søndag den 10. juni 2012

Dagen derpå...



Vi var til et smukt og dejligt bryllup i går - og er noget mat i koderne i dag. 
Danseskoene og gallakjolen var fundet frem, den gode stemning kom af sig selv og maden var upåklagelig - til gengæld var kameraet blevet hjemme, så det blev kun et snapshot af desserten fra Mortens telefon:


Klassisk tærte med jordbær og marcipan, to slags is, cremet chokoladekage med appelsinbund (bagerst), panna cotta (i midten), friske bær samt nødde-roulade med flødeskum. 


Selvom trangen til større kulinariske udskejelser kan ligge på et meget lille sted her dagen derpå, siger erfaringen alligevel, at søndagens madplan er givet godt ud - i hvert fald når det kommer til det uendeligt trivielle puslespil med at få hverdagens brikker til at gå op. 
Så..... eh...tadaaaa! Her kommer den så. Plads til ombytninger, udvidelser, afvigelser, aflysninger og geniale indfald er der som sagt til stadighed...


Mandag: 
Ovnbagt laks med dukkah
Tzatziki 
Nye kartofler med løvstikke, persille og dild


Tirsdag
Vegetar-frikadeller med kogte ris og linser (risiko for at der kommer en opskrift..)
Sauterede gulerødder
Kartoffelsalat (koger dobbelt portion mandag)


Onsdag

Ristede andelår med spidskommen
Gulerodspuré (resterne af gulerødderne fra i går bliver båret videre til næste, og endelige, skridt her. Endnu større risiko for opskrift)
Koldhævet fuldkornsbrød
Spidskålssalat 


Torsdag
En hel masse skøn mad i godt selskab....


Fredag
Der er meget, meget lang tid til fredag. Det kan vi ikke lige overskue i skrivende stund. Der må være plads til lidt kreativ tænkning, for fredag aften har ry for at have et ben i begge lejre; en afkræftet hjemmebagt pizza fra fryseren - eller impulskøb på vej hjem fra arbejdet. Vi får se..


Ingen kommentarer:

Send en kommentar