Måske kan man nå det i år

Når man i de kolde vintermåneder sidder der i sofaen og tager livstag på en ulden plaid, sker der til tider visse nedsmeltninger og kortslutninger inde i hjernen. Et rent fatamorgana udspiller sig for nethinden med ganske urealistiske tankespind til følge. Der er nemlig ikke grænser for, hvad der kan planlægges for den kommende sommer, når man sidder der i mørket med den varme kakao indenfor rækkevidde. 

Denne form for ukontrollabel planlægning har altid haft sit tag i mig, når vintermørket har lammet landet, og kulden er nået helt ind til benet. 

Men...

Så kom da endelig den fagre vår med optimisme og ny energi! Tæppe og kakao er væk, og planerne folder sig nu for alvor ud og antager ubegribelige dimensioner. Som i febervildelse begynder man at kaste om sig med kompost, mere eller mindre tomme frøposer og - ikke mindst - notebogen med optegnelser fra tidligere år.

Efter dette punkt sker der det, at føromtalte nedsmeltning og kortslutning pågår, og den optimistiske planlægning viser tænder. De aller mest håndgribelige projekter nås naturligvis som sædvanlig. Græsset bliver klippet og ærterne er sat i jorden.  Men de mere skæve facetter af sommerens høst er ikke helt så lette at komme ind på livet af. I vinters sad jeg nemlig med lysten til at lave:

• Langtidsbagte hyben med citron, når der altså kommer hyben. 
• Plukke hyldeblomster og stege dem i pandekagedej - for det har man nu haft et ønske om i man ved dog godt nok ikke hvor mange år. 
• Hyldeblomstvin, som så om 20 år tages frem og drikkes som hedvin.
• Hybenrose- og syrensaftevand.
• Hjemmebakset cassis. 

- og problemet er, at det ikke er første vinter, at jeg drømmer om disse ting.

Ting, der tager lidt tid, men også nogen planlægning.  

Men jeg har lovet mig selv, at jeg vil give mig i kast med mindst ét og højst fem af projekterne i år. 

-  for så er der nemlig plads til nye projekter, når den varme kakao atter kræver opmærksomhed fra mig.