onsdag den 5. marts 2014

Fastelavnsbolle-diner transportable

I skrivende stund har al snak om fastelavn, fastelavnsboller, udklædning, tøndeslagning og trommesyge nået sit højdepunkt. 



Ansigtsmalingen er netop tørret af ungerne, og nogle skønne stunder er samlet til huse.  

Men: vi nåede ikke at bage fastelavnsboller; vores prioriteringer synes at ligge andre steder - vigtige steder såsom beskæring af frugttræer, opmåling af hønsegård/hus, reparation og vask af fastelavnsdragter, weekendarbejde og hverdagsarbejde. Tidligt arbejde og sent arbejde. 

Jeg har bagt fastelavnsboller alle de år det er mig muligt at huske tilbage på. Først sammen med min mor, senere alene. Altid samme opskrift

Der har bare ikke været fastelavnsboller i ovnen hos os i år, ej heller ikke hjemsmuglede udgaver i brun pose. 

Indtil det i søndags ringede på døren.

Ude på trappen stod min svigerfar. I fineste puds fordi resten af dagen skulle anvendes til fødselsdag. Vi åbnede døren i modsat antræk. Jeg skulle på arbejde og Morten og ungerne skulle...hmm...renskures/på køretur ud i det blå/være huslige/læse historier/rydde et spor i huset, så man kunne træde uden at sætte liv og førlighed over styr - og sådan noget. Temmelig meget følelsen af søndag.
Det, der var af akut interesse var beholderen, han havde under armen. 

Det var...fastelavnsboller. Hjemmebagte fastelavnsboller. 




Med ekstra creme. Fordi Farmor godt ved, hvor vigtigt den slags er. 

Væk var han igen. Var bare kørt 15 km. hver vej for at give os den glæde. 

Det var bare så fint!!!! 

På fredag udgør vi den transportable del og kører til Vestjylland for at bruge et pælebor...og spise fastelavnsboller hos min mor. 

De forældre ved bare hvad det handler om. 



3 kommentarer:

  1. Jamen det var jo fordi Morten glemte at få dem med hjem aftenen før! Så det vare jo bare "anden dags boller" - Håber de smagte alligevel :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, jamen, jamen. Det er da for så vidt ligegyldigt - tænk at have overskud til at køre forbi, selvom dagen var godt fyldt ud i forvejen. Det må godt værdsættes. OG ja: de smagte skønt!!

      Slet
  2. Og skønne fastelavnsunger...

    SvarSlet