fredag den 14. marts 2014

Fredagsdrink


Det er fredag aften. Disney Sjov er lukket og slukket og ungerne sover trygt og godt. Det gør vi forældre også...næsten i hvert fald. Der er bare lige noget, vi er nød til, inden dagen helt er omme: 

Vi skal lige snakke sammen henover en fredagsdrink.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg, der slet og ret hedder En fortælling om et fredagsritual - en beretning, der forklarer bevæggrundlaget for at lave en drink til hinanden en fredag aften. Konceptet var gledet en anelse ud i sandet, men er nu tilbage igen. 

Jeg fik teten denne fredag aften, og efter alvorlig rådslagning med kollegaerne i formiddagspausen, endte vi ud med denne drink:

Ingefærøl, rom, lime, rørsukker og knust is. 

Til to drinks:
1 flaske ingefærøl (jeg sværger til Naturfrisks Ginger Beer)
1/4 moden lime
 30 ml. god, mørk rom (ikke den aromatiske Stroh eller Kaptajn Skrækkelig)
2 tsk. rørsukker
knuste isterninger

Bland, rør og drik!
(ok, mere nuanceret: skær en limebåd og kom den i hvert glas. Pres yderligere saften af en limebåd op i hvert glas. Kom knuste isterninger heri - ca. 3 pr. glas. Så sukker og rom. Der må røres. Til sidst den brusende ingefærøl - og så er du klar!)

Billede kan der ikke være tale om, den slags fungerer ikke fredag aften efter kl. 20.00. Du må selv igang med at mikse - så kan du få syn for sagen! 


2 kommentarer:

  1. Den lyder vel nok lækker den drink -
    Og god idé med at nyde voksenlivet for en stund, og huske at se hinanden dybt i øjnene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Det er det, der er nemmest at glemme i en travl hverdag. Hvad angår drinken, så listede den sig ind og beslaglagde pladsen som "husets yndlingsdrink", da vi smagte den i fredags!

      Slet