær. 
Luk øjnene og mosl det hele sammen i en plasticbeholder, hvilket gerne må foregå med en gaffel, så hele bær bliver most. Frosne hele bær er sjældent særligt morsomt at tygge sig igennem. 
Tilsæt revet marcipan. 
Frys ind - og så skal den blot tø lidt op, før den kan kugles op til en iskold dessert. Marengsbunden gør isen lidt sej, hvilket er en salig fryd.




Note: Linket på pavlovaen fører dig til Lone Landmands (gamle) hjemmeside

2 kommentarer:

  1. Wauu - dine billeder og din mad Nina :-) jeg bliver bare så glad. Jeg har holdt sommerferie, væk fra alt, gravet dybt ned i enkeltheden og i hængekøjen. Har suget energien ud af solen og varmen - og er som en anden sommerfugl pubbet ud og kan nu tage en skøn vidunderlig rundtur i mine ynglingsblogs...

    SvarSlet
    Svar
    1. - Og så kan jeg give igen og sige, at din evne til at beskrive bestemt heller ikke fejler noget! Sommerferie er verdens bedste opfindelse. Især når vi har godt vejr...Dejligt, at du har fundet ny energi :)Og så må jeg vist godt ønske fortsat god sommer!

      Slet