Jeg har netop læst en bog, som har gjort et eller andet ved mig.
Bogen hedder "Haveterapi" og er skrevet af Signe Wenneberg tilbage i 2009. Altså en bog af lettere ældre dato. Jeg kendte bare ikke til den før for 2 uger siden, hvor en ven gav den til mig.
Først troede jeg, at der var tale om en gængs havebog, hvor læseren blev belært om kartoffellægningens fortræffeligheder. Det var det (heldigvis) ikke, for den slags har jeg. Jeg havde til gengæld ingen decideret litteratur om dette emne - før nu. Var bogen ikke havnet i mine hænder som gave, var jeg nok heller aldrig gået ned ad den sti på eget initiativ, men dér er jeg altså havnet nu.
Vil du styrkes i din tro på, at naturen gør noget ved dig, skal du skynde dig at få fingre i et eksemplar. Så siger jeg ikke mere - resten skal du selv læse dig til.
Nu skal du få nogle billeder fra min verden. En have, som stille og roligt bygges mere op omkring ting, man kan spise.
Pralbønner og ærter på himmelflugt |
Et gammelt, frønnet pæretræ, 3 bede med grøntsager og en havelåge, der fører én på eventyr |
Et af havens mest vigtige områder: pletten med 4 solbær-, 2 hvide ribs- og 1 stikkelsbærbusk. Kompostbeholderen, der dagligt giver en basal god mavefornemmelse og lavendlerne, der giver smag til te |
Én ting er at være glad for sin have.
Der er bare det ved det, at glæden vokser uhæmmet, når haven oveni tilbyder friske råvarer, der kan hentes direkte ind på køkkenbordet.
I år blev jeg biavler. Næste år kommer der høns i haven..
Herlig blog, Nina! Den vil jeg følge :)
SvarSletKH
Selina Juul
Stop Spild Af mad
Hej Selina. Tak for din hilsen - dejligt at du vil læse med:)
SletKh Nina