Jeg skal aldrig mere gemme sidste års høst af tørrede bønner uden at skrive navn og årstal udenpå pakkerne.
Jeg skal aldrig mere....
Det stod klart her til formiddag, at et forsinket nytårsfortsæt i marts måtte på banen. Opildnet af det smukke vejr havde jeg tidligt i morges fundet den rustne kagedåse frem, der gemmer på alle frøposerne. Havebogen med tidligere sæsoners planer, høstudbytte og konklusioner var også fundet frem, kaffen var brygget og blyanten klar, da sensommerens overspringshandling stod lysende klart for mig: 5 slags bønner var gemt i gamle frøposer. Altså vel at mærke i frøposer med tekster såsom "morgenfrue" og "rødbede, rund" - hvor man trods alt godt ved, at botanikken har fejlet grumme, hvis frøstanden skulle have skiftet så kraftigt karakter henover vinteren.
Så....vi må ty til en form for havemæssig russisk roulette i år. Se, hvad bønnerne har tænkt sig at blive til, og mon ikke det også det rummer en vis form for rustik charme!?
Når jeg står med de raslende bønnestængler hen i oktober bliver alt mærket og opbevaret i nydelige poser. Alt.
Ser vi bort fra dette, så har de sidste dage ikke været til at stå for. Kan man, om muligt, knuselske nogle dage, så er det sket over weekenden.
Dage med høj sol. På besøg hos min mor i Vestjylland, hvor projekter uden døre har været en fornøjelse at kaste sig over.
Hvor ungerne har fået frit lejde på den store grund (med en madpakke under armen, så hemmelige steder kunne udforskes uden slunkne maver)
Hvor de navnkundige fastelavnsboller smagte præcis som de skulle,
og hvor vi alle spiste så mange, at
...denne form for fordøjelse var strengt nødvendig.
I dag har den stået på snobrødsbagning hos gode venner med et mylder af børn. Nedklipning af brombær (den ægte udgave med torne...) og tungt gravearbejde, så endnu et bed til køkkenhaven snart kan se dagens lys.
Håret dufter af røg og arme, hænder og fingre værker efter mødet med 7 milliarder sylespidse torne.
Det er forår - og hvor er det dog vidunderligt.
Dejlig weekend! Og skidt med det med bønnerne - bare så dem, når det bliver tid - de skal nok komme op, og så ser du jo, hvad de var for nogle :D
SvarSletNemlig! Det bliver også efter denne fremgangsmåde:) Spænding i køkkenhaven... det har også sin berettigelse!
SvarSlet