Det har været svært at få armene ned denne weekend, hvis man skal se det udfra et vejrmæssigt synspunkt.. i hvert fald her i det østjyske. Intet havgus her, og det takker vi for!
Vi tog på årets første udflugt:
- picnic kan vi nok ikke kalde det, da der var et alarmerende fravær af fletkurve med yndigt, ternet indtræk, flagrende tørklæder i sarte pastelfarver og bestemt heller ikke renvaskede børn i matrostøj. MEN: bortset fra dét, så var der:
1) Godt vejr. Tjek. (godt vejr - plejer der nu i grunden ikke at være regnvejr på udflugter som disse?!)
2) Varm kaffe. Tjek.
3) Nybagte småkager, personligt udformet af Køkkenhjælper nr. 1.Tjek.
4) God, ja nærmest fremragende stemning. Tjek.
Dagens fangst.
Der er da vist et par stakler, der har opgivet ævred...mildest talt?! Jo, men ser du; en lille, fugtig - og meget ivrig barnehånd kan altså tage pusten fra selv de mest hårdføre. Såmænd.
Dagens projekt på køkkenbordet. Hvad det er kan jeg ikke komme ind på endnu; en lille pige fylder snart år, og vi skal være lidt på forkant med situationen. Det med at være på forkant er et nytårsfortsæt, som er værd at holde fast i.
Resultatet kommer, når fødselsdagen kommer.
Skønt billede af dig og dine 2 skønne børn! Det lyder som om, at I har haft en fantastisk picnic - kunne I overveje, at komme mod Skive - her er rammerne for en picnic helt i top. Skov, strand og meget meget godt selskab.. Hils Køkkenhjælper nr 1 og sig til ham, at nu er trambolinen sat op i haven, så han må komme og besøge os .... snart.. Kram fra Majse
SvarSletTusind tak :) Jo, den VAR virkelig fantastisk - og vi gentager gerne succesen i Skive!
SvarSlet