Morgenmad. Morgenmad.

Der findes et stort og følelsesmættet begreb; livsglæde. 

Følgende hjemmeflikkede begreb findes til gengæld ikke som sådan, men det hænger dog uløseligt sammen med førstnævnte. 

Det drejer sig om ordet morgenmadsglæde.

Det er sent på aftenen. Klokken har passeret de trætte timer, og man er ved at lukke og slukke hus og hjem for natten. Mens tandbørsten kører på autopilot, slår tanken ned i én: Morgenmad. 

Der sker en kortslutning et sted i hjernen.

Tandbørsten svæver nu faretruende ud i luften, og man er i overhængende fare for at dryppe tandpasta ned over tøj og gulv. Et klassisk vægelsind vælter indover de trætte øjenlåg og lokker dels med en blød hovedpude, dels med tanken om nybagte boller, iskold æblejuice fra fryseren (der står i skuret udenfor huset), og hvad hjertet ellers kan begære. Man lægger tandbørsten fra sig. Indser, at det eneste rigtige er at gå baglæns. Tænde det lys, der lige er blevet slukket, finde forklædet frem, der ellers var lagt sammen. Tage rigeligt mod til sig og liste ud i mørket og finde fryseren hvori æblejuicen fra sommeren, der er gået sin vej, ligger. 

Der er nu helt tyst i huset. Alle andre har opgivet denne færden (med let hovedrysten) og sover sødeligt. Nu, hvor den magiske natstilhed hviler let på skuldrene, er det pludselig også nemt at liste tallerkener ind på bordet. Finde små skåle frem. Måske en kvist med sene roser fra haven. Måske en lysestage. Måske når man endda til det punkt, hvor en gammel, men fin og sart dug, som ens mormor har håndbroderet i sin pure ungdom, kommer frem og danner underlag for herligheden. 

Man kravler ind i seng. Glæder sig til duften af nybrygget kaffe, bollerne i ovnen, den stille glæde ved synet af bordet, som gør alle anstrengelserne ære. 

Det kan hænde, at man vågner en morgen, hvor de trætte øjenlåg vandt kampen aftenen forinden. Det er ikke helt så sjovt..

Når det kommer til de fire søndage i advent, er glæden noget helt særligt. Koldhævede birkes, hjemmelavet lemoncurd, luksus nutella, måske scrambled eggs, måske bacon, måske smukt anrettet frisk frugt...

Hvert år er det en særlig glæde og noget, der lægges lidt planlægning i. Planlægning, hvor forventning og glæden følger efter i lige linje. 

Det er godt, det snart er søndag.