Det er gået over stok og sten de sidste par uger. Vores hjem har været degraderet til midlertidig flugtbase med dertilhørende ophobning af vasketøj, dårlig karma, nullermænd og knæhøjt græs.
Måske siger følgende billede i virkeligheden det hele: klokken var ni i går aftes, da lyset blev slukket og familien segnede omkuld.
Så vågnede familien her til morgen.
Velkommen lørdag!
Velkommen god kaffe tilberedt med omhu og gode bønner. Velkommen min Farmors stribede blå dug på bordet, jordbær fra haven og æblemost fra i fjord. Glade børn? Absolut. Friske forældre? hmm, nå ja, det var nok for optimistisk; det springer vi lige over. Gode forventninger for dagens komme? Så afgjort.
Turen gik først forbi én af børnenes oldemødre på et hyggeligt visit. Dernæst videre på tur til Jeksendalen, hvor noget af det fineste, afvekslende og smukke skov ligger her i Danmark...efter vores mening vel at mærke.
To timers gåtur ventede forude. Tiden stod stille, mens to børn småsang og to voksne sugede livet til sig.
Fire mennesker fulgte en snoet sti, der lokkede fødderne fremad.
Vi kom hjem i tide til at lave ordentlig aftensmad med ordentlige råvarer.
Og nu?
Hjemme i et hjem, der atter blev til et hjem.
Dejligt Nina :) :) :)
SvarSletKærlig hilsen Mor
Dejligt - og tiltrængt.
SletKh
:-)
SvarSletSmukt billede af oldemor og oldebarn :-)
SvarSletKærlig hilsen farmor
Jeg blev så glad, da det gik op for mig, at jeg GODT kunne nå at gribe kameraet... jeg har kigget på det billede så mange gange siden da.
Slet