kokosmakron-marengs lavet på guf-rester |
- Og det er der måske slet ikke. Måske er du den lykkelige ejer af 7 hjemmeboende familiemedlemmer med hærdet mave og et blodsukker med ignorance overfor flormelis. Så behøver du ikke bekymre dig om at læse videre.
Kan du ikke hamle op med ovenstående, og var det, trods alt, for meget at komme igennem hele portionen, kan du altså ty til dette nummer. Det bliver en opskrift på slump, så er du advaret:
Du skal bruge:
Guf
kokosmel
masser af groft hakkede hasselnødder
Fremgangsmåde:
- Tilsæt rigelige mængder kokosmel og hasselnødder til den tiloversblevne portion guf. Kom kokos og nødder i til massen er sej og godt mættet. En god indikator er, at massen ikke flyder ud - overhovedet.
- Brug to skeer til at sætte massen i nydelige toppe på en bageplade og drys med kokosmel.
- Bages ved 120 grader i ca. 1½ time, afhængigt af, hvor meget "tyggegummi" du bryder dig om.
Spises, fortæres og nydes forholdsvis nybagte - så er de bedst.
Rester af disse: kan smuldres groft over en tærte med syrligt fyld (inden bagningen).
Oog... rester af tærten kan muligvis bruges i trøfler eller indgå i en diæt til høns, der skal oparbejde æglægningsprocenten et hak. Måske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar