mandag den 5. marts 2012

5.3 Madstafetten på banen igen

Så nåede vi frem til Mad og Have - Camillas andet liv
Jeg skynder mig at vige pladsen og lader endnu en god stafet folde sig ud her på siden:

Madstafetten er nået til Viby J
Bagt torsk med friskost, ærtecreme og kartoffeldutter
& Svesketrifli



Så er jeg klar med det hele til madstafetten. Jeg havde i madstafetten fået: 

Rugbrød
Torsk 
Sirup
Kagecreme
Philadelphia ost 

Da jeg ikke tåler mælk, har jeg fået lov til erstatte det med frisk gedeost.


Jeg gjorde:
Rugbrødscroutoner:
2 fed hvidløg
en humbel gammelt rugbrød i mindre tern 


Svits hvidløg i rigeligt god olie
rist rugbrødstern til de er lækre gyldne 
















Stilles til afkøling

Torsk:
et stykke torsk, sej eller anden torskefisk
3 store rødløg eller 4 mindre
1 fed hvidløg i fine skiver
en stængel frisk basilikum, kan snildt erstattes eller udlades
frisk ost
salt og peber 
rugbrødscroutoner 


Sæt to stykker sølvpapir sammen ved at bøje siderne sammen, smør sølvpapiret med lidt olie. Jeg havde en del skiver rødløg til overs, som kom på som bund sammen med lidt thaibasilikum som jeg også havde til overs fra tidligere. Læg fisken på bunden af løg, hvidløg og basilikum, smør ost på og brødcroutonerne hen over. Jeg lagde det kun på halvdelen, da jeg var usikker på om hele hustanden ville kunne lide det.

Og ja, jeg kunne lide det, den anden halvdel kunne ikke.

Fisken fik 10 på 220* og kartofeldutterne fik lige lidt grill til sidst, men ellers var det færdigt på samme tid.

Kartoffeldutter:
en rest kartoffelmos, min var en god grov en med masser af selleri og persillerod
en god klat frisk ost
1 æg
salt og peber 

røres sammen og sættes på bagepladen v. 220 grader i ca 10 min. 



Ærtecreme:
200 g gode frosne økoærte
en lille klat frisk ost 


Ærterne koges, blendes og smages til med salt, peber og frisk ost 


Jeg laver det tit uden osten, men da det var i mine råvare fra madstafetten, så kom det i. Det smagte godt, men ikke hver gang vil jeg gøre det.


Det er en skøn måde at få grøntsager på, og kan sagtens gøre det ud for sovs, en sovs hvor man vitterlig kan spise alt det man kan.


Jeg kommer lidt god helseboullion i når det koger, men har du kun sådan nogle hæslige maggi-knorr ting - så lad være. Det er synd for dig,- og ærterne.

Serveres i en skøn forening, grøntsager og fisk forklædt i hinanden - voila 6 om dagen. 




Bingo: rugbrød, frisk ost og torsk.

Så må vi se med sirup og kagecreme, hvordan det kan tilføjes.

Til dessert kunne man servere:


Svesketrifli 

et par gode håndfulde svesker lægges i blød, og koges til en lind grød 


en kagecreme, som jeg lavede på glutenfri og mælkefri

1 æg, 1 dl soya mælk (hvis du bruger den blå med vanilje behøver du ikke mere sukker) en spsk sukker og 1 spsk majsmel
koges igennem og smages til med vaniljesukker




rugbrødscroutoner steges i smør og ristes med lidt sukker. 

Lægges taglagt med creme og sveskegrød. 


og toppes af med en appelsinsirup, sirup kogt ind med appelsinsaft og vanilje.



Værsgo - smagfuldt, sundt og alle ingredienser brugt.

Og de råvarer som jeg sender videre er:

tørrede svampe
flæk ærter (om de er gule eller grønne er et fedt) 
løg
kogekød som oksespidsbryst
svesker 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar