Squashsuppe |
...med det (sviger-)mødrene ophav tæt forbundet hertil.
Ser du, selve opskriften kommer fra min mor. (Derfra har flere kilo squash også set sit snit til at komme listene, men dem har jeg nu andre planer med.) Til gengæld kommer de squash jeg brugte her til aften fra min svigermor. Har man squash i sin have, er der som regel rigeligt at dele ud af...
Squash giver først og fremmest associationer til squashkage. Den findes allerede på bloggen, naturligvis gør den det. Men squashsuppe! Oh, den er heller ikke at foragte. Cremet konsistens og blid smag - sådan noget kan skam være godt at vandre videre ud i verden med.
1 pæn gryde suppe til 4 voksne menneskers aftensmad
Ingredienser:
750 g squash skåret i grove skiver (er der store kerner i, skrabes de ud og kasseres)
1 stort løg i grove både
1 fed hvidløg, grofthakket
2 kviste timian
1 l. grøntsagsbouillon
saft fra ½ citron
1 dl. fløde
50 g parmesanost
1-2 æggeblomme
salt og peber
Bacon til servering
Fremgangsmåde:
- Rist bacon i suppegryden sammen med lidt olie indtil sprød og brun. Tag op og læg til side
- Rist såvel squash, hvidløg og løg i olien/baconfedtet, indtil løgene er klare
- Tilsæt timian, citronsaft og bouillon og lad suppen småkoge 15-20 minutter under låg
- Blend suppen
- Tilsæt fløde, fint revet parmesanost og æggeblommer og varm forsigtigt suppen op under stadig omrøring, til den er lige under kogepunktet/ indtil æggeblommerne legerer suppen - dvs. tykner til en let cremet konsistens. Suppen må under ingen omstændigheder koge - så koagulerer æggeblommerne!
- Smag til med salt og peber
Server med bacon, evt. creme fraiche, sort peber og godt brød
Dejlig opskrift. Når nu vejret begynder at blive trist og koldt, findes der ikke noget bedre end at lave hjemmelavede supper. - Og så er det en rigtig god ide med squaschsuppe, da jeg aldrig rigtig havde hørt om denne slags før.
SvarSletJeg fuldte opskriften, men tilsatte dog en bagekartoffel til retten, da mine erfaringer siger mig, at kartofler giver de fleste supper en rigtig dejlig konsistens. - Og det passede også i dette tilfælde. Jeg skar den i skiver, og ristede den sammen med squashene. Det gav et rigtig godt resultat.
Hej Malene
SletTak skal du have :) Du har fuldstændig ret i, at kartofler er super til at give mere fylde og substans til bl.a. supper. Jeg holder dog af squashsuppen i dens mere lette form; altså ikke så fyldig. Det hænger nok sammen med, at det er en suppe, som vi har spist om sommeren, hvor det netop kan være en dejlig ting med noget let. Nu, hvor blæsende september er over os, kan kartoflerne bare komme an:D